“Det er den ferie, jeg har fået allermest ud af”

Familien Elkjær er blandt det stigende antal danskere, der rejser ud og arbejder frivilligt. Selv om de fik fattigdom og elendighed helt tæt på, er de begejstrede for ferieformen.

Rejseliv imported photo
Josefine Elkjær arbejdede frivilligt sammen med sin familie på børnehjem i Honduras. Fold sammen
Læs mere
Foto: gohonduras.dk

“Vi puttede drengene på børnehjemmet hver aften. Læste historie for dem, snakkede med dem, kyssede dem godnat. Og det var jo det største. Det havde de aldrig oplevet,” fortæller Arne Elkjær.

Læs også: Honduras - et orgie af oplevelser

I fire måneder i 2009-10 arbejdede Arne med sin kone Berit og deres to børn Josefine og Benjamin på dengang henholdsvis 17 og 14 år som frivillige på et børnehjem i Honduras i Mellemamerika.

Familien havde tidligere givet penge til hjælpearbejde og haft sponsorbørn. Men i slutningen af 2009 fik de selv lyst til at rejse ud. Lyst til at hjælpe børnene der, hvor de boede.

Og rejsen til Honduras gav hjælpearbejdet en ekstra dimension, som det ikke ville have fået ellers, mener Arne og hans datter Josefine Elkjær. For familien selv, men også børnene i Honduras.  

”Jeg føler helt klart, at jeg har givet dem mere ved at tage derned selv. Vi fandt ud af, hvor meget det betød for børnene at have en voksen, der havde tid til at snakke,” siger Arne Elkjær.

Ferien i Honduras har gjort stort indtryk på hele familien, fortæller han.

De føler, at de har gjort en forskel i forhold til at ligge på en strand.

”Det er jo også dejligt, men derude får man det godt på en anden måde. Man føler, man kan gøre noget. Det er den ferie, jeg har fået allermest ud af nogensinde," siger Josefine Elkjær.

Flere og flere arbejder frivilligt  

Det er ikke kun familien Elkjær, der er blevet grebet af at rejse ud og arbejde frivilligt.

To af de største organisationer herhjemme, Mellemfolkeligt Samvirke og Projects Abroad, sender flere og flere danskere af sted på frivilligt arbejde. Bureuaerne oplyser, at de har ekspederet henholdsvis 746 og knap 600 frivillige af sted i 2011, en stigning på ca. 20 pct. for begge i forhold til 2010.

“Vi oplever en stigning i antallet af frivillige til stort set alle vores projekter og destinationer. Hovedsagligt unge fra 18 til 25 år, men vi sender flere og flere familier og ældre af sted,” siger Mikkel Bo Rasmussen, direktør i Projects Abroads afdeling i Danmark.

De stigende antal danskere, der ønsker at bruge ferie på frivilligt arbejde, overrasker ikke forsker i turisme fra Roskilde Universitets Center, Jens Friis Jensen. Han vurderer, at flere og flere danskere bruger ferien på frivilligt arbejde i fremtiden.

"Man kan se, at markedet er i vækst. De organisationer og virksomheder, der skal formidle det, begynder at skyde op. Og det gør de, fordi der er en efterspørgsel,” siger Jens Friis Jensen.

Luksus er ikke lig med lykke

Jens Friis Jensen vurderer, at mange begynder at se indad i forhold til, hvad der gør dem lykkelig. Og det er måske ikke luksus, men at gøre noget for andre uden at tænke på at få noget igen. Det er en af de største drivkræfter i folk, der rejser ud og arbejder frivilligt, forklarer han.

”Det materielle betyder selvfølgelig stadigvæk noget, men det handler mere og mere om det etiske om at ville hjælpe andre. Det er en anden måde at søge tilfredshed i tilværelsen,” siger Jens Friis Jensen.

Josefine Elkjær genkender den drivkraft, som Jens Friis Jensen skitserer.

”Jeg kan godt lide charterferie og har ikke noget imod det. Det er ikke for at kritisere charterrejser eller andre ferieformer, at vi er taget på den her ferie.  Men jeg vil helt klart vælge at arbejde frivilligt. Man gør en forskel og får nogle andre oplevelser, ” siger hun.

Jens Friis Jensen ser også en begyndende tendens til, at hele familier som familien Elkjær rejser ud og arbejder frivilligt. Selvom det kan være hårdt, vil de gerne om bag facaden og se den rå virkelighed.

”Forældre vil gerne vise deres børn, at verden kan se anderledes ud end i trygge Danmark,” uddyber han.

Ville hjem efter de to første uger

Det var til tider hårdt for familien i Honduras.

”Jeg ville hjem efter de to første uger. Det var lidt uhyggeligt og skræmmende at opleve en anden kultur, hvor alting var så anderledes, så i starten skal man virkelig omstille sig,” siger Josefine Elkjær.

Mødet med fattigdommen og elendigheden var udfordrende, og det er vigtigt ikke at idyllisere det, forklarer Arne Elkjær.

”Man skal ikke have et romantisk forhold til frivilligt arbejde, men et realistisk forhold. Man skal ikke gøre det for sjov, men man skal gøre det. Det er hårdt arbejde, men man får meget mere, end man giver,” siger han.

Gør man børnene en bjørnetjeneste?

Børnene på børnehjemmet glædede sig over den materielle hjælp som nyt tøj og legetøj. Men ifølge familien Elkjær oplevede børnene endnu større glæde, når der kom nye mennesker ind af den store port til børnehjemmet.

”De blev så glade, fordi der var nogle, der ville bruge tid på dem. Og det, de aldrig har fået, er jo tid,” siger Josefine Elkjær.

Men modsat bamser og lejetøj var familien Elkjærs ophold tidsbegrænset. De kunne ikke blive hos børnene. Og det førte en del overvejelser med sig: Gjorde de børnene på børnehjemmet en bjørnetjeneste ved at få et forhold til dem og så forlade dem?

”Vi snakkede meget med børnehjemslederen om det. Han var selv vokset op på børnehjem, og han havde svært ved at tage afsked med frivillige arbejdere. Men han fortalte også, at lyspunkterne i hans barndom netop var, at der kom nogen. Nogen, der gjorde ting sammen med ham og talte med ham. Så det er bedre end ingenting,” siger Arne Elkjær.

Læs også: Drop hotellet - bo hos de lokale