Det er billigst at feriere i Thailand

Star Tour har foretaget et uformelt pristjek på vinterens populære rejsemål. Tingene er dyrest på Tenerife og billigst i Thailand.

Foto: Christina Hilstrøm

Star Tour har foretaget et uformelt pristjek på vinterens populære rejsemål. Tingene er dyrest på Tenerife og billigst i Thailand.

Star Tours personale på Tenerife, i Egypten, på Gran Canaria og i Thailand har været på pristjek. Der er store prisforskelle rejsemålene imellem, men fælles for dem er, at budgettet holder væsentligt længere end i Danmark. Thailand topper listen som suverænt billigste land at opholde sig i.

"Thailand er så billigt at være i, at man kan leve som konger og dronninger for små penge i Thailand. Men der er også penge at spare på husholdningsbudgettet i forhold til danske priser på alle de andre rejsemål, vi har tjekket, så det kan nærmest kun betale sig at forkorte de sidste sure vintermåneder med en ferie i varmen," siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Personalet på de fire destinationer fik den samme tjekliste. Alle priser i danske kroner, omregnet fra lokal valuta.

Produkt:                                  Tenerife - Egypten - Gran Canaria - Thailand
Bil leje 1 dag                                334                ej                 378                   ej
Taxa 10 km                                    96               20                    60                  48
Frokost: 2 voksne + 2 børn        267             220                  260               152
Middag: 2 voksne + 2 børn        520             425                  445               220
2 solstole + parasol 1 dag           90                45                    90                 32
BigMac menu, medium                43                31                    43                 25
1 cola på cafe                               13                 10                   16                 15
1 øl på cafe                                   13                 20                   22                 15
1 kop kaffe på cafe                      13                 15                   18                   8
1 tube Colgate tandpasta            21                15                    16                  3

OBS: Måltiderne er for to voksne og to børn på middelrestaurant inklusive to retter mad, to sodavand og to øl.

"Jeg mener, det er værd at have de her priser og besparelser i baghovedet, når man overvejer, om der er råd til en ferie udenfor Danmark – hvis man holder sig bare i nærheden af sit almindelige budget, er det billigere at opholde sig udenlands end at blive hjemme, og i nogle tilfælde så billigt, at rejsen nærmest tjener sig selv ind på lommepengene," siger Stig Elling.