Der findes stadig et uberørt Thailand

»Solkysten« kalder thaierne området et par hundrede kilometer syd for Bangkok, for her findes noget af landets bedste vejr. Men de internationale guidebøger har kun sporadiske bemærkninger om Bang Sarey, som derfor stadig kun er besøgt af få turister.

Rejseliv imported photo
Havnen er stoppet med fiskerbåde. De ligger i flere lag langs molerne. Fold sammen
Læs mere

Det er en varm, diset morgen. 

Solen er netop stået op. Den hænger inde over land som en orange kugle på den grå himmel ved siden af templets tag, der rager højt op over byens huse.

Guide: Hvor skal du tage hen i Thailand?

Når man ser den modsatte vej ud over vandet, går himmel og hav i ét. De farvestrålende fiskerkuttere, der er på vej ind i havnen, ser ud, som om de kommer svævende ud af intetheden.

Det er eventyrligt. 

Men for de lokale beboere i Bang Sarey er det hverdag, og de hundredvis af fiskere, som vrimler rundt på de mange både langs molerne, føler næppe, at der er meget eventyr over deres barske tilværelse.

Men vi suger oplevelsen til os. 

De dunkende motorer. Råben og snakken. Isknusemaskinen, som hakker og højlydt kvaser kubikmeter store isblokke til blød issne, som sprøjtes ned i bådenes lastrum. Osen fra dieselmotorer og lugten af fisk, som blander sig med duften af krydderier fra det lille motorcykel-køkken. Store grønne net, som små seje fiskere pakker i ryddelige stakke på dækket. Røde flag. Orange plastkurve fyldt med blanke grå fisk og farveorgiet – de festligt malede fiskerbåde, der ligger i lag ud fra molerne.

Handelen med nattens fangst er i fuld gang. Der sorteres fisk efter størrelse, vejes og tinges sikkert også om prisen. Motorcykler med lad og små biler tungt lastet med fisk tvinger sig gennem kaos.

I hele denne vrimmel er der tre faranger, som thailænderne kalder os langnæsede, hvide udlændinge. For turisme i større omfang har ikke rigtig nået til kysten her, selv om der er under et par hundrede kilometer til Bangkok.

Da jeg hjemme forsøgte at finde Bang Sarey, eller Ban Sare, som byen også staves, ledte jeg forgæves i min udgave af Lonely Planet. PÅ trods af gode strande var hverken by eller område nævnt. Måske fordi store dele af arealerne langs kysten er militært område. 

Under Korea- og Vietnamkrigene holdt amerikanske militærbaser til her, og soldaterne herfra huserede i det, der hurtigt blev et forlystelsesparadis på godt og ondt, Pattaya, som ligger lidt over en halv times kørsel længere mod nord.

I dag er det den thailanske flåde, der har området. Det er ikke helt lukket område, der er offentlig adgang til en af de fine strande. Men der kan ikke etableres større turisme langs kysten. 

Lige bag »flådeland« et par kilometer i fugleflugtslinje fra havet ligger imidlertid et af områdets få ferieresorts, »Bang Sarey Nordic Resort«. Det er norsk ejet og består foreløbig af 59 huse og 36 lejligheder, hvor stort set alle er solgt og privatejet. Det er især skandinaver, som tilbringer vinteren eller dele af den her. En nybygning med mindre lejligheder er på tegnebrættet.

Huse og lejligheder lejes også ud, og det er her, vi har slået os ned for en anderledes thailandsferie.

Resortet har alt, hvad man kan forvente af en sådan: swimmingpools, fitness center, spa og massage, restaurant og minisupermarked, ligesom der er busser til strandene og et udflugtprogram. Dertil kommer sociale arrangementer som ugentlige petang-turneringer på plænen ved restauranten, golfturneringer og lejlighedsvise fester, som vi »korttidslejere« også opfordres til at deltage i. 

Fra resortet kan man ikke lige gå ud i byen eller ned på stranden som i de kendte feriebyer. Man skal køre til alting. Vi ser dog cykler uden for flere af husene.

Til gengæld er her ren luft og en velsignet fred. Vi kan høre fuglene synge. På den anden side af skellet ind til flådeområdet er jungle og en opdæmmet sø, og med den rigtige vindretning kan vi høre kadetternes morgensang.

Fra den store gennemkørende vej, Sukhumwit, som i øvrigt er verdens længste gade på 400 kilometer fra Bangkok langs kysten helt til Trat og grænsen til Cambodia, er der kun godt en kilometer ad en sidevej ned til resortet. Langs vejen er der ved at blive bygget fine hvide villaer, et af de utallige nye beboelsesområder, der skyder op rundt omkring i denne del af Chonburi provinsen. 

For der er virkelig gang i udviklingen, som tog ekstra fart efter den store oversvømmelse i det centrale Thailand og Bangkok for et par år siden. For mens hovedstaden var ved at drukne i vand, var der slet ingen problemer langs solkysten. Det har fået utallige mindre virksomheder til at rykke sydpå, ligsom mange private også har valgt at bo her. Spritnye boligområder med fuldstændig ens huse i sirlige rækker er skudt op her og der.

Turismen er også så småt begyndt at røre på sig. Men storturisme bliver det næppe til. De projekter, som vi ser på vej – mest som skilte på det planlæggende stade, hvor flere »skilte« har stået i flere år, får vi fortalt – er komplekser med ferielejligheder til privat salg. Andre versioner af »vores« resort, som efterhånden har seks år på bagen.

Men lidt nyt er etableret. For eksempel Ruenton Resort, som er et ferieresort med en række små hytter langs vandet i udkanten af fiskerbyen Bang Sarey. Inde i selve byen, hvor der også ligger et par mindre guest houses samt Bang Sarey Village Resort, har fiskerestauranterne, der ligger på pæle ud i vandet mellem havnen og byens strand, nu fået konkurrence af en italiensk restaurant. Og der er også åbnet en café, som blandt andet serverer brunch.

Men ellers leves livet som altid i en thailandsk by. Ved daggry går munkene fra de to store templer gennem gaden med deres sorte skåle og modtager folks gaver. På det lille torv står dampen op fra madmarkedes køkkenvogne, hvor folk lige kommer forbi og henter mad, inden de skal på arbejde, og forretning efter forretning åbner. Om søndagen er der et stort marked med boder med tøj og husgeråd. 

Men om aftenen er her stille. Allerede klokken ni er alt slukket, og byen sover.

Det er det, der gør en ferie i dette sydlige hjørne af Chonburi provinsen så charmerede, er vi enige om. 

Der er adgang gennem det militære område til den fine strand, Sai Kaew Beach, eller Military Beach, som alle kalder den. Når man kommer med bussen fra resortet, kører man lige forbi vagtposterne, men i private biler skal turister deponere deres pas i porten, inden de kan køre ind. Den fine sandstrand med træer, man kan søge skygge under, har flere restauranter, og der er også småhytter, man kan overnatte i.

Om søndagen går strandturen imidlertid sydpå. Der er simpelthen for mange på militærstranden. Derfor tager vi resort-bussen til Pala Beach, der ligger på sydkysten mellem Sattahip og Rayong 35 kilometer fra resorten. 

Her er også mange mennesker, men det er lokale, og stranden er indrettet på thai-vis med masser af bænke og borde i et parkanlæg med masser af høje skyggende træer langs stranden. Det er her, stort set alle opholder sig, spiser, snakker og hygger sig. Kun få, hovedsalig børnene, løber ned på den tomme sandstrand for at lege og bade.

For enden af parkområdet har ejeren af den lille restaurant imidlertid set en mulighed for yderligere forretning. Han har udviklet et område for udlændinge og sat en række liggestole og parasoller op på selve stranden, og her holder vi til.

En anden dag kører vi til Sattahip. Havnebyen »nede på hjørnet«, hvor nogle af flådens skibe ligger. Byen er vokset enormt i de senere år, men i bykernen er der stadig gader med de traditionelle thai-huse bygget i træ med forretning i stueplan og beboelse ovenpå. 

Her besøger vi det lokale marked. Ser på fisk, springer hurtig kødafdelingen over, men svælger i grønt- og frugtboder. 

Dufter og smager – og oplever dette lille stykke »rigtige« Thaliand.

5 ting at opleve

Badeøerne 
Der er både til øerne ud for Pattaya. Koh Larn, som ligger syv kilometer fra fastlandet er med sine fine strande den mest populære. Færgen koster 30 baht (knap 6 kr.) hver vej. De hurtigere speedbåde er dyrere. Øen Koh Si-Chang har både by, templer og historiske ruiner. Her sejler færgen hver time og koster 50 baht hver vej.
kolarn.com og ko-sichang.com

Golfparadis
Indenfor en radius af en times kørsel fra resortet ligger 25 golfbaner. Den nærmeste er Royal Thai Navy’s bane, Plutaluang, som den også hedder, med 36 huller, anlagt i 1969, mens Eastern Star, 27 huller, som ligger nær Pala Beach, er fra 1992. Den tredje, lige om hjørnet, er Phoenix Country Club, 27 huller.

Nong Nooch Garden
Haven skal »vise en verden af skønhed«. Man kan desuden se thaidansere optræde, thaiboksning og der er et godt elefantshow. Man kan også selv kan prøve at ride elefanter. Entré: 500 baht/børn 250 baht.

Den store Buddha på Khao Chi Chan klippen
Buddha figuren er tegnet i klippen med laser. Den er 130 meter høj og 70 meter bred og guldbelagt i anledning af kong Bhumibols 50 års regeringsjubilæum. Adskillige arbejdere mistede livet under arbejdet på klippen, men det nævnes ingen steder. Lige ved ligger det smukke naturområde, Silver Lake.

Floating Market i Jomtien
Det er en kopi bygget for turister, en glansbilledversion af de ægte flydende markeder, hvor handelen foregår fra båd til båd i vandvejene, klongerne. Nogle kalder markedet i Jomtien for en turistfælde, andre nyder mad og drikke og en tur i bådene i de kunstige kanaler.

Se også: Oplev Thailand for 20 år siden