Den smukkeste landsby i England

Sydengelske Cotswold Hills er ren idyl med solid organisk mad, tunge grønne landskaber og landsbyer så nydelige som film locations.

Cotswold Hills i det sydlige England er spækket med små hyggelige landsbyer fra en anden tidsalder. Her Bibury. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi behøver ikke spørge, vi går efter duften.

Efter den mest stille nat i mands minde er Sue James klar med morgenmaden på det rødblomstrede Royal Albert porcelæn i spisestuen på sin bed and breakfast, Fern Cottage.

En morgenmad bestående af »Summer Sunshine«, den morgenkomplet, som fik TV-kokken Gary Rhodes til at udbryde, at det var det mest perfekte æg, han nogensinde havde set og smagt, og som fik ham til at nominere Sue til regional finalist i en landsdækkende konkurrence for amatørkokke. 

Hun vandt ikke, men det ene turisme-trofæ efter det andet pryder alligevel vindueskarmen som hæder for hendes måde at drive B&B på, og det gælder selvfølgelig også morgenmaden.

Vi er i det sydlige Gloucestershire, på kanten af Cotswolds Hills, i det sydvestlige England. En halv times kørsel fra Bristol og Bath, et par timer fra London.

Det er helt ude på bøhlandet, hvor alting er grønt, så langt øjet rækker, husene kaldes cottages (hytter), selv om de koster mere end en villa i København, og landsbyerne har navne som Pucklechurch og Tiddleywink.

Country-forkælelse
Der er masser af skilte langs landevejen om bed and breakfast og friske varer som æg, frugt, cider og grøntsager, og i de små landsby-bagerier er igen det håndæltede brød og ikke det hvide toast, som tiltrækker kunderne. Tiden er til country-forkælelse.

»For 8 år siden besluttede vi os for at udleve drømmen om det lille sted på landet, hvor vi kunne dyrke vores interesse for at gøre verden til et bedre og grønnere sted. Vi gik ind i, hvad jeg kalder gæstfriheds-industrien, og så må man jo finde ud af, hvordan man kan lokke folk væk fra byen. Svaret var fred og god mad,« smiler Sue James, og serverer sit berømte bagte æg fra egen hønsegård i en krans af champignon, bacon, smør, cheddar og fløde.

Sue James er ikke i tvivl om, at det generelt er vejen frem for turismen på landet. Selv under recessionen har de stort set kun mærket fremgang, og de mener, at det er kombinationen af det nære og det unikke.

Den smukkeste landsby i England
Man skal ikke køre langt for at opleve noget lignende i en større skala. Vi triller direkte ind i illusionen om det perfekte landsbyliv, da bilen rammer Castle Combe i Wiltshire. 

Allerede ved indkørslen over den gamle stenbro lever den op til sit uofficielle tilnavn »den smukkeste landsby i England«.

Den ER smuk, det er ren postkort-idyl, som taget ud af en film med de grågyldne stenhuse, bindingsværk og blyindfattede vinduer, shingles på taget og kaskader af farverige blomster i haver og krukker.

Her midt på dagen er der flere turister end beboere, men når de lokale kommer hjem fra arbejde, bor her 350 mennesker.

Landsbyen var i over 400 år ejet af en adelsfamilie, og de små huse var beboet af lejere, som enten arbejdede på slottet eller var selvstændige som slagter, købmand, bager, smed, læge osv. 

I 1870erne opgav baroniet ansvaret og en forretningsmand fra Lancashire købte rub og stub og kørte landsbyen videre på samme præmisser.

Efter 2.verdenskrig kneb det igen med finanserne, og i 1947 faldt hammeren over de 42 ejendomme på en auktion, som gav lejerne forkøbsret.

Spielberg faldt pladask 
Siden har alle husene været privatejede, men tidens udvikling har lukket alle forretninger, undtagen kro, pub, tearoom og så herresædet Manor House fra 1400-tallet, der er forvandlet til luksushotel med Michelin-restaurant og egnens bedste 18-hullers golfbane.

Selv det lille historiske museum har måttet lukke, i stedet fungerer et hjørne af middelalderkirken på hovedgaden som turistcenter med brochurer og planche-udstilling over Castle Combes seneste berømmelse – som kulisse i Steven Spielbergs drama fra 2010, »Warhorse«.

Egentlig skulle den slet ikke optages i Castle Combe, men Spielberg faldt pladask for producerens billeder af landsbyen, og han ændrede på handlingen, så man også kunne filme her.

Man forstår ham godt, det er ren forkælelse for øjnene.

Næste side: Egnens anden store landsby-attraktion, Lacock