Den magiske mystiske musik-rejse

Tag med på »The Magical Mystery Tour« i Liverpool. En bevægende tourné med en knaldgul, psykedelisk bus rundt til Beatlernes barndomshjem.

The Fab Four. Fire unge Liverpool-drenge i begyndelsen af deres musikkarriere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

 »The Yellow Submarine« tøffer rundt ude i havnebassinet. I det gigantiske røde pakhus vælter turister i alle aldre ind og ud af Beatles-museet. Og rundt om hjørnet kommer en knaldgul 1960er-bus med bløde kurver og psykedeliske farver til syne.

Læs også: Glasgow er mere end musik

Ind i den vælter medlemmerne af den globale Beatles fanklub. Som er her, fra hele verden, for at rulle med tilbage i tiden til dengang all we needed was love og til de steder, Beatles er rundet af. For at rulle med på »The Magical Mystery Tour«. 

Vi begynder bagfra med den sidst tilkomne Beatle: Nummer 9, Madryn Steet, hvor Richard Starkey – senere kendt som Ringo – blev født 7. juli 1940. Som den årvågne læser kan regne ud, er Ringo i dag 71 år. Men det er ingen alder for en ægte Beatle – se bare på YouTube, hvor Paul McCartney hylder sin gamle ven med sangen »Birthday« fra »The White Album« i Radio City Music Hall på Ringos 70 års fødselsdag, med fødselaren selv på trommer naturligvis. 

Og det begyndte alt sammen i den meget beskedne gade med huse så små og smalle, at det er svært at forestille sig, der overhovedet ville være plads til et trommesæt. Men kig til den anden side for enden af vejen: Her står den anderledes indbydende pub, The Empress, hvor Ringo og gadens drenge hang udenfor lørdag aftener, når forældrene drak dovent engelsk fadøl indenfor.

Ringo kvitterede senere ved at sætte The Empress på forsiden af sin første soloplade »Sentimental Journey«, hvor han netop bad forældrene og familien vælge de sange fra dengang, som de helst ville have indspillet.

Barndomshjemmet er ligesom flere af de andre huse i Madryn Street spærret af, som var de på vej til at blive revet ned, men vores guide beroliger os: De små huse har netop overlevet visionerne om et større byggeprojekt i millionklassen, som indebar, at Ringos barndomshjem skulle jævnes med jorden.

Boligminister Grant Shapps blandede sig og mente, Liverpools bystyre lige skulle tænke sig om en ekstra gang, inden de rev et så uerstatteligt stykke engelsk kulturhistorie ned. Det gav respekt blandt fans verden over.

 

Næste skridt på Beatles-stigen er 12, Arnold Grove – en uanseelig blindgyde – med George Harrisons barndomshjem, der ligner et lillebitte dukkehus i et legetøjs-kvarter. Pladsen har været trang for buschaufføren Harold Harrisons familie, hvor den kommende verdensberømthed George og hans tre søskende Harry, Peter og Louise voksede op og tog bad i en zinkbalje. 

Toilettet? Det lå i gården. 

Selv om George Harrison voksede op under beskedne kår, har han selv beskrevet sin barndom som meget lykkelig, og et af højdepunkterne var, når han sammen med sin broder Peter sneg sig til at spille plader på storebror Harrys rejsegrammofon, hvilket selvsagt var strengt forbudt.

Senere, på vej ned ad en større gade, fortæller guiden, at det var her, skolebussen kørte, og i den, at den 13-årige George kom til at sidde ved siden af den et år ældre Paul McCartney. Paul spillede dengang trompet – faderens ønske – men øvede sig hellere på guitaren. Og da George var besat af guitarer og lige havde slået sin mor for det gigantiske beløb af 3 pund og 10 shillings til at købe en, ja, så var det venskab beseglet.

Fra da af fik den unge George stadigt sværere ved at koncentrere sig om skolen – som vi passerer og bliver husket på, at her gik også en kvik, men uvorn knægt, der hed John med efternavnet Lennon – og da Buddy Holly og Bill Haley spillede i Liverpool, ville George have gjort alt for at komme med til koncerterne. men havde ikke råd. 

Så foran det lille, rødmalede hus kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på mit eget møde med George Harrisons senere så herskabelige, rammer: Landstedet Friar Park, ved Henley-on-Thames.

Da han trykkede gitterportene op (installeret efter mordet på John Lennon i 1980), og de gled til side, åbenbarede der sig et fantastisk syn op mod hans gigantiske landsted, og taxaen kørte i en uendelighed, før den nåede helt frem til familiens 120 værelsers overdådige bolig.

Unægtelig et stykke vej fra paladset til det ydmyge, men hyggelige hjem her på Arnold Grove, hvor den lille George sad på potten øverst på trappen og råbte på sin mor, når han var klar. 

 

Vi nærmer os et af turens højdepunkter. På bussens passende bedagede stereoanlæg slår Paul McCartney an med »In Penny Lane there is a Barber showing Photographs«, og da bussen glider ned ad den virkelige Penny Lane, er det så stort, at vi mere følsomme sjæle i bussen må vifte en lille tåre ud af øjenkrogen. 

Der, ved »the Shelter in the middle of the Roundabout« lige foran os sad den unge McCartney-knægt og skrev, hvad han så, mens han ventede på skolebussen: Ovre til højre Banken og »the Banker with a Motorcar« og der til venstre for os Barbersalonen med den mærkelige barber med alle fotografierne af de hoveder, han havde klippet, og The Fireman, der rushede in fra the pouring Rain. Very strange ...

Og det føles både very strange og meget stort at være her i det, der vitterligt er byernes by for enhver inkarneret Beatles-fan: Snart 42 år efter Beatlerne gik hver til sit, er den pulserende, nordengelske storby stadig et levende museum for The Fab Four.

De lokale fortæller, at mindst tre ud af fire turister i byen kommer på grund af The Beatles, besøger The Beatles Museum, John Lennon Monument of Peace, den berømte Cavern Club, hvor The Beatles med de fire drenge spillede første gang, og en lang række andre relevante seværdigheder, og pludselig virker en enkelt dag i dette den europæiske rock’n’rolls fødeby som alt for lidt.

I forhold til George Harrison voksede både John Lennon og Paul McCartney op under materielt set bedre kår, går det op for os, da vi lander foran 20, Forthlin Road, hvor Paul boede i et stykke tid.

Her er forhaver, blomster og Blue Suburban Sky, som McCartney skrev om i Penny Lane. John Lennon voksede op ikke langt derfra på den flotte Menlove Avenue hos sin tante Mimi. Hun overtog ham fra moderen Julia – med de sociale myndigheders mellemkomst – da hun mente, det var bedst for lille John. 

Heldigvis forsvandt mor Julia ikke helt ud af Johns liv, for det var hende, der lånte ham pengene til den første guitar. Den slags pjat var der ingen fremtid i, mente tante Mimi. 

Vi kigger ind i baghaven, hvor John sad oppe i et træ og kunne høre Frelsens Hær spille op til fest på det nærliggende Strawberry Fields børnehjem, som også havde en dejlig overgroet park, hvor han gatecrashede og gik på oplevelse med vennerne.

Nummeret strømmer ud af højtalerne i bussen – og at det vitterligt er »forever« går op for os, da vi står foran vildnisset med det overmalede navneskilt.

Autografer fra hele verden pryder lågen og muren ved siden af, så ingen er i tvivl om betydningen af denne ellers uanseelige plet på jord.

31. oktober 1956 døde Paul McCartneys mor Mary af brystkræft. Sorgen og tabet over moderen, som han bl.a. synger om i »Let it Be« med ordene »When I find myself in time of trouble, Mother Mary comes to me, speaking Words of Wisdom, Let it be«, gav ham et skæbnefællesskab med John Lennon, som mistede sin mor to år senere, hvor hun blev kørt ned lige foran Johns gadedør på Menlove Avenue. 

I takt med, at bussen triller gennem byen, knyttes trådene mellem George, Paul, John & Ringo: Deres verden, tanker og inspiration. Fra havnen, hvor sømændene kom ind med de nyeste plader fra Amerika, over skolerne, til kirken, hvor John Lennons første band, der lagde grunden til The Beatles, optrådte første gang som The Quarrymen. 

 

Den rullende tourné slutter midt i Liverpool, og efter et besøg dybt nede i The Cavern Club – genopbygget, da huset med den oprindelige club blev renoveret, og med hundredvis af Beatles-fans under hvælvingerne, slutter vi af på The Beatles Story, et levende museum over Beatlernes liv og levned. 

Museet ligger på de fredede havnedokker, med udsigt til det nyåbnede Museum of Liverpool, skabt af den danske tegnestue 3XN – det største museum i Storbritannien bygget inden for de seneste 100 år, og endnu et monument med rod i Liverpool-drengenes betydning: Gennem deres musik, sange og toner rejste byen sig fra at være en beskidt havne- og industriby til at blive en kreativ metropol. Så intet under, at Liverpool er stolt af sine drenge og bruger dem skamløst i sin markedsføring. 

I bilen på vej ud af byen kommer vi igen forbi John Lennons hjem. En lille bil med italienske nummerplader ruller ind til kantstenen, og en ung fyr ikke en dag over 15 med langt hår og de karakteristiske runde John Lennon-briller stiger ud og går hen til ikonets barndomshjem. Andægtigt og en smule selvbevidst lægger han armen hen over havelågen og poserer for farmand, der knipser løs, inden de kører videre. Ligesom os med en fornemmelse af, at All You Need is love og så tre gode venner, så kan noget magisk og mystisk ske under The Blue Suburban Sky. 

 

Læs også: Liverpool klar som Kultur-hovedstad