Den danske koloni i Californien

Til næste år fylder den danske koloni i USA – Solvang – 100 år. Men hvor dansk er Solvang egentlig anno 2010, og hvordan ser fremtiden ud for det danske samfund i det solbeskinnede Californien?

Solvang er hele vejen igennem en meget idyllisk by - gennemført dansk eller ej. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nina Rølle
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det er svært at spå om især fremtiden.« Sådan lyder et af de mange danske ordsprog, der pryder loftsbjælkerne i Solvang Restaurant, som er berømt for sine æbleskiver og for sin medvirken i filmen Sideways.

Næste: På en bakketop i Californien

Og fremtiden er mere nærværende for beboerne i Solvang end nogensinde før, for byens 100 års jubilæum i 2011 har sat gang i diskussionen om, hvad Solvang skal være i fremtiden – en fremtid, hvor de danske aner langsomt forsvinder i takt med, at der ikke længere kommer nye danske tilflyttere.

Mange danske turister har i årevis slået vejen forbi Solvang Restaurant på Copenhagen Drive på deres rejse gennem Californien netop for at opleve denne kuriøsitet – at bænke sig i de traditionelle amerikanske cafeteriabåse og sætte tænderne i noget så dansk som æbleskiver godt 9.000 kilometer fra Danmark.

Eller slentre rundt i en solbeskinnet californisk provinsby, hvor Dannebrog vejrer i gaderne, plasticstorke huserer på tagene og husene er iklædt faux-bindingsværk. Hvor man kan se en tro kopi af den lille havfrue og Rundetårn – begge dog i en mindre udgave – skilderhuse og en dansk landsbykirke.

Ægte danskhed?

Hvor gaderne bærer navne som Atterdag Road, Elverhoy Way og Aalborg Way (som kun ganske få kan udtale), pladserne Hamlet Square, Jensen’s Square og Victor Borge Pladsen og butikkerne Rasmussen’s, Olsen’s og Mortensen’s. Og hvor der synes at være flere gammeldags vindmøller i bymidten, end der er i hele Danmark tilsammen.

Turisme er Solvangs største indtægt, og hvert år besøger tre millioner mennesker byen – halvdelen er amerikanere, mens de øvrige primært kommer fra Canada, Japan og Skandinavien. Den største udfordring for byen er at få de oversøiske turister til at blive – de fleste danskere gør bare et pitstop i Solvang og kører så videre efter at have oplevet den i danske øjne kitschede danskhed.

Som dansker er det svært at genkende den danske stil – Solvang er et amerikaniseret billede på danskhed, en tivolisering, men ser man bort fra den kitschede stilforvirring, vil man opdage, at Solvang ikke kun adskiller sig fra andre amerikanske provinsbyer på grund af sit danske islæt; her er ikke en eneste McDonald’s, ingen Starbucks og ingen 7-Eleven.

Til gengæld er det en hyggelig og fredelig landsby, som ligger 24 kilometer fra Stillehavet midt i smukke naturomgivelser i Santa Inez-dalen med mere end 100 vingårde. Og sidstnævnte – vinen – er nok svaret på, hvad der skal trække turister til området i fremtiden.

Vinen er blevet et kapitel i sig selv
Med filmen Sideways fik verden for alvor øjnene op for det sydcaliforniske vinland, som tidligere havde levet i skyggen af Napa Valley i det nordlige Californien.

I det første år efter den Oscar-belønnede film fra 2004 rapporterede lokale vingårde, restauranter og handlende om en stigning i salget på op til 15 procent. Og trods den økonomiske krise, som har været særlig hård i Californien, mærkes filmens popularitet fortsat her små seks år efter, hvor turister stadig er vilde med at følge »Sideways-ruten« og besøge steder, som blev kendte på grund af vin kultfilmen.

Derfor har de lokale turistmyndigheder også været hurtige til at gribe muligheden for at udvide Solvang-brandet til at omfatte mere og andet end Danmark.

»Der er ved at ske en forandring. Solvang er ikke længere bare et pitstop eller en attraktion. Det er blevet mere upmarket med gode restauranter. Med god vin kommer god mad, så fremover er det et Solvang plus, vi vil markedsføre.

Nye tiltag på vej

Det danske vil stadig have en vigtig betydning, for det vil altid være byens historie, så jeg tror ikke, det dør ud, men bliver suppleret med noget andet og mere moderne. For eksempel har vi planer om at lave en dansk filmfestival – en festival for nutidig dansk film, vel at mærke,« siger Tracy Farhad, som er turistchef i Solvang. 

Som et eksempel på, at der er ved at ske noget nyt i Solvang nævner Tracy Farhad, at der er kommet flere internationale restauranter, men også gourmetrestauranten Root 246, som den kendte chefkok Bradley Ogden står bag. Og håbet er, at en restaurant som Root 246 kan få flere i samme liga til at åbne i Solvang.

En af byens matadorer, Aaron Petersen, hvis farfar stammer fra Ribe, er heller ikke i tvivl om, at Solvang bliver nødt til at komme videre. En udvikling, som han mener, vil ske helt af sig selv.

»Solvang vil blive mere og mere amerikaniseret. Det kan ikke være anderledes. Det bliver sværere og sværere at fastholde det danske, fordi der bliver færre og færre førstegenerationsdanskere, færre og færre anden generationsdanskere etc. Der er ikke noget nyt blod. Derfor mister vi hvert år noget af vores danske kulturarv, men historien vil altid være her.

Så i fremtiden vil Solvang være den lille amerikanske by med den dansk/europæiske flavour,« siger Aaron Petersen, som ellers har gjort sit til at tilføre Solvang nyt dansk blod, idet han har fire børn med danske Else Marie fra Broager.

Den danske kulturarv
Men hvorvidt de er i stand til at videreføre den danske kulturarv er tvivlsomt. Nok har de danske aner, kommer jævnligt til Sønderjylland og fejrer jul på dansk maner, men det danske sprog taler de ikke.

»De to første talte jeg dansk med, men da nummer tre kom, holdt jeg ikke fast, så det er ikke rigtig blevet til mere,« siger Else Marie Petersen, som tog til Los Angeles som aupair i 1986 – to år senere mødte hun Aaron i Solvang.

I det hele taget er der langt mellem de danske gloser i Solvang. Når efterkommerne af den første generation af danske indvandrere mødes, konverserer de som regel på amerikansk – det falder dem ganske enkelt nemmere.

For at fastholde det danske sprog bliver der indimellem arrangeret danskkurser på Elverhøj Museum for dem, der gerne vil praktisere deres danske, og for dem, der blot ønsker at stifte bekendtskab med deres forfædres modersmål.

Et af de steder, hvor byens danske efterkommere jævnligt mødes, er på Olsen’s konditori, og her mellem dansk bagværk som rundstykker, rugbrød og hanekam kan man indimellem overhøre en samtale på dansk – sandsynligvis med accent.

40-årige Allan Laugesen kommer jævnligt hos bager Olsen for at få sin morgenkaffe med rundstykke. Han er født og opvokset i Los Angeles med sine danske forældre, men flyttede som 18-årig til Danmark for at få en uddannelse som tømrer. Efter 13 år blev han træt af de kolde danske vintre og rykkede tilbage til Californien, hvor han slog sig ned i Solvang.

»Der er ikke mange »ægte« danskere tilbage, og jeg tror, det danske vil uddø på et tidspunkt. Men der bliver kæmpet for at holde fast, og der er stor respekt for de danske traditioner. For nylig var jeg til en rund fødselsdag, hvor vi sang gamle danske drukviser. Det var sjovt – man burde jo indspille dem.

Jeg tror, det er svært at forny det danske, for Danmark – eller i hvert fald København – i dag jo slet ikke er som Solvang. Solvang er frosset i tiden. Som Danmark var for 100 år siden,« siger Allan Laugesen, der betragter sig selv som amerikaner af dansk afstamning.

Nok bliver der arbejdet ihærdigt på at holde fast i de danske traditioner, og der vil komme ekstra meget fokus på den danske forbindelse, når Solvang til næste år fejrer 100 året for, at tre danske mænd besluttede sig for at etablere en dansk højskole i det varme Californien.

Men det ændrer ikke ved det faktum, at det danske langsomt forsvinder, og at man må finde ud af, hvilken rolle den danske forbindelse skal spille i fremtiden.

Amerikaniseringen er godt i gang. Tag nu bare æbleskiverne på Solvang Restaurant – de er betydeligt større og tungere end dem, vi får i Danmark, de sejler rundt i syltetøj og så bliver de serveret som morgenmad!

Rejseliv var inviteret af KLM og Solvang Conference & Visitors Bureau.

Næste: På en bakketop i Californien