De dyreste hotelbyer i Danmark

Jysk by rykker forbi København og stryger helt til tops på trods af, at hotelpriserne i Danmark generelt har stagneret det sidste år.

Foto: Iris

De globale hotelpriser stiger fortsat, men i herhjemme er gennemsnitprisen for et hotelværelse i 1. halvår af 2012 er stagneret.

Se også: Verdens mest vanvittige pools

Det koster i gennemsnit 843 kr. at overnatte på hotel i Danmark, som også var gennemsnittet sidste år.

Men Billund afviger dog landstendensen og oplever en prisstigning på 9 pct. for et hotelværelse.

Dermed kan Billund bryste sig med titlen som Danmarks dyreste hotelby. Det koster i gennemsnit 930 kr. at checke ind på et hotel i den jyske by. Det viser hoteleksperten Hotels.com’s Hotel Price IndexTM, som er baseret på bookingdata fra flere end 140.000 hoteller i verden.

Top3 ligger i Jylland
På andenpladsen kommer Aarhus, der er 14 kr. billigere end Billund. I Smilets by koster et hotelværelse i gennemsnit 916 kr.

På tredjepladsen kommer koncertbyen Horsens, der oplevede den største prisstigning på hele 20 pct. Nu koster et værelse 879 kr. i gennemsnit.

Man skal helt ned på fjerdepladsen for at finde København, hvor det i gennemsnit koster 853 kr. Priserne i Hovedstaden er faldet med 1 pct. i forhold til sidste år.

Frederikshavn og Fredericia oplever de største prisfald
Det er ikke alle jyske byer, der oplever prisstigning.

Fiskeri- og havnebyen Frederikshavn oplevede det største danske prisfald med 9 pct., og i Fredericia er det blevet 8 pct. billigere at bo på hotel.

Hotels.com’s prisindeks vurderer, at Billund er dyrest, fordi byen bl.a. er hjemsted for Danmarks andenstørste lufthavn, vandlandet Lalandia og forlystelsesparken Legoland og dermed kan tiltrække turister og sælge dyrere hotelværelser.

De største prisstigninger og fald i Danmark
By                Pris i kr. 2011    Pris i kr. 2012    Årlig ændring (fra 2011 - 2012)
Billund                  851                  930                               9 pct.
Aarhus                 913                  916                               0 pct.
Horsens               730                  879                             20 pct.
København          862                  853                              -1 pct.
Frederikshavn     905                  822                              -9 pct.
Kolding                782                  804                               3 pct.
Aalborg               787                   803                               2 pct.
Odense               759                   803                               6 pct.
Vejle                    762                   768                               1 pct.
Fredericia           782                   715                              -8 pct.

(Kilde: Hotels.com’s Hotel Price Index (HPI®))

Se også: Verdens mest ekstravagante hotel-goder