De billigste solrejser i 2011

Har du også fået nok af sne og kulde? Her er 30 billige solrejser her og nu, til foråret og til sommer.

Hvis du også drømmer om at rejse ud til solen og de gyldne sandstrande, har vi fundet 30 billige rejser væk fra sne og kulde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mike Blake

Nu må det være nok med al den sne. Det var meget hyggeligt og sjovt de første tre-fire uger, men nu er vi vist alle sammen godt trætte af at kæmpe os frem gennem snemasserne. Af tog og busser, der er forsinkede. Af biler, der skøjter rundt på glatte veje. Af sjap i entréen. Af kolde tæer, kolde fingre, kolde næser.

Så er det, at man drømmer om at rejse væk. Ned til solen og til de gyldne sandstrande.
Bare glemme alt om vinterstøvler og overtøj. Gå med sandaler og shorts. Sige farvel til tung og fed vintermad og goddag til grillede tigerrejer, frisk frugt og festlige drinks.

Vi har samlet 30 af de billigste rejser til sol og varme – budgettet er jo lidt stramt hos de fleste af os her efter julen.
Nogle af rejserne kan du tage på allerede midt i januar, hvis du bare må væk fra kulden her og nu. Andre er til lidt senere på året, hvor du kan rejse det livgivende forår i møde.

Og de sidste er til dem, der egentlig godt kan vente på at blive gennemvarmet af solen, men gerne vil have inspiration og tips til sommerens rejse nu, fordi det gælder om at være ude i god tid for at sikre sig drømmerejsen.
Nogle er badeferier for hele familien, andre er storbyrejser til par og endnu andre er – ja, det kan du selv læse dig frem til.
Vi er sikre på, at der er noget for enhver smag.

Hvis du vil ned til solen nu og her...

1) Pris pr. person: 2.436 kr.
Hvor: Gran Canaria
Hvad: Hotellet Blue Village Playa Feliz ligger i området Bahía Feliz tæt på Playa del Ingles og Maspalomas. Hotellet er et ferieresort med wellness, adskillige pools og mulighed for mange aktiviteter for børnene. Der er kun 250 m til stranden og 350 m til det lokale torv, hvor der er flere indkøbsmuligheder.
Hvornår: Fredag 14. januar fra Billund.
Hvor meget i alt: En uge i en toværelses lejlighed koster 9.744 kr. for to voksne og to børn.
Info: startour.dk

2) Pris pr. person: 2.778 kr.
Hvor: Lanzarote
Hvad: Hotellet Blue StarCinco Plazas ligger i området Puerto del Carmen, der er en lille by. Alligevel kan byen byde på masser af restauranter. Modebutikker og en børnevenlig strand. Hotellet har flere pools, børneklubber og masser af underholdning for børnene.
Hvornår: Mandag 17. januar fra Billund.
Hvor meget i alt: En uge i en toværelses lejlighed koster 11.114 kr. for to voksne og to børn.
Info: startour.dk

3) Pris pr. person: 2.749 kr.
Hvor: Gran Canaria
Hvad: Puerto Rico er Gran Canarias mest solrige område. Byen ligger i en dal, hvor der er en fantastisk udsigt fra de fleste hoteller. Mulighed for shopping, afslapning og gode strande. Lejlighedshotellet Natural Park har god udsigt ud over havnen i Puerto Rico og et stort poolområde. Der er 1,5 km til strand og til centrum.
Hvornår: Lørdag 15. januar fra København.
Hvor meget i alt: En uge i ét dobbeltværelse koster 10.996 kr. for to voksne og to børn (skal være under 12 år).
Info: spies.dk

4) Pris pr. person: 2.998 kr.
Hvor: Fuerteventura
Hvad: Fuerteventura hører til De Kanariske Øer og er kendt for sine fantastiske strande. Lejlighedskomplekset Las Marismas ligger i byen Corralejo. Der er børneklubber, squashbaner, pools, tennis og mange andre aktiviteter til både børn og voksne. Der er en km til både stranden og til centrum af byen, hvor der er mulighed for shopping.
Hvornår: Søndag 16. januar fra Billund.
Hvor meget i alt: En uge i en toværelses lejlighed koster 11.992 kr. for to voksne og to børn.
Info: apollorejser.dk

5) Pris pr. person: 2.749 kr.
Hvor: Madeira
Hvad: Madeira er en portugisisk øgruppe i det østlige Atlanterhav tæt på Afrika. Er kendt for sin flotte natur og produktionen af Madeira-vinen. Hotellet Monumental Lido er et børnevenligt hotel med et stort poolområde. Det ligger 200 m fra stranden, og centrum er kun et stenkast væk. Der er desuden mange aktiviteter, som børnene kan more sig med, eks. bordtennis, billard og legerum.
Hvornår: Mandag 17. januar fra København.
Hvor meget i alt: En uge i ét dobbeltværelse koster 10.996 kr. for to voksne og to børn (skal være under 12 år).
Info: spies.dk

6) Pris pr. person: 2.874 kr.
Hvor: Tenerife
Hvad: Tenerife er den største af De Kanariske Øer og kendt for kontraster i naturen. Øen kan byde på mange spændende udflugter. Hotellet Villa Mandi ligger i byen Los Cristianos på den sydlige del af Tenerife. Hotellet er et rigtigt familiehotel med en rolig atmosfære og mange muligheder for børnene. Der er to km til nærmeste strand og tre km til centrum.
Hvornår: Tirsdag 18. januar fra Billund
Hvor meget i alt: En uge i en toværelses lejlighed koster 11.498 kr. for to voksne og to børn
Info: spies.dk

7) Pris pr. person: 2.998 kr.
Hvor: Egypten
Hvad: Hotellet Triton Empire ligger i El Dahar-området i Hurgahda, der er delt op i en gammel og ny bydel. I den gamle bydel opleves det autentiske egyptiske liv, mens der er shoppingcentre m.v. i den nye bydel. Hotellet har egen pool og ligger kun 200 m fra stranden.
Hvornår: Tirsdag 18. januar fra København.
Hvor meget i alt: En uge i dobbeltværelse koster for to voksne 5.996 kr.
Info: startour.dk

8) Pris pr. person: 2.998 kr.
Hvor: Jordan
Hvad: Jordan er et forholdsvis nyt rejsemål for danskere. Men der er meget at komme efter i det smukkel land ved Det Døde Hav, der er det mest saltholdige hav i verden. My Hotel, ligger i byen Aqaba. Hotellet ligger centralt i byen med egen pool og en italiensk restaurant. Der er 300 m til stranden og 200 m til centrum i byen.
Hvornår: Lørdag 15. januar fra København.
Hvor meget: En uge i dobbeltværelse koster for to voksne 5.996 kr.
Info: apollorejser.dk

9) Pris pr. person: 2.998 kr.
Hvor: Ras al-Khaimah
Hvad: Ras al-Khaimah er et emirat tæt på Dubai. Det ligger mellem Den Persiske Golf og Hajjarbjergene, grænser op til Oman og er på størrelse med Lolland-Falster. Området er kendt for sine lækre sandstrande og fantastiske hoteller. Ras al-Khaimah hotel har egen pool, tennisbaner og wellness-afdeling. Der er to km til nærmeste strand og adskillige golfbaner i området.
Hvornår: Torsdag 13. januar fra Billund.
Hvor meget i alt: En uge i dobbeltværelse koster 5.996 for for to voksne.
Info: bravotours.dk

10 Pris pr. person: 2.998 kr.
Hvor: Gran Canaria
Hvad: Bungalow-hotellet Parque Golf ligger i området i området Maspalomas, der grænser op mod byen Playa del Ingles. Området er præget af en smagfuld lav bebyggelse i grønne omgivelser, og der er rige muligheder for både afslapning og indkøbsmuligheder. Hotellet har en stor pool, sauna, legeplads og mange andre facilliter.
Hvornår: Lørdag 15. januar fra København.
Hvor meget i alt: En uge i en toværelses lejlighed koster 11.992 kr. for to voksne og to børn.
Info: bravotours.dk

Find flere rejser på de næste sider