De 10 største bommerter når du er på restaurant

Ny britisk undersøgelse afslører blandt andet, at det er værre at slikke sovs af kniven end tale om sex ved bordet.

Det britiske www.onepoll.com har bedt sine læsere om at stemme om, hvilke synder, der er de største, når man spiser på restaurant - hvad enten man inviterer eller er blevet inviteret ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Colourbox.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det britiske www.onepoll.com har bedt sine læsere om at stemme om, hvilke synder, der er de største, når man spiser på restaurant - hvad enten man inviterer eller er blevet inviteret ud.

Læs også: Delikatesser du kan dø af

3.000 svarede og skal man tro dem, er det åbenbart lidt værre at knipse for at få tjenerens opmærksomhed end at afslutte måltidet med at slikke tallerknen ren. (De fleste restauranter har alligevel opvaskemaskine.)

I det hele taget mente 63 pct. af dem, der svarede, at det er dårlig stil ikke at være venlig mod tjeneren eller det serverende personale. 49 pct. fandt det frastødende, når folk slikker sovs af kniven.

At bøvse og ræbe ved bordet er i samme kategori som slimløsnende hoste og at prutte, uddyber en talsmand for onepoll.com.

I virkeligheden er det ikke så svært, og de færreste vil formentlig ikke have svært ved at undlade de ti største synder, som er nævnt herunder i den rækkefølge læserne har anført som værst.

Top-10 over ting, du IKKE skal gøre på restaurant:

1) Knipse efter tjeneren

2) Hælde salt på maden, før du har smagt på den

3) Drikke dig fuld

4) Slikke tallerkenen ren

5) Bøvse 

6) Stange tænder med en fingernegl

7) Slikke kniven

8) Smaske eller slupre

9) Tale om sex eller kropslige lidelser ved bordet

10) Undlade at give drikkepenge

Hvad syntes du er værst?