Måske ryger det lækre magasin, der ligger fremme til brug på hotelværelset, lige i håndtasken så det kan læses på den videre rejse?
Eller måske ender et blødt, hvidt hotelhåndklæde i kufferten?
Læs også: Top10: Det stjæler vi på hotellet
Mere end hver tredje hotelgæst, 35 pct., har taget en lille "souvenir" med sig, oplyser Hotel.com med baggrund i en undersøgelse, som bookingsitet har foretaget.
I undersøgelsen har man opdelt svarene efter hotelgæsternes nationalitet, og her viser det sig, at danskerne er de ærligste af alle med 88 pct. som aldrig har stålet noget -
Eller også er danskerne de mest uærlige.
Undersøgelsen bygger nemlig på svar fra hotelgæsterne selv. 8.600 rejsende fra hele verden har deltaget.
Men ifølge undersøgelsen er det som sagt kun 12 ud af hver 100 danske hotelgæster, som er faldet for fristelsen til at tage "en lille ting" med sig, og det er hovedsalig magasiner og bøger. de næstærligste er hollænderne, som heller ikke kan stå for magasinerne, mens nummer tre på ærligheds-listen, normændene, mere er til håndklæder.
I det hele taget er det magasinerne, bøger, sengetøj og håndklæder, der mest forsvinder fra hotelværelserne. Nogle af de kinesiske hotelgæster indrømmer dog i undersøgelsen, at de både har taget elektronik, strygejern og endda lamper og vækkeure med sig fra hotelværelset.
Kineserne deler i øvrigt 23. pladsen på ærligheds-listen med amerikanerne, som dog mest er kommet til at tage håndklæder med sig, med 66 pct., der aldrig har stjålet fra et hotelværelse.
Helt i bund på listen er columbianerne, hvor det kun er 43 pct., som aldrig har stjålet fra et hotelværelse.
I undersøgelsen blev spurgt, om man havde taget noget, som ikke var beregnet til at tage med hjem fra et hotelværelse -
dermed ikke medregnet toiletartikler. Og der blev listet: Elektronisk udstyr. Boligudstyr (lamper, ur, billede osv.). Strygejern. Magasin/bøger. Pude. Badekåbe. Andet - med plads til at notere hvad, samt rubrikken: Ikke noget - som flertallet af danskerne krydsede af.
Hotel.com's ærlighedsliste
- Procent som aldrig har stjålet fra hotelværelser:
1. Danmark 88 pct.
2. Holland 85 pct.
3. Norge 84 pct.
4. Brasilien 81 pct.
5. Quebec i Canada 81 pct.
6. Hongkong 81 pct.
7. Italien 80 pct.
8. Rusland 79 pct.
9. Taiwan 78 pct.
10. Korea 78 pct.
11. Argentina 77 pct.
12. Singapore 77 pct.
13. Irland 75 pct.
14. Storbritannien 74 pct.
15. Finland 73 pct.
16. Schweiz 73 pct.
17. New Zealand 73 pct.
18. Japan 73 pct.
19. Tyskland 72 pct.
20. Østrig 72 pct.
21. Frankrig 71 pct.
22. Canada uden Quebec 70 pct.
23. USA 66 pct.
24. Kina 66 pct.
25. Sverige 65 pct.
26. Spanien 64 pct.
27. Indien 62 pct.
28. Mexico 60 pct.
29. Colombia 43 pct.
(Kilde Hotels.com)