Dansk vrag er Stockholms nye attraktion

Et fund fra 1600-tallet tiltrækker nysgerrige i Stockholms havn. Folk kan frit trampe rundt på det lille stykke danmarkshistorie.

Foto: Jonas Ekstromer
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et fund fra 1600-tallet tiltrækker nysgerrige i Stockholms havn. Folk kan frit trampe rundt på det lille stykke danmarkshistorie.

Se også: Turisterne sværmer om vraget af Costa Concordia

Da tidevandets tæppe før påske trak sig usædvanligt langt tilbage ved Kastellholmen og Skeppsholmen i Stockholm, og der samtidig var generelt lav vandstand, afslørede havet det, der kun forblev et mysterium i få dage.

Det skulle vise sig at være to 400-500 år gamle skibsvrag. Kun det ene kendte man i forvejen til, men der gik ikke mange timer, før et af vragene blev udflugtsmål for byens borgere og centrum for undren og nærgående besøg. Blandt dem, der kom forbi, var Michael Randropp, der påskedag tog billeder af vraget.

»I mere end hundrede år har skibet været dækket til af vand,« skrev han i en mail til Berlingske. »Uden at jeg skal gøre mig klog på sådan en gammel sag, syntes jeg umiddelbart, det er mærkeligt, man ikke har spærret det af. Der trædes på skroget osv.«

Michael Randropp og andre bekymrede kan dog være rolige. Det 30 meter lange vrag, han fotograferede, menes at være identisk med den danske fregat »Graa Ulv«, som svenskerne beslaglagde efter søslaget ved Ebeltoft Vig i 1659, hvor arvefjenden også formastede sig til at tage 1.000 danske krigsfanger. Skibet blev senere brugt som materiale til en bro på stedet, hvor det ligger, og af begge vrag som dukkede op af havet – det andet menes at være »Den Store Drage« fra 1500-tallet – er kun planker og spanter tilbage.

Genstande af kulturhistorisk værdi, og hvad man ellers kunne tro ville blive ødelagt og stjålet af offentligheden, er for længst væk.

Kan ikke måle sig med fregatten »Jylland«

Museumsinspektør på Orlogsmuseet Jakob Seerup vurderer, at skibet oprindeligt var 40 meter langt, havde en 100-150 mand stor besætning og kunne møde fjenden med ca. 50 kanoner. Museumsinspektøren tager fundet af skibsvragene roligt, selv om man i Danmark har fundet relativt få vrag, der aldersmæssigt matcher fundene i Stockholm, og selv om i hvert fald det ene vrag stammer fra det mest dramatiske århundrede i sameksistensen mellem Danmark og Sverige:

»Groft sagt er det et kedeligt vrag. Det har slet ikke samme kaliber som f.eks. »Vasa«-skibet eller fregatten »Jylland«. Men hvis folk ligefrem vader rundt i vraget og sparker til det, er det selvfølgelig ikke supergodt.«

Bedst at det bliver liggende
Jakob Seerup mener, det vil være »en enorm udgift« at hæve vraget, bringe det til Danmark og konservere det. Det har bedst af at blive liggende, hvor det har ligget i århundreder, mener han:

»Vi kalder jo arkæologi for »kontrolleret destruktion af fortidsminder«, fordi fund hurtigt forgår, når de graves op.«

Vraget af »Graa Ulv« vil kun have skibsteknisk interesse for fagfolk, mener Jakob Seerup. De vil til gengæld, via de prøver som svenske forskere har sendt til Nationalmuseet, få deres nysgerrighed stillet med hensyn til konstruktion, og hvor og hvornår skibstømmeret erblevet fældet.

Til den svenske avis Expressen, afslører Andreas Olsson fra Sjöhistoriska museet i Stockholm , at der faktisk er fundet ting i vraget fra »Graa Ulv«. Syv kanonkugler som er fastklemt mellem sten på havbunden. Dem vil man lade ligge.

Se også: Guide: 5 bidder af Stockholm