Danmarks skønneste ø

Turisterhvervet på Fur kan næsten ikke få hænderne ned efter denne kåring. Det er et en gave rent reklamemæssigt.

Foto: PR

Hvem vil ikke gerne være Danmarks dejligste? Det vil alle de danske øer - men det er Fur der er det.

Læs også: Danske strande med blå flag

Det har 3.000 af Kristelig Dagblads læsere afgjort - og den titel er en appelsin i turbanen for furboerne både med henblik på at få flere til at besøge øen i Limfjorden, men også i arbejdet med at få flere til at bosætte sig der, mener turistchef Alice Bank Danielsen.

"Fur er på måske nok på mange måder en upåagtet perle, men der er så meget smukt at se, så for mig er
valget ikke spor overraskende. Og så er det oven i købet let at komme til Fur; færgen sejler hvert kvarter, og
det tager kun nogle få minutter, siger turistchefen, der nu har fået et slogan forærende.

 Det giver en vældig styrke at kunne sige, at Fur er Danmarks skønneste ø – det skaber både opmærksomhed og interesse, siger Alice Bank Danielsen fra  Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.

2. og 3. pladsen
Fur blev kåret blandt 20 udvalgte øer og vandt en komfortabel sejr over Læsø på andenpladsen og Ærø på tredjepladsen.

Og øen er enestående på andre måder. Furs moler-landskab er så specielt, at det er kommet med blandt de danske lokaliteter, der kandiderer til at blive optaget på UCESCOs liste over Naturens Verdensarv.