Danmarks længste rutsjebane

Forlystelsesparken Djurs Sommerland kan til sommer præsentere "Juvelen", som bliver Danmarks længste rutsjebane til den nette sum af 70 millioner kroner.

Direktør Henrik Nielsen viser den kommende attraktion i Djurs Sommerland, en ATV-rutsjebane til 70 milloner kroner frem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Rasborg

Når Djurs Sommerland åbner portene til en ny sæson i maj 2013, bliver det med en helt ny forlystelse ved navn »Juvelen«.

Se også: Frit fald i verdens stejleste rutsjebane

Rutsjebanen er en såkaldt »double launch coaster« og ifølge forlystelsesparken den eneste af sin slags i Europa.

"En "double launch coaster" er en særlig type rutsjebane, hvor man bliver skudt af sted med høj fart to gange. Det giver en hæsblæsende, anderledes og virkelig sjov oplevelse med stor intensitet fra start til slut. Juvelen er ikke som nogen anden rutsjebane i Europa, siger Henrik B. Nielsen, administrerende direktør i Djurs Sommerland.

1.000 meter lang
Rutsjebanen bliver med sin længde på én kilometer Danmarks længste og har en topfart på 85 kilometer i timen. Turen vil foregå i en anden slags vogn, end man er vant til i rutsjebaner, lyder det fra Henrik B. Nielsen.

"I stedet for at sidde nede i en vogn, sidder man på en ATVer (firhjulede motorcykler, red.) med overkroppen helt fri. Selv om man selvfølgelig er forsvarligt spændt fast, giver det en helt anden oplevelse af frihed og hastighed," siger han.

"Juvelen" er lige nu ved at blive bygget og står klar til sæsonåbningen 4. maj.

se også. Ny rutsjebane - testdukker mistede arme og ben