Dækker forsikringen ved 'farlig sport'?

Aktive ferier kræver ofte ekstra forsikringer. Husk at tjekke, om din rejseforsikring dækker.

De fleste rejseforsikringer dækker ulykker i forbindelse med river rafting. Alm. Brand dækker dog ikke ekstrem rafting. Fold sammen
Læs mere
Foto: flickr/christophercjensen

Danskerne er overforsikrede, når de rejser på ferie. Den melding kom her i foråret fra et af de større danske forsikringsselskaber.

Læs også: Flere svindler med rejseforsikringen

Danskerne glemmer nemlig at tjekke den indboforsikring, de allerede har – eller den forsikring, de har i forbindelse med deres Master- eller Eurocard – inden de køber en rejseforsikring.

Og det er da også rigtigt, at mange indboforsikringer omfatter en rejseforsikring, og at nogle kreditkort har en forsikring, som imidlertid kun gælder, hvis man har betalt sin rejse med kortet. Men ét er at have rejseforsikringen, måske i flere versioner, noget helt andet er, om den så også dækker, når ferien har et andet og mere aktivt indhold end en traditionel by- eller badeferie. Det gør den nemlig ofte ikke.

Farlig sport
Det handler om »farlig sport«, hvor både de almindelige ulykkesforsikringer og rejseforsikringerne har forbehold for dækningen.

For eksempel har Tjenestemændenes Forsikring en liste på 50 forskellige sportsgrene, der ikke er omfattet af selskabets ulykkesforsikring, men kræver en ekstra »farlig sport- forsikring«.  Det er blandt andre faldskærmsudspring, paragliding, kitesurfing, klatring på bjerge og skrænter, rapelling og river-rafting.

Rejseliv har spurgt seks forskellige forsikringsselskaber, om deres rejseforsikringers dækning i forbindelse med aktive ferier (se skemaet). Nogle dækker alt, andre med forbehold – og nogle slet ikke.

Så tjek, hvilke andre forhold rejseforsikringen måtte omfatte. Rejsegaranti for eksempel, som sikrer erstatningsrejse, ifald man bliver syg under ferien.

Geografisk dækning
Undersøg også den geografiske dækning i Europa. Nogle forsikringsselskaber dækker ud over EU-landene også Norge, Schweiz og Grønland samt Europa til Ural plus Færøerne, Grønland, Azorerne plus De Kanariske Øer og Madeira. Andre dækker alle lande, der støder op til Middelhavet og har også Marokko, Tunesien og Egypten med.

Derfor – husk at tjekke, om din forsikring dækker.
 
 

Hvilke aktiviteter dækker rejseforsikringen?

 

Alm. BrandCodanEuropæiskeGoudaTop-DanmarkTryg
Trekking+++++ (1)+
Rideferier++++++
Klatring-+ (2)+++ (1)+
Mountainbike++++++
Faldskærmsudspring/
paragliding
--++-+
Riverrafting+ (3)+++++
Vind- og kitesurfing++++++
Dykning++++++
Skiløb (alpint)++++ (4)++

1) Ikke i forbindelse med ekspedition.
2) Dækker ikke klatring med specialudstyr.
3) Dog ikke ekstrem rafting.
4) Ved mere end 50% skiløb på rejsen, skal tegnes speciel skiforsikring

 
 

Priser

 

Alm. BrandCodanEuropæiskeGoudaTop-DanmarkTryg
Pris på ugerejseforsikring i EU-Del af indboforsikring154/
119 kr. (5/6)
102/100 kr. (5/6)270 kr.123 kr. (7)
Pris på ugerejseforsikring i hele verden-Del af indboforsikring669/
332 kr. (5/6)
506/228 kr. (5/6)540 kr.379 kr.
Pris på årsrejseforsikring i EU441 kr.Del af indboforsikring229 kr.173 kr.307 kr. (8)392 kr. (7)
Pris på årsrejseforsikring i hele verden756 kr.Del af indboforsikring699 kr.640 kr.725 kr (8)1.305 kr. (8)

Priserne er pr. person, voksen, (undtaget forbehold) for en rejseforsikring.
5) Personer over 35 år.
6) Personer under 35 år.
7) Omfatter ikke rejsegaranti.
8) Dækker hele husstanden.