Cypern er et tag-selv-bord for krop og sjæl

Cypern fik et vigtigt skulderklap i sommer, da den kriseramte stat blev hædret for Middelhavets reneste badevand af EU’s Miljøagentur. Cypern rider med på bølgen og udvider flere feriemål med plads til fordybelse og digital detox for dem, som vil andet end danse eller dase i det evige solskin.

Foto: Elsebeth Mouritzen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Anassa betyder »dronning« på gammel-græsk, fortæller Rania, da hun byder mig velkommen til Cyperns flotteste og dyreste hotel af samme navn.

Det er ikke svært at føle sig lidt royal i disse omgivelser ved Chrysochou-bugten i den nordvestlige del af øen. Der er højt til loftet i mere end én forstand – selv om hotelkomplekset er bygget op som en byzantisk landsby, er det i meget herskabelig stil med søjler, balustre og buegange. Og selv om stemningen er afslappet og moderne, hersker der en indforståethed om at nyde privilegiet ved en 5-stjernet deluxe resort med en vis anstand.

Se også: Cyperns køkken hele året rundt

Anassa ligger lige ned til en del af den 600 km kystlinje, som netop i sommer har fået det blå stempel af EU’s Miljøagentur som det reneste badevand i Middelhavet efter en stigende kurve siden 2005. 

En sådan anerkendelse kan ifølge hoteldirektør Caroline Filtzinger være med til at booste Cyperns turisme yderligere efter det seneste års tur i skammekrogen som næste potentielle bankerot i udkants-Europa.

»Et hotel i vores klasse vil altid kunne klare sig, men for turismen som helhed er det vigtigt at få nogle positive ting at fokusere på, så vi kan komme videre med det, som er det vigtigste for Cypern udadtil, nemlig et rejsemål med godt vejr og rent badevand,« siger hun over græsk salat og grillet fisk i Pelagos-restauranten, hvor vi spiser side om side med bedrestillede børnefamilier og par fra især England, men også det øvrige Europa, Rusland og de nære naboer i Israel og Libanon.

»Det, man finder på Cypern, uanset om man bor dyrt eller billigt, er en turist-sektor i meget bedre form end f.eks. den græske. Turismen her er stadig lidt i som i gamle dage, man har den ydmyge ø-mentalitet og er samtidig stolt af at vise sit land frem, og service-niveauet er meget bedre end i flere lande i regionen,« siger den erfarne, tyskfødte hoteldirektør.

»Cypern skal ikke være det nye Mallorca. Man skal udvikle turismen, men det skal være på øens præmisser. Gæsterne kommer for at nyde naturen og det fantastiske vejr året rundt, og det er de basale ting tilsat forkælelse, som skal være fremtidens trumfkort,« siger Caroline Filtzinger.

Efter forkælelsen med gourmetmad følger den, som skal være med til at sælge Cypern til især de nye europæiske turister: vor tids mantra om fysisk og mentalt velbefindende, højt kvalificeret thalasso-terapi, og skønhedsbehandlinger i Anassas spa af romerske dimensioner.

Inden dét et kort overblik: turismen er naturligvis ikke ny for Cypern, selv om øen har ligget i skyggen af sin »storebror« Grækenland i mange år. Der har i årtier været charter-rejser til især de populære byer Agia Napa og Limassol i sydøst, lokket hertil af sol og det søde liv. Turisterne har primært været briter Det er med deres forkærlighed for gamle besiddelser som feriemål primært været briter, mens øens turbulente historie i nyere tid og uroen i det nærliggende Mellemøsten har fået andre nationer til at holde sig væk. 

England kom ind i billedet, da landet overtog administrationen af Cypern fra det osmanniske rige i 1878, fordi de så en fidus i Suez-kanalen som indgangsport til Asien, hvor de stadig havde planer for ekspansion af det britiske imperium. Da tyrkerne gik ind i 1. verdenskrig på tyskernes side, annekterede England øen og i 1925 blev den britisk kronkoloni. 

Allerede seks år efter gjorde cyprioterne oprør og gik til sidst i decideret befrielseskamp, som endte med at Cypern blev udnævnt til selvstændig republik i 1960. Glæden varede kort, i 1974 invaderede Tyrkiet den nordlige del og siden har tyrkerne siddet på 37 pct. af øen, og trods tilbagevendende forhandlinger er der ikke kommet en løsning på dén konflikt.

Det har imdlertid ikke forhindret den græsk-cypriotiske side i at markedsføre sin del af øen som et lille paradis af oprindelig natur, billedskønne strande, antikke ruiner, godt vejr det meste af året, og et tempo, der vil være lise for enhver stresset sjæl. 

Oveni kommer Miljøagenturets gode nyhed om badevandet, som er en vitaminindsprøjtning til udviklingen af den knapt så kendte Akamas-region helt ude mod vest. Udviklingen var sat i gang, da den lokale finanskrise gjorde Cypern til forside-stof i internationale medier og kortvarigt bremsede tilgangen af turister fra vores del af verden, så entusiasmen er ikke til at tage fejl af, da jeg checker ind på Zening Village Spa Resort i Latchi et stenkast fra »dronninge-paladset«.

Selv om stjernerne er færre og stilen er mere bogstavelig landsby-agtig med sine klynger af klassiske hvidpudsede huse og bevidst spartansk indretning, bliver det luksus på en anden måde. 

Der er dømt digital detox uden TV, forbud mod mobiltelefoner på fællesarealer, og der må kun tages billeder, hvis man har spurgt de andre gæster om lov først. Til gengæld er lobbyen spækket med udviklende og motiverende bøger, som man kan låne under opholdet, og dagsprogrammet er et tag-selv-bord for krop og sjæl.

»Resortet er den første af sin slags i Cypern, og vi samarbejder med turistorganisationen for på denne måde at forbedre øens image og muligheder. Vi er den moderne udgave af det ægte Cypern, hvor gamle dyder som hjertelighed, åbenhed og gæstfrihed stadig gælder. Vores mål er at møde gæsterne med det, som mange har brug for, når man tager på ferie – at lade op på en meningsfuld måde,« siger Vaida Rickute, Zenings salgs- og marketingchef.

Hun har været med til at indføre, at personalet får lov til tage et power-nap i løbet af dagen for at bevare energien gennem en hel dag, fordi det er det, hele stedet handler om. Og det lyder lovende, når man går forbi personale-kantinen, at der altid lyder glad latter.

De fleste gæster kommer ikke kun for solen og havet, men for netop at lade batterierne op. Og jo, man kan sagtens dase, der er både liggestole og swimmingpools, men idéen er, at man fornyr sin energi indefra. Det er lige til at blive forpustet af de imponerende mange tilbud, fra den klassiske hatha-yoga over den mere sjældne, blide thai-yoga til pilates, potent aqua aerobics til dance-rytmer i pool’en eller en times meditation under det store fyrretræ længst væk på grunden.

En dag til frokost kommer en britisk kvinde hen til vores bord og bekender med en sigende bevægelse henover maven, at det har været ren magi at blive behandlet i resortets holistiske center, smerterne er væk. 

Vi undgår detaljerne, men ved, at man kan få akupunktur, akupressur, kinesisk cupping og mange former for massage samt få stillet en homøopatisk diagnose.

Lidt ondt har man vel altid, så Vaida Rickute foreslår, at jeg prøver Zenings mest unikke behandling i centret, indisk musik terapi udført af meditationslæreren Ravi Saundakar. Han har lært det af sin far og videregiver nu den healende kraft, som man mener, musikken har på vores helbred, hvadenten man har fysiske eller mentale lidelser. 

Det vigtigste er, at man er åben for den anderledes påvirkning.

Han begynder sessionen med at fortælle længe om lyden som element og den effekt, musikkens toner har på ens krop, hvis man vil lukke den ind. 

Han nævner eksempler som ADHD, psykosomatiske lidelser, epilepsi og migræne som sygdomme, man har lindret med musikken. 

Jeg lægger mig på briksen uden at afsløre min diagnose og indleder en meditativ rejse til tonerne af den timelange raga på harmonium og strengeinstrumentet tanpura, omgivet af røgelse og stearinlys. 

Da musikken forstummer, lægger jeg mærke til, at det ømme punkt har det bedre, og jeg føler mig en stor oplevelse rigere. Helt prosaisk oversætter Ravi Saundakar oplevelsen med et:

»Det er som at gå til tandlægen, her bliver hullet i kroppen fyldt med musik.«

Droushia betyder »kølig«, og luften er da også cirka fem grader køligere og mere tør i landsbyen af samme navn godt 300 meter over havoverfladen og 12 km fra kysten. 

Og en lidt lavere temperatur end de godt 30 grader, termoteret står på her på vej ud af sæsonen, er en fordel, hvis man vil være aktiv. Og det er der tilsyneladende mange, der gerne vil. 

»Turister kommer ikke kun til Cypern for at blive svalet af, men også for at være aktive i den uberørte natur, siger Alexandra Panayiotou, daglig leder af Akamas Health Farm & Spa, som ligger her i Droushia.

Resortet er et populært udgangspunkt for vandreture, klatring og regulær trekking i den rå naturpark om sommeren, og om vinteren er det meget besøgt som bootcamp med yoga-undervisning og detox- og slankebehandlinger i den lækre spa med et menu-kort så langt, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at komme opløftet hjem. 

Og apropos, så er maden udelukkende lavet på friske råvarer fra lokalområdet, så de lever op til det løfte, de har givet hinanden i gruppen af små hotelejere heroppe – at gæsterne skal kunne mærke den græsk-cypriotiske specialitet, god kvalitet til lave priser serveret med et smil, både ind- og udvendig.

5 i Afrodites fodspor

De fleste kender gudinden fra Sandro Botticellis portræt af »Den Skumfødte Venus« fra 1485. Skønhedens og kærlighedensgudinden kom til verden i havet ud for det vestlige Cypern, men man dyrker myten om Afrodite, som hun hedder på græsk, over hele øen.

FØDESTED 
Ifølge myten blev Afrodite skyllet i land på en stor muslingeskal ved klippen Petra tou Romiou, 25 km syd for Pafos. Stenen står der endnu og man kan bade fra den brede strand.

BADEGROTTE 
Kærlighedens gudinde tog brusebad i en grotte med kildevand ved Neo Chorio mod vest eftersine mange elskovseventyr med Adonis. Grotten er nu del af en botanisk besøgshave.

KULT-TEMPEL 
Afrodite blev tilbedt som en kultfigur i et tempel nær Kouklia, hvor der kun er få arkæologiske rester tilbage. Flere ting herfra står nu i Palaipafos-museet samt i Cyperns Museum i Nicosia.

ELSKOVSHULE 
Indimellem lykkedes det Adonis at lokke Afrodite til sit vandfald med sø i Leptos Kamares ved Coral Bay. Man kan køre dertil eller passere vandfaldet på den 8 km lange vandretur Adonis Trail fra Polis.

HELGENGRAVE 
Afrodite og Adonis slog også deres folder i kongebyen Amathus på sydkysten, og cyprioterne ærede dem med helgengrave, som dog ikke er registreret blandt ruinerne fra yngre stenalder.

Guide: Madeira for krop og sjæl