Cruise i det græske øhav

Lej en sejlbåd med skipper og tag på cruise i det græske øhav, hvor du kan se frem til dovne dage, kønne øer og masser af badeture.

En hård dag på kontoret for Rejselivs udsendte. Foto: Jens Ejsing Fold sammen
Læs mere

En blæst på 13 sekundmeter og en kahyt som et hurlumhejhus vidner om, at havguden Poseidon er i dårligt humør. Han tager ikke godt imod de uanmeldte gæster, der er kommet hele vejen fra Danmark til Grækenland for at sejle i sejlbåd fra ø til ø i Den Saroniske Bugt.

Læs også: Græsk ø-hop på charterrejsen

Han vil ikke holde treforken i ro, ham Poseidon. Han pisker havet op, og det, der skulle være begyndt som et stille og roligt efterårscruise og øhop under sydens sol, er begyndt som et livtag med en af de mægtigste af alle de græske guder.

Men Poseidon er nådig. Fra sit rige på havets bund kan han godt se, at danskerne oppe på Bavaria 50 Cruiseren bortset fra skipper blot er landkrabber. Efter nogle timers rumsteren med sin trefork lader han hvile. Lad der i stedet være vejr til cruise.

Tak, Poseidon. Det er meget bedre. Vinden lægger sig, Solen bryder frem. Sådan skal et cruise på en chartret sejlbåd i det græske øhav være. Dovent og varmt. Vin og mad, enten om bord eller i havn, badeture, en drink eller to, hele tiden med landkending til halvøen Peloponnes eller de saroniske øer.

Sikker i havn
En sejltur i Grækenland på en lejet sejlbåd med egen skipper – et såkaldt crewed charter – er den helt rigtige og magelige introduktion til sejlerlivet for danske landkrabber, hvis kendskab til livet til søs begrænser sig til en dagstur til Tunø eller den slags.

Skipper kender de lokale farvande og lokale havne. Han sørger for, at gæsterne kommer sikkert derhen, hvor de vil. Her er det ikke nødvendigt med duelighedsbevis, det har skipper, og om det hedder styrbord eller bagbord er ikke så vigtigt. Det vigtigste er at slappe af, nyde livet til søs og ikke mindst de mange stop undervejs.

Båden er så stor, at der er plads nok til en flok venner eller den store familie. Og så selvfølgelig skipper. Dertil kommer, at det er muligt at hyre en værtinde, der sørger for alt det praktiske omkring f.eks. måltider.

Mod yderligere betaling er det ofte muligt at sende bådens ejer eller værtinden en indkøbsliste inden afrejse fra Danmark, således at der er sørget for proviantering ved ankomst til båden.

Turen til Den Saroniske Bugt er begyndt aftenen forinden med ankomst til Alimos-marinaen en times kørsel fra lufthavnen i Athen.

Efter Poseidons raserianfald er det tid til første stop og en dukkert. Tæt på Peloponnes og ved siden af en ø, der angiveligt ligner en frø så meget, at den bliver kaldt Frø-øen, bliver der kastet anker. Strømmen er overraskende stærk og kræver raske svømmetag. Men vandet er tilpas, selv om det er oktober, og vidner om, at det også er muligt at cruise i sol og varme i det græske øhav først på efteråret.

Ingen dyttende biler
Den første dag slutter på øen Hydra. En lang ø med et nærmest plukket landskab og havnen som det eneste samlingspunkt. Meget idyllisk, meget kønt, ja, meget græsk. Og meget stille. Her er ingen dyttende biler, ingen snerrende knallerter eller prustende busser. Højst lidt tøffen fra påhængsmotorer og brummen fra øens færge.

Der er nemlig ingen kørertøjer på Hydra og kun omkring 2.500 indbyggere. Biler er forbudt, selv cykler er ulovlige. Derfor er det på Hydra, ikke langt fra metropolen Athen, stadig muligt at se alskens varer blive slæbt og fragtet med æslers hjælp.

Hydra er en hænge ud-ø. Der er stejle gyder med utallige trappetrin at fare vild i, der er masser af caféer langs havnen, og der er beskedne restauranter med hvidvin, alt godt fra havet og græske klassikere som oliven, stegt ost, tomatsalat og tzatziki.

Der kan sagtens gå nogle dage med spise, drikke, hænge ud og lave ingenting på Hydra, hvor småt i øvrigt er godt. Det største hotel har blot 25 værelser.

Det er til at forstå, at den pittoreske ø i løbet 1970erne blev populær blandt velhavende athenesere og siden har bevaret sin status som et meget besøgt – 2.500 besøgende om dagen i højsæsonen – men også dyrt rejsemål. En kop tør pulverkaffe koster omkring 25 kroner på en af havnefrontens caféer.

Selv om skipper sørger for det meste, slipper bådens gæster dog ikke helt for at arbejde. Der skal kastes tovværk, flyttes fendere, og ankeret skal sænkes og hæves, når båden lægger til eller fra kaj.

Til tider skal der også hjælpes til med sejl. Alle er selvfølgelig velkomne til at give en hånd med ved roret.

Men der er kun for alvor krav om koncentration i det kritiske øjeblik, når båden i havn skal klemme sig ind eller ud mellem andre både. Til søs sejler fartøjet stort set sig selv.

Hvidvin, tomatsalat, fisk
Det kræver dog ikke det store sømandskab at manøvrere båden på plads ved den langstrakte marina langs havnen på øen Poros, turens næste stop dagen efter Hydra.

Poros og havnebyen af samme navn byder også på krogede gader, hvor det går op og ned, og hvor solens stråler fortæller, hvor varmt det kan blive i Grækenland. Også om efteråret. En puster i skyggen af en taverna med den obligatoriske hvidvin, tomatsalat, fisk og stegt ost gør godt.

Videre. Ud på det stille vand og bade. Valget falder på Den Russiske Bugt opkaldt efter en russisk flådestation anlagt på Poros i 1700-tallet.

Det bliver ikke meget bedre. Eftermiddagssolen farver bugten i den gyldne farve, som kun efteråret ved Middelhavet kan have, og vandet er klart, lige til at snorkle i. En lille tur i den gummibåd, der følger med cruiseren fra Bavaria, er også en mulighed, og vandhunde må en svømmetur ud til mikroøen Daskalia, der ligger midt i bugten og kan prale af et hvidkalket skolehus af en slags.

Spørg lige, om en kold Mythos-øl smager godt efter sådan en svømmetur.

Turens sidste stop er med overnatning i havn på øen Aegina. Undervejs bliver den ubeboede lille ø Moni passeret. Den er omgivet af turkisblåt vand, og inde på øen er der først en, så to og til sidst masser af dyr, som det på afstand er svært at bedømme. Men de viser sig at være gedeantiloper med enddog meget velvoksne horn.

Havnen i Aegina-by er betydeligt større end havnene på Hydra eller Poros. Men der er meget stille denne aften. Uden for sæsonen-agtigt. Efter byvandring og aftensmad er det på hovedet i seng, eller rettere, til køjs. Med en stille tak til Poseidon for at kunne at spille en smule med musklerne. Og i bevidstheden om, at det er sjovt, men også halvdyrt (se boks), at være på øhop i Den Saroniske Bugt.

Næste dags morgen går turen tilbage til Alimos-marinaen ved Athen

Læs også: Vi vil ikke til Grækenland