Check-in: Hotel Phoenica

Maltas første hotel har holdt interiøret i en overdådig art deco-stil, der især præger stueetagen med marmorgulve, palmetræer, lysekroner og en cirkelformet bar i ædeltræ

Fordelt på fire etager er der i alt 128 værelser og 8 suiter. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Første indtryk
Forskellige herskere har sat deres præg på Maltas hovedstad Valletta, og med det historiske Phoenica Hotel oplever man et sidste sus af den britiske kolonimagt, der regerede, indtil maltesernes selvstændighed i 1964.

Læs også: Check-in: The Peninsula

Kongelige og berømtheder har boet i Phoenica, der er Maltas første hotel. Som en anden fugl Fønix stod det  færdigt i 1947, efter at være blevet ramte  af op mod 100 bomber under krigen. Bygningen blev påbegyndt i 1935, og interiøret er holdt i en overdådig art deco-stil, der især præger stueetagen med marmorgulve, palmetræer, lysekroner og en cirkelformet bar i ædeltræ, hvor en pianist sørger for stemningen.

Værelserne
Fordelt på fire etager er der i alt 128 værelser og 8 suiter, der kombinerer historik med modernitet. Der findes desuden seks forskellige møderum, der er egnet til seminarer eller private middage. Der skal bookes i meget god tid i højsæsonen, da efterspørgslen er så høj.

Mad og drikke
Der er tre restauranter og tre barer, hvoraf hovedrestauranten, Phoenica, serverer international cuisine indendøre og på terrassen, Al Fresco, der er åben fra maj til september. Pegasus-brasseriet er det bedste sted til en afslappet middag ligesom The Bastion Pool and Restaurant ved poolen.

Særligt
Vejen til hotellets udendørs swimmingpool går gennem en syv hektar stor maltetisk have, hvis nedre etage har minigolf til de små. Med Vallettas 16-hundredtals-bastioner på den ene side og panoramaudsigt over havnen på den anden er poolterassen også det perfekte sted at nyde solnedgangen.

Plus
Da hotellet ligger ved byporten, kan man gå til alle de mange paladser, museer og andre seværdigheder, som Valletta – der er på UNESCOs verdensarvsliste – har. Blandt dem Caravaggios malerier i St. Johns-katedralen og de nyrenoverede Barrakka-haver.

Minus
Nogle af værelserne kan have trafikstøj, hvis man åbner vinduerne. Omvendt er det rart at bo i et hotel, hvor det stadig er muligt at åbne vinduet.

Læs også: Check-in: Hotel Mozart