Check-in: Falsled Kro

Dansk bondestil, tilsat varm eksklusivitet karakteriserer den sydfynske kro fra 1744.

Første indtryk
Gamle brosten og tunge hvide havemøbler i gården, hvor gæsterne nyder eftermiddagsteen mellem duftende klatreroser og syngende lærker om sommeren. Velplejet idyl, bundet op med bindingsværk og et sydfynsk »Velkommen« i receptionen inde i vognporten.

Hørt om stedet har man ofte, så da jeg endelig har ærinde på Sydfyn, må jeg opleve, hvad kroen formår under vingerne på Randi Schmidt og Per Hallundbæk, der tog over fra entreprenørparret Lene og Sven Grønlykke. Det var dem, der i 1969 sammen med køkkenchef Jean-Louis Lieffroy satte Falsled Kro på det gastronomiske verdenskort og fik den optaget i den eksklusive Relais & Châteaux-kæde, som én af kun to adresser i Danmark.

Værelserne
Dansk bondestil, tilsat varm eksklusivitet. Førstnævnte takket være rustikke gulvklinker, kalkede mure og indvendigt bindingsværk flere steder. Sprossede ruder, fritlagte loftsbjælker og hyggelige almuestriber i foldegardinerne.

Mens eksklusiviteten hidrører fra hørsofaer, gode madrasser, fede hovedpuder – de er virkelig mumsede – og fyldte krystalkarafler på en fin bakke. Mere charmerende end de fly-flasker, der henstår i knurrende minikøleskabe med elektroniske målere. Overalt er lækker, komfortabel hygge.

Nogle værelser har åben pejs, og nr. 1 har den sødeste havestue med udsigt over plænen og hotellets egen rygeovn, heste i skovbrynet og det sydfynske hav. Selve kroen har blot 10 værelser, men på den anden side af vejen er der seks mere i den gamle Sognegård, og tre suiter i et separat hus.

Det eneste, der bryder den danske hjemstavnskultur, er de stormønstrede badeværelsesfliser i munter lavendelblåt og gult, hentet hjem fra Spanien

Mad og drikke
Delikatessefaktoren er høj i det Falsled’ske køkken: Morgenbordets minispejlæg er fra egen vagtelgård, og de hjemmesyltede jordbær og rabarber serveres i små glas-syltekrukker og smager rigt af sommer.

Mild fåremælksyoghurt med birketræssukker, rabarberkompot med fløde og hjemmelavet rullepølse og rygeost til det lækre brød er enkelt på den gode måde. Værtsparret står også bag kvalitetsproducenten Løgismose, så der er økologi og hjemmelavede produkter fra den årle morgen.

Man bekender sig til et såkaldt »Almanak køkken«, hvor den gastronomiske kalender følger årets gang, og dyder som henkogning, syltning og tørring bruges efter sæson.
Der er også overskud til fjant, som når middagens dessert består af mange små bær- og hyldeblomstdelikatesser, som dessertkokken tillidsfuldt lader selskabets yngste anrette på en stor flad skifersten. Der er ingen tallerkner, blot gafler, så alle langer på spejdermanér til lækkerierne. Dét hitter.

Særligt
Falsled Kro er fra 1744, hvor Grev Reventlow fik brændevins- og værtshusbevilling. Og de mange års gæstfrihed sidder i murene, skønt grevens tid næppe bød på samme delikate niveau, som hersker i dag. Det er en varm og historiemættet sjæl, der strømmer en i møde. Og så er man rigtigt ude på landet.

Plus
Medarbejderne, fra stuepige til tjenere, magter kombinationen af korrekt service og afslappet værtskab. Det suppleres med mange små nip udover det forventede: For eksempel kreativt raffinerede hapser til drinken inden middagen – det er første gang, jeg har spist mousse med en lille knudret gren – og en »god tur hjem-pose« med kildevand, efter der er checket ud.
 
Minus
Såvel bruseforhænget som bunden af badekarret sukkede efter en kærlig afkalkning. Stikket på væggen til hårtørreren var tillige pænt vaklende. Måske er det rettet siden, og måske var det kun på det afprøvede værelse. Men selv om de færreste vælger hotel efter fastheden på stikkontakterne, bør den slags være i upåklagelig orden, når kroen påberåber sig en kompromisløs sans for detaljer.

Læs også: Kromad i gourmet-klasse