Check-in: Chateau Marmont

Led Zeppelin kørte motorcykler ind i lobbyen og Lindsay Lohan gemte sig her et helt år i 2005. Rejseliv.dk har besøgt legendernes hotel i Hollywood.

Chateau Marmont i West Hollywood har været legendernes hotel, siden det åbnede for 80 år siden. Her har stjerner som Grace Kelly, Humprey Bogart og Lindsay Lohan kunne gemme sig for pressen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Første indtryk
Det kan nemt overses, men man ved, at man er på rette vej til at dreje af på Sunset Boulevard, når man ser skiltet oppe i palmerne og de sorte tårne stikker op gennem de stedsegrønne træer ikke langt fra skilteskoven med Marlboro-manden og de andre institutioner på de kæmpestore billboards.

Når man så først er kommet ind på parkeringspladsen, er man i en anden verden. En verden af tilbagetrukket, diskret luksus, hvor personalet pludselig dukker op af ingenting og tager hånd om én. Selv larmen fra den trafikerede vej få meter væk synes forsvundet.

Værelserne
Fra det mindste standardværelse på 30 kvm. til suiterne og penthouse lejligheden eller de små hytter og bungalows på den kuperede grund er alt til mindste detalje lækkert og indrettet tro mod sin epoke.

Med undtagelse af bungalowerne fra 1956, ligner resten interiører, som vi kender dem fra Hollywood-film i 30erne og 40erne, men alligevel med moderne faciliteter som internet-forbindelse, TV og musik-konsoller. De fleste har også eget køkken, hvis man skulle få lyst.

Mad og drikke
Hotellet har restauranten Bar Marmont, indrettet i bedste »Mulholland Drive«-stil med plydsmøbler og tunge gardiner, med et enkelt menukort baseret på friske, lokale råvarer af den tidligere kok fra New Yorks hippe restaurant, The Spotted Pig.

Der er ikke så meget plads, men mange gæster foretrækker også at spise enten udendørs på terrassen, i kolonnaden eller under mere private former i deres værelse, suite eller bungalow ved at benytte den 24 timers room service. Man kan også få serveret kaffe og drinks i dagligstuen med store flyde-sofaer fra 40erne.

Særligt
Hvis disse vægge kunne tale! Noget ved vi allerede: det var her skuespilleren John Belushi og fotografen Helmut Newton døde; den ene af en overdosis, den anden ved at køre ind i en mur. Nogen holdt sig knap og nap i live: Led Zeppelin kørte motorcykler ind i lobbyen, og Jim Morrison brækkede næsten ryggen ved at svinge fra nedløbsrøret ind på sit værelse.

Grace Kelly og Humphrey Bogart gemte sig her hver især i perioder, mens Lindsay Lohan blev et helt år  i 2005 for at slippe for papparazzi’er. Det har været legendernes hotel siden det åbnede for 80 år siden, bygget med inspiration i et fransk slot i Loire-dalen.

Det er totalt booket i Oscar-ugerne, men resten af året tiltrækker det også rock- og filmstjerner, som vil have lidt fred, også selv om de måske allerede bor i Hollywood. Jeg mødte skuespilleren James Woods i hotellets dagligstue. Han var sammen med sin sekretær, men han var nu mere interesseret i at blande sig i det internationale selskab af os medie- og modefolk end snakke med sine unge veninde.

Plus
At få lov til at opleve rendyrket Hollywood-glamour for nogle få tusinde kroner. Hvis man selv opfører sig upåvirket af stedets gæster og historie, bliver man behandler derefter. Personalet er briefet til at være der, når man har brug for dem, men ellers virke usynlige, så det føles, som om man er »hjemme« – uden at skulle løfte en finger. Man må have både børn og hunde med, og de skaffer babysitter til begge, hvis det skal være.

Minus
Jeg kan ikke komme i tanke om noget negativt – udover, at der skal en Hollywood-gage til at bo her lige så længe som en stjerne. Og at man skal køre til alting, når man forlader hotellet, men sådan er Los Angeles jo.