Chaplins hemmelige hotel

Diskret tilholdssted for berømte Hollywood-stjerner, men alle er velkomne.

I 1924 byggede Charlie Chaplin et yderst diskret tilholdssted for berømte Hollywood-stjerner. I dag er bygningerne restaureret og udlejes til en ny generation stjerner. Men alle er velkommen i The Charlie Hotel – præcis som det var Charlie Chaplins tanke.

Se også: Bo med Churchill og Sinatra

Det er ikke svært at forestille sig den lille, mørke mand med det ironiske overskæg, bowler hat, alt for store bukser og stok vandre rundt i rosenhaven i 1920erne på sin særligt akavede vis. Men sandheden er, at Charlie Chaplin ganske givet ikke var klædt ud som vagabond, når han befandt sig i bygningerne på Sweetzer Avenue i West Hollywood.

»Jeg tror, at det var et hemmeligt tilholdsssted for hans berømte venner fra Hollywood,« fortæller den nuværende ejer af Charlie Chaplins oase, Menachem Treivush.

»Han inviterede flere berømtheder og venner til at bo her, hvis de havde brug for at være tæt på studiet, eller hvis de havde finansielle problemer. Han var en mand med et stort hjerte, der tog sig af folk.«

Charlie Chaplin byggede de fjorten bungalows i 1924. De lå tæt på hans studier på La Brea Avenue, så der ikke var langt til arbejde, hvis hans gæster også skulle medvirke i en af hans mange film. I 1920erne var det stjerner som Rudolph Valentino, Gloria Swanson og Ruth Gordon, der var indlogeret hos Charlie Chaplin, og i 1940erne var det divaerne Marlene Dietrich og Marilyn Monroe, der havde æren.

»Det var et sted, hvor de kunne mødes under afslappede forhold,« fortæller Menachem Treivush, der sidder midt i rosenhaven ved et af de to cafeborde, der er til rådighed for hans gæster.

»De plejede at sidde her ved den udendørs pejs og nyde drinks, ost og vin, og så snakkede de sikkert om gamle dage og filmbranchen.«

Charlie Chaplin boede ikke selv i bungalowen, men havde alligevel bygget en lille beskeden hytte til sig selv, som passede til hans størrelse. Han var en lille mand, bare 164 cm høj, og de fleste må bukke hovedet for at komme ind af hoveddøren. Selv badekabinen var lavet særligt til hans højde.

»Parret, der bor her nu, har lige fået en lille søn, som de kalder Charlie,« fortæller Menachem Treivush, mens han viser Charlie Chaplins badekabine frem og peger på det lille babybadekar. Han har kaldt stedet for The Charlie og lejer det ud på kort- og langtidsbasis.

»Jeg har skabt et sted for den ny generation i Hollywood. Det er deres hjem, når de er hjemmefra for at lave film. Her vil de ikke føle, at de er på hotel. De vil føle sig hjemme.«

Han fortæller begejstret om en ung, kvindelig Hollywoodstjerne, der boede her næsten et helt år, mens hun filmede i Los Angeles. Hun nød at kunne være privat og rende rundt i rosenhaven i pyjamas efter sin lille søn. Han vil nødigt afsløre, hvem hun er, men i et af rummene hænger der billeder Bernardo Bertolucci-filmen »Stealing Beauty« fra 1996, som hun medvirkede i.

I to af de andre bungalows bor der henholdsvis en stor musiker, som tilhørte duoen, der sang »Bridge over Troubled Water » i 1970, og en skuespiller, der viste sig i bar figur i filmen »Watchmen«.

»Jeg kan jo ikke helt afsløre, hvem der bor her,« siger Menachem Treivush, der dog godt kan fortælle, at den unge brite Robert Pattinson fra »Twillight« var her og drak en masse øl på terrassen.

Det var en dag i 2002, hvor Menachem Treivush gik ned ad den stille villagade Sweetzer Avenue med sin søn Dylan, at han så Charlie Chaplins bungalows første gang. Han kunne ikke tro sine egne øjne, da han så, hvor faldefærdige, det var, og hørte rygterne om, at de ville blive revet ned. Han købte stedet samme aften, og herefter fulgte fem års renoverings-arbejde.

»Jeg ønskede at restaurere bygningerne i hans ånd og i mindet om en forgangen tid, hvor film blev verdens vigtigste kulturelle udtryksform,« fortæller Menachem Treivush, der oprindelig er fra Israel, en overgang arbejdede som journalist i Sydafrika, og siden blev millionær efter han åbnede det franske modefirma Ton sur Ton i USA.

»Jeg stod her og tænkte, at hvis Charlie Chaplin havde så meget som lagt én finger i arbejdet på dette sted, så ville jeg med glæde være den, der afsluttede jobbet.«

Der er noget eventyrligt over de fjorten bungalows, der alle har udsigt til rosenhaven, hvor flere springvand skaber en rislende og beroligende lyd. Bygningerne er som taget ud af et brødrene Grimms eventyr og minder mere om et forgangent Europa end et forgangent Hollywood. Hver enkelt bungalow er opkaldt efter de filmstjerner, der boede her i Hollywoods storhedstid. Der er således en Valentino, Marilyn, Marlene og selvfølgelig Charlie.

»Vi har forsøgt at holde stedet i 1920ernes ånd. Vi har indkøbt klassiske møbler, og vi har en samling på over 1000 billeder af klassiske filmstjerner, som hænger i alle bygningerne.«

Det var med vilje, at Menachem Treivush ikke ville lave lejligheder ud af hver bungalow. Han ville have, at så mange som muligt ville få glæde af Charlie Chaplins arbejde.

»Jeg håber, at folk vil komme til dette smukke sted, som blev til til ære for Hollywood i Hollywoods første år. Jeg ønsker, at de skal opleve stemningen, drømme sig væk fra hverdagen og leve sig tilbage i tiden.«

En mand af folket

Charlie Chaplin var en mand af folket. Hans filmklassikere »Chaplin som Emigrant« (»The Immigrant«) fra 1917, »Chaplins plejebarn« (»The Kid«) fra 1921 og »Moderne Tider« (»Modern Times«) fra 1936 er bare enkelte eksempler på hans kærlighed til det almindelige menneske, der er kommet i klemme i systemet.

Den britiskfødte komiker blev meget hurtigt en af Hollywoods rigeste mænd, men han glemte aldrig de fattige kår, han kom fra.

»Charlie Chaplin har altid været min store helt,« siger Menachem Treivush. »Han var den første, der virkelig forstod arbejdernes barske forhold og viste det gennem sine film. Han havde fantastiske værdier og var en særdeles socialt bevidst mand.«

Charlie Chaplin forlod USA i 1952 – hvor han var 63 år gammel – for at deltage i premieren på sin film »Rampelys« (»Limelight«) i fødebyen London. Men da han ville rejse tilbage til Californien, blev han nægtet indrejse af de amerikanske immigrationsmyndigheder. Det var midt i den kommunistforskrækkede McCarthy-periode, og Chaplin blev anklaget for at være socialist og for at udføre anti-amerikanske aktiviteter. Han flyttede herefter til Schweiz, hvor han døde i 1977.