»Cannes er de riges legeplads, men også en landsby med normalt hverdagsliv«

Gitte Harder ville være korrespondent i fransk, men blev direktør for et femstjernet art deco-hotel på Rivieraen, og nu deler hun sin viden om ledelse og arbejdsmiljø i rejsebranchen.

Le Suquet er det oprindelige fiskerleje, der voksede til byen Cannes. Nu er bydelen meget besøgt for sin havn, de hyggelige gader og den imponerende kunstsamling i Musée de la Castre på højen. Foto: Semec Fabre/Palais des Festivals. Fold sammen
Læs mere
Foto: HERVE FABRE

I denne uge tager Gitte Harder os med til sit Cannes. Her kan man opleve mad med stjernedrys og lokale sidegade-restauranter, kilometervis af luksusbutikker, driverliv på privat strand, international cabaret, verdenskunst i et nedlagt kloster, munkevin og et sagnomspundet fængselsfort.

Gitte Harder. Privatfoto. Fold sammen
Læs mere

Hvordan havnede du på Rivieraen?
»Da jeg var færdig som korrespondent i tysk og fransk fra Aarhus Handelshøjskole, drømte jeg om at sidde i en dansk virksomhed eller måske i EU-Parlamentet, men så fik jeg en fransk kæreste og skyndte mig ned til ham i Sydfrankrig. Jeg har nu boet her i 27 år med base i landsbyen La Colle-surLoup i baglandet, men med Cannes som rammen om mit primære arbejdsliv. Det var lidt et tilfælde, at jeg kom ind i hotelbranchen, først i Monaco som salgsdirektør i en luksushotelgruppe og indtil for nylig som hotelmanager på det femstjernede historiske Martinez i Cannes. Jeg fik lyst til at brede mine ledelseserfaringer mere ud og har i dag mit eget konsulentfirma, GH Consulting, hvor jeg holder kurser med udgangspunkt i Enneagram-systemet. Jeg arbejder desuden direkte med klienter, der ønsker at forbedre deres arbejdsmiljø med HR, management, salg og marketing.«

Luksushoteller som det historiske Martinez er også populære for dagsgæster, fra brunch til middag, på stranden og på terrassen. Foto: J. Kelagopian Fold sammen
Læs mere

Hvad kan Cannes?
»Det første, alle falder for, inklusive mig selv, er klimaet, havet, solen og at være tæt på alt det gode ved livet i denne del af Frankrig. Selv om det er en by på 70.000 indbyggere, er Cannes alligevel som en landsby, især når kongresserne slutter, og i vinterhalvåret, når turisterne er væk. Her er ikke billigt, det kræver en vis social status at slå sig ned her, men jeg synes, at det er lykkedes at bevare en autentisk lokal stemning, selv om verdens dyreste butikker og hoteller er klemt sammen på de to kilometer langs vandet. Borgmesteren gør meget ud af at skabe begivenheder og rammer, så indbyggerne altid føler sig hjemme i deres egen by. Selv om det også er en legeplads for de rige og berømte, så lever vi faktisk ganske normalt her.«

Overalt i Cannes bugner restauranterne med friske fisk og skaldyr. Foto: J. Kelagopian. Fold sammen
Læs mere

Hvad viser du dine danske gæster?
»Vi smutter altid forbi Saint-Paul de Vence, som ligger to minutters kørsel fra min egen landsby, fordi den emmer af kunst og kultur, med farverige gallerier, kringlede gyder og gode historier. Inde i Cannes skal de se Musée de la Castre i den gamle bydel Le Suquet, der står i kontrast til glamourlivet på Croisetten. Museet er et gammelt kloster. Det rummer en privatsamling af kunst fra hele verden, der i 1877 blev skænket byen af en lokal baron. Vejen derop går gennem det ægte Cannes, som det så ud, inden turismen eksploderede, især hvis man går hele vejen bagom i de smalle gader fra Forville-markedet. Vil man købe sig til en dags luksus, skal man leje en solseng på den private strand Miramar Plage, spise frokost på deres restaurant og nyde jetsetlivet til en rimelig penge.«

Le Suquet er det oprindelige fiskerleje, der voksede til byen Cannes. Nu er bydelen meget besøgt for sin havn, de hyggelige gader og den imponerende kunstsamling i Musée de la Castre på højen. Foto: Semec Fabre/Palais des Festivals. Fold sammen
Læs mere
Foto: HERVE FABRE.

Har du et hemmeligt sted?
»De to små øer Îles de Lérins i Cannes-bugten. Ved Île Sainte-Marguerite kan man svømme i krystalklart vand og se fortet, hvor »Manden med jernmasken« fra Dumas-romanen sad fængslet i ti år i 1600-tallet, og på Île Saint-Honorat kan man opleve de fastboende munkes vinproduktion.«

Har du en lokal livret?
»Socca, som er en slags kikærtepandekage, med et glas rosé på Forville-markedet.«

Hvor spiser du ellers?
»Mit stamsted til fredags-aperitif er vinbaren Cave Croisette, der også serverer småretter som varm trøffel-camembert med pølsefad til. Den bedste pizza fås hos Café Vesuvio, og der er klassisk lokal mad i Au Pot de Vin, hvor man selv vælger sin vin i kælderen med sommelieren og eventuelt køber den med hjem fra den tilstødende butik. Fisk og skaldyr er godt hos Fred l’Ecailler, som ligger off the beaten track på Place de l’Etang, hvor de lokale spiller petanque. Efter flere dage med middelhavskøkken tager jeg på Le Jade, som serverer den bedste vietnamesiske mad.«

Cannes’ hemmelighed er Lerins-øerne en kort sejlads fra den gamle havn, hvor man kan nyde sin svømmetur og picnic i den bilfri natur. Foto: Semec Kelagopian/Palais des Festivals. Fold sammen
Læs mere

Hvor kan man fyre den af?
»Jeg elsker stadig at komme på min gamle arbejdsplads Martinez, hvor stjernekokken Christian Sinicropi står for Cannes’ bedste restaurant, den 2-stjernede Palme d’Or, men det er også fint blot at prøve deres morgenmad, hvor man laver sin egen nutella, selv om man ikke bor der. Er man til internationalt cabaretshow, god dansemusik for alle aldre, middag eller bare cocktails, så sker det på Medusa ved Palm Beach.«

Luksushoteller som det historiske Martinez er også populære for dagsgæster, fra brunch til middag, på stranden og på terrassen. Foto: J. Kelagopian Fold sammen
Læs mere
Foto: ROMERO JEAN FRANCOIS.

Hvad kan man her, som ikke findes andre steder?
»Man kan stå på ski om morgenen kun 90 kilometer herfra i Auron og Isola 2000 og solbade ved Middelhavet om eftermiddagen.«

Hvad skal der til for at lykkes som expat?
»Man skal lære det franske sprog samt være vedholdende socialt, for det tager tid at få venner. Jeg var heldig at få mine første gennem mine jobs, og siden går det af sig selv, når man får børn. Og ellers er her mange danskerforeninger.«

Kan vi lære noget af franskmændene?
»De er livsnydere, de går tit på café, bar og restaurant, mere end vi danskere er vant til. Man kan stadig spise godt for en billig penge hernede set i forhold til Danmark, hvor det ikke er for alle at gå ud at spise i tide og utide.«