Burma slår Thailand

Det er ikke længere nok med høj sol og billige øl på ferien. Konflikter og spændinger trækker danske turister til mere ukendte rejsemål.

Burma er ét af de eksotiske rejsemål som tiltrækker oplevelseshungrende danskere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Soe Zeya Tun

Hvem skulle tro det. Burma er mere populært end Thailand, når det handler om rundrejser.

Guide: 10 ekstreme ferier

Hos Apollo er tendensen for den kommende vinters rejser klar: Det er de eksotiske rejsemål med mange oplevelser, og lande der er under forandring, der er allermest populære.

Burma, eller Myanmar som landet kaldes af den nuværende millitærjunta, Egypten og Indien er helt i top på bureauets salgsliste.

"Det er aldrig før set, at Burma ligger på en top-fem over rundrejsefavoritter. Og som rundrejseland endda i øjeblikket synes mere populært end Thailand," siger kommunikationschef Rikke Koks Andreassen.

Bæredygtighed og luksus
"Landet har en kompleks politisk situation, og det vil danskerne opleve. Det samme med Egypten, som står midt i Det Egyptiske Forår, og Cuba med den meget aldrende Castro ved roret, hvor interessen for at rejse til har været høj i flere år," fortæller hun.

Apollos kunders rejsevalg falder helt i tråd med resultaterne af den undersøgelse om tendenserne i fremtidens rejser, som analyseinstitutet Opinion Matters har foretaget for bueauet.

Her viser sig tre tendenser for fremtidens rejsevalg, som skiller sig markant ud. 33 pct. svarer i undersøgelsen, at bæredygtighed vil få mere betydning for deres rejsevalg. Lige så mange mener, at luksus på rejsen vil få mere betydning, og 31 pct. mener, at der vil komme endnu mere fokus på at kunne udforske ukendte steder og komme væk fra de mere traditionelle rejseruter.

Læs også: Helt ude på kanten