Bondegårdsferie på italiensk

Der er ikke meget dansk bondegårds-idyl over en såkaldt "Agricultura"-ferie på Sicilien, men det er nu en rigtig god oplevelse for både store og små alligevel.

Dyr er altid et hit hos børn, og derfor går man sjældent galt i byen med en bondegårdsferie. Fotoet her er dog ikke fra det nedenfor omtalte Duca di Castelmonte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Flyvbjerg

Smag på ordet: Agricultura. Bondegårdsferie på italiensk... Så bor man på en lille hyggelig gård, hvor ens børn render i halen af bonden, mens han malker køer og samler æg og høster og pløjer, og hvad sådan en fyr nu ellers gør. Bare din familie og så den helt igennem idylliske italienske udgave af Jens Hansens bondegård.

Læs også: Romantisk roadtrip i Toscana

Desværre ikke. Ligesom pariserne ikke render rundt med baret og røde halstørklæder og synger viser på Montmartre, og skotterne ikke sidder i kilt på whiskybaren og fortæller løs om alle de gange, de har set Loch Ness-uhyret, så er bondegårdsferie på italiensk også noget helt andet end klichéen.

Det er turisme. En industri. Men derfor kan det godt være knaldhyggeligt. Som for eksempel det sted vores familie besøgte på Sicilien.

Knallertbøller og fællesspisning
Duca di Castelmonte ligger i udkanten af Trapani i det nordvestlige hjørne af øen ud for støvlelandet.

På vejen dertil er der lidt for meget industrikvarter over det, lidt for mange elmaster og fodboldbaner, og lidt for mange unge mennesker, der kører rundt på knallerter og ser lidt for byagtige ud. Der er med andre ord ikke meget bonderomantik her.

Når man svinger ind ad grusvejen til ejendommen og stiller bilen på parkeringspladsen foran de 12 lejligheder, går det da også hurtigt op for én, at her bor der mange mennesker.

Som forældre står man med andre ord og ser lidt lange ud i ansigterne, mens solen er ved at gå ned. Man bliver lidt urolig ved det hele. Er det nu også det, man havde drømt om? Er det en nitte?

Og så pludselig er børnene væk. To haner er kommet op at toppes i deres aflukke, og det skal ungerne se på klos hold.
Så pusler et firben i de tørre blade – hvor blev det af? Og med ryggen op ad en stor solfalmet urtepotte ligger en doven kat, som man kan kæle for, uden at den bliver sur.

Ved indtjek i receptionen kan man skimte langbordet i spisesalen, hvor der er dækket op til aftenenes fællesspisning.

Så får man nøglerne til sin to-etages lejlighed, trasker derover, smider bagagen på den lille terrasse og dumper ned på sengen på 1.-salen, hvor det bløde aftenlys falder ind af vinduet og gennem sengens smedejernsgærde, så der tegnes et flot mønster på væggen.
Det hele er måske ikke så tosset endda...

Duftende krydderurter
Duca di Castelmonte har været i familien Curatolos eje siden begyndelsen af 1800-tallet. I dag bor og færdes turister fra hele verden i det traditionelle sicilianske landsteds originale lader, stalde og opbevaringsrum. Altsammen fra dengang, gården var rent landbrug.

Ejendommen er omgivet af pinjetræer med flere hundrede år på bagen. Her er også olivenlunde og appelsintræer. I og omkring et stort drivhus dyrkes forskellig frugt og grøntsager, blandt andet tomater, agurker, zucchini, diverse salattyper samt et væld af krydderurter – ikke mindst basilikum, der dufter så heftigt, at man bliver helt svimmel.

Her er også høns og gæs, geder og æsler. Men det er turisterne, stedet primært lever af i dag.

Madlavningskurser
Salvatore Curatolo er manden i huset, stedets vært og det naturlige samlingspunkt. Alle kalder ham Toto.

Han har et baggrund i marketing – salg af ketchup, for ikke det skal være løgn – og forstår da også til fulde at sælge alt fra sin slægtshistorie over sejlture i farvandet omkring det flotte vestlige Sicilien, som han arrangerer for gæsterne i dagtimerne, til sin gamle mors opskrifter på autentiske sicilianske egnsretter – som man kan prøve sammen med den lokale vin om aftenen omkring langbordet.

Der er fællesspisning hver aften – hvis den da ikke midlertidigt afbrydes af et lokalt bryllup eller en rund fødselsdag – og det uformelle måltid er en rigtig god måde at møde andre gæster på. Med lidt held kan børnene få nye legekammerater og forældrene lidt madro.

Vil man selv prøve kræfter med det rustikke sicilianske køkken, der trækker lige så meget på nordafrikansk mad som italiensk gastronomi, holder Duca di Castelmonte jævnligt madlavningskurser.

Friskbagt brød
Om torsdagen bliver der bagt pizza i stenovn, og der fremstilles frisk ricotta under megen postyr.

Oste-seancen er et mindre tilløbsstykke, hvor man kan risikere at blive invaderet af hele busselskaber, så det kan faktisk være hyggeligere blot at kigge den bredmåsede dame over skulderen, når hun bager brød i den gamle stenovn.

Det gør hun hver dag i Duca di Castelmontes lille bageri. Bageriet ligger på gårdspladsen ved siden af landstedets gamle olivenpresseri, hvor familien Curatolo nu om dage har indrettet sit eget lille museum med rekvisitter fra landbrug i gamle dage.
I det hele taget er det den afslappede hængen ud, der fungerer bedst på et sted som Duca di Castelmonte.

At gå en tur op til gederne og give dem græs efter morgenmaden. At hente agurk og tomat ovre ved den østeuropæiske gartner, der passer drivhuset. At se en rank påfugl vandre excentrisk rundt og strutte med halen. At tilberede en enkel frokost i det diminutive køkken, der hører til alle lejlighederne. Tage et smut over på legepladsen, bade i swimmingpoolen eller måske spille tennis eller et slag pingpong.

Og så den rituelle samling omkring langbordet ved aftentide, hvis man da ikke vælger at spise hos sig selv med en flaske kølig rosévin og en god bog, når børnene er lagt.