Børnefamiliernes paradis

I Florida findes alt det, der skal til for at få den perfekte familieferie. Her er kilometervis hvide sandstrande, et subtropisk klima, masser af forlystelser og temaparker, fortæller TV2’s Trine Panum Kjeldsen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bølgerne i Den Mexicanske Golf ruller ind i beroligende skvulp. Solen er ved at stå op, og det er stadig en smule køligt. Altså efter Florida- forhold. Alligevel er det en ganske behagelig temperatur for en familie med den danske vinterkulde i kroppen.
Et par morgenjoggere hilser »hello«, mens de løber forbi os i strandkanten. Lidt længere henne mediterer en dame i lotusstilling.
Ingen af delene bemærker børnene. De er allerede i deres eget univers; spejdende efter delfiner, på jagt efter flotte muslingeskaller og i gang med at samle levende søpindsvin i små familier.

Jet-laget har tvunget os på tidlig morgentur på stranden. Men det gør ingenting. Det er sådan et af de øjeblikke, hvor tiden ligesom står stille. Tanker og bekymringer om hverdagen med arbejde, skole og børnehave forsvinder for en stund.  Alle fire i familien befinder sig i nuet: Oskar på fem år løber hvinende af glæde rundt i bare tæer i vandkanten, Nikoline på elleve fylder kasketten, og hvad der ellers kan bruges til at transportere muslingeskaller med, mens vi forældre bare nyder roen, solen og pausen fra den travle hverdag.

Ugers tålmodig venten, timers planlægning, børnenes mange spørgsmål lige inden sengetid om delfiner, alligatorer, og om det nu også kan passe at man kan gå i shorts og T-shirt midt om vinteren i USA, falder på plads den morgen på Lido Beach i Florida.
Palmerne, stranden, det blå hav, solskin og strandhusene med stråtækte tage er ikke længere kun billeder i en brochure og på en hjemmeside.
Det findes - og nu er vi her!

361 solskinsdage
Luksushotellet Helmsley Sandcastle Resort med egen 1800 m lang hvid sandstrand ud til den Mexicanske Golf ligger på øen Lido Keys ved byen Sarasota i det sydvestlige Florida. Det er her på vestkysten, at man praler med 361 solskinsdage om året.
Luksushotellet ligger i den dyre ende  i forhold til vores rejsebudget, men det er det hele værd den morgen på stranden, hvor vi slentrer hen ad stranden med hinanden i hånden, og hvor børnene stolte fremviser dagens fangst: Sneglehuse, konkylier og en muslingeskal på størrelse med en underkop.

I løbet af 14 dage skal vi opleve og udforske det, der er kendt som solskinsstaten.
Som familie skal vi ned i tempo, have masser af oplevelser, lære at være sammen i døgndrift, mærke friheden ved at køre rundt i en udlejningsbil og kun gøre, hvad vi har lyst til, når vi har lyst til det. Ingen minutiøs planlægning af hvem, der henter hvem og hvornår i børnehaven. Ingen voksne, der »bare lige« skal tjekke mobiltelefoner, nyhedsudsendelserne i tv eller sørge for vasketøjet i kælderen. Det gælder bare om at være sammen og være fælles om at løse de udfordringer, der opstår undervejs.

Delfinshow i Sea World
De første dage i Florida bruger vi i underholdnings- og turistbyen Orlando. En by med masser af temaparker, forlystelser, Outlets – forretningscentre med billige mærkevarer – og »All You Can Eat«-spisesteder til ingen penge. Alt sammen samlet omkring hovedgaden International Drive.

Med GPS’en som navigatør i lejebilen er det let og hurtigt at finde rundt i byen, der mest af alt minder om en stor provinsby a la Hillerød. Væsentligste forskel er, at Universal Studios, Sea World og Disney World har placeret deres forlystelsesparker udenfor byen.
Et besøg i Sea World i høj solskin og 25-30 graders varme indleder turen. Allerede få meter inde i Marineparken får børnene mulighed for at blive fotograferet med en stor tøjbamse-model af stedets hovedattraktion, spækhuggeren Shamu.

Det er en glimrende måde at indlede en hel dag med oplevelser på. For det får elegant en lille dreng til at glemme alt om træthed efter en 14 timers lang flyvetur og en sove- og spiserytme, der ikke er indstillet efter amerikansk tid. Og da vores 11-årige datter lidt senere rører en levende delfin, kan alt pludselig lade sig gøre.

Dagen planlægges op efter de store shows med delfiner, søløver, søkøer og spækhuggere.
Hver dyre-stjerne har sit helt eget stadion, skuespillere, kameramænd og specialbyggede kulisser til at vise deres talent og evner frem.

Oskar og alligatoren
Specielt et dyr har familiens yngste taget tilløb til at konfrontere: Alligatoren.
Det er spænding kombineret med nysgerrighed og en lille smule barnefrygt for det faktum, at »den kan finde på at spise mennesker«.
Pludselig er alligatoren blot nogle meter væk. Men det er ikke nok.

»Vi kan komme tættere på,« siger knægten bestemt og går målbevidst efter et sted på den modsatte side, hvor det egentlig ikke er helt lovligt at være. Men junior har ret. Ingen andre gæster har fundet netop det spot.
Kun to og en halv meter, en lille busk og et knap et meter højt gennemsigtigt hegn adskiller Oskar fra alligatoren og ti af dens venner. De kigger dovent på den ivrige gæst, mens knægten viser en ny frygtløs side.
»Tror du, at den kan finde på at spise mig hvis jeg går ind til den?« spørger han.
»Måske,« lyder svaret – men det overhører han.

»Det kan den ikke nå, for jeg løber bare fra den,« siger Oskar og peger på sine nyindkøbte løbesko.

Nikolines drøm
Amerikanerne er gode historiefortællere. Og her er Sea World ingen undtagelse. Gæsterne skal have en beretning med hjem. Et minde. Gerne med en morale.

Forældre med dansk realisme trækker måske nok en smule overbærende på skuldrene af den slags, men for en 11-årig pige er det moraler, der giver mening.

Da vi ser showet med spækhugger-stjernen Shamu, er det stort set umuligt at komme i kontakt med Nikoline.
Hun lever sig i den grad ind i handlingen om den lille dreng, der ser en spækhugger i havet og siden drømmer om at komme til at svømme med dette imponerende dyr.

Drengen snitter en spækhuggerhale ud af et stykke træ og bærer det rundt om halsen som symbolet på hans store drøm.
Og med en kæmpe lys-eksplosion er drengen pludselig forvandlet til en mand – stadig med smykket om halsen. Drømmen er gået i opfyldelse.  Nu er han træner for spækhuggerne i Sea World. Han står på snuden af dem, han surfer på dem og bliver kastet op i luften som en raket. Og publikum, der sidder på de forreste fem rækker er i »splash zone« – det område, hvor Shamu plasker litervis af vand op, så der for alvor kommer gang i forestillingen. Jo mere vand på publikum, jo vildere stemning.
Showet afsluttes med moralen om, at drømme kan blive til virkelighed. Hvis bare man tror på det.

Trætte og fyldte med indtryk forlader vi forestillingen – helt tørre, modsat de dristige på de forreste rækker, som er drivvåde. Men de smiler lige så meget, som vi gør. Udenfor stadion står en sælger med læderhalskæder med en træfigur af spækhuggerens hale. Den køber Nikoline prompte – for sine egne penge.
»Nu ved jeg, hvad min drøm er,« siger hun hemmelighedsfuldt i bilen.
Mon ikke det har noget med delfiner og spækhuggere at gøre?