Bo privat og kom tæt på kroaterne

Når du overnatter hos lokale kroater, der lejer værelser ud i deres private huse eller lejligheder, får du både en billigere rejse og en masse anderledes ferieindtryk.

Det kan godt være, at der ikke er så ferie-lækkert som på de store resorts, men til gengæld giver privat udlejning dig mere ægthed og mange uforglemmelige oplevelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Kjems

 - Her er køleskabet. Den nederste hylde og halvdelen af lågen er jeres.

Vi står i et stort hus, hvor en kraftig dame midt i fyrrene viser os rundt, omkring 15 minutters gang fra busstationen i Zadar på den kroatiske Dalmatien-kyst. 

Se også: Guide til 5 ferieoplevelser i Kroatien

- Det var godt, I kom nu. Jeg har lige været ved lægen med for højt blodtryk, fordi jeg har tabt 30 kilo, fortæller hun og viser os et værelse på 1. sal, hvor vi skal sove. 

Der ligger nyvaskede, gule håndklæder på sengen. Hun viser os også en lille balkon, hvor hun lige har lagt dug på det lille bord og stillet to glas på en underkop med en serviet klar. Næsten som om hun vidste, at vi netop har købt to kolde øl i det lokale supermarked.

246 kr. for en overnatning
Vi begyndte vores ferietur til Kroatien med at købe en billig flybillet fra Billund til Zadar med Ryanair, idet vi havde sat os for at rejse rundt i Dalmatien med bus og leje værelser hos private kroater.

Derefter oprettede vi os på hjemmesiden airbnb.com for at finde et værelse til den første aften. Resten ville vi tage hen ad vejen. 

Vi fandt et sted, 10-15 minutter fra både centrum og busstationen i Zadar, til 246 kr. pr. nat, og vi kunne under beskrivelsen af lejligheden læse, at andre rejsende syntes, at værten Christine var venlig, og at værelset var rent og pænt, så vi kastede os ud i det og klikkede på »Book det!«. 

Et par klik senere havde vi betalt for værelset med vores kreditkort og skulle så ikke have kontanter med, når vi ankommer.

Havorgel og folkelig solcelle 
I Zadar fandt vi hurtigt Christines hus og dermed det værelse, vi skal overnatte i. 

Hovedattraktionen i Zadar er den gamle bydel. Den ligger på en lille halvø, hvor solnedgangen på nordvestspidsen tiltrækker både lokale og turister, som sidder på bænke eller tæpper og spiser medbragt mad til lyden af det store havorgel – en kunstkonstruktion, hvor kajen er udformet som 35 orgelpiber, der siger forskellige lyde efter vinden og havets bevægelser.

Ved siden af leger børn på den 22 meter brede cirkelformede solcelle-glasplade, der lyser i forskellige farver alt efter, hvor folk træder.

De små gader og mange restauranter i Zadar er hyggelige, men også fyldt med turister, så vi beslutter at tage sydpå langs kysten. 

Christine anbefaler os at køre til Split og stoppe i Sibenik for at se nationalparken Krka på vejen. 

Perfekt sted at slappe af
Vi får en kode til hendes internet og finder en busafgang kl. 10 dagen efter. Vi logger også ind på Airbnb fra vores iPad for at finde et sted at overnatte. 

Vi vil gerne finde et sted med færre turister og kigger derfor lidt uden for byerne. Vi falder over den lille ø Kaprije ud for Sibenik, hvor to små knappenåle markerer de to eneste udlejere.  Øen er så lille, at vi ikke kan læse om den i guidebogen, men den ene vært, Kristijan, beskriver øen som det perfekte sted at lave ingenting, snorkle og spise fisk og skaldyr med de kun 100 faste beboere. 

Det lyder perfekt, så vi skriver til ham for at booke et værelse. 

Hjælp fra flinke ø-boere  
I bussen på vej til Sibenik dagen efter får vi besked pr. mail om, at der er optaget på de to steder på Kaprije, men Kristijan vil lige forsøge at finde et andet sted på øen. 

Kort tid efter, ringer en gut, der hedder Dennis, og fortæller, at han har snakket med Kristijan og har et værelse på øen med eget bad og toilet. De lejer det normalt ikke ud, fordi det har udgang til deres dagligstue, men det koster kun 300 kr. Hvis vi fortæller, hvilken færge vi kommer med, skal han nok hente os. Og så er det er aftale.

Den lille bilfærge til Kaprije har slået frontklappen ned, så de få biler og vogne med varer kan trille om bord. Den sejler to gange dagligt, og vi bruger overfartens 1,5 time på at kigge på de mange andre små øer ud for Sibenik. Billetten koster 23 kr. 

Havet er pakket med motorbåde og sejlbåde i alle størrelser, og vi undrer os over, at der på alle øerne er små stendiger overalt. Kilometer efter kilometer strækker de sig over stort set alle flader. Da vi et par dage senere mødes med Kristijan, der hjalp os til at finde værelset, fortæller han, at indbyggerne for 200 år siden flyttede sten og klippestykker for at kunne dyrke vin og oliven. 

Vemodige sange
På kajen tager Dennis’ far imod os med et stort smil. Senere finder vi ud af, at han er en habil folkesanger, når han mødes med nogle af de andre mænd for at synge vemodige sange fra bænken foran øens eneste købmand.

En god kilometers havnepromenade foran 5-10 rækker huse udgør den eneste by. Vi får hurtigt afprøvet de tre små restauranter, og så går resten af tiden med at snorkle og slappe af. 

Øens specialitet er Roast Pork Suckling, helstegt pattegris, som en af restauranterne tilbereder i en ovn formet som et lille hus inde under restaurantens halvtag. Morgenmaden indtager vi med Dennis’ far og hans søster i deres dagligstue.

Om aftenen samles mænd og drenge om petanque-banen, hvor enkelte spiller, mens resten kommenterer fra bænkene langs banen, mens de drikker Ozujsko-øl.

Der er to udflugter til fods til et par andre småbugter, der har små restauranter og klipper ned til så klart turkisblåt vand, at vi kan se skibenes skygger nede på havbunden.

Som Djurs Sommerland
Efter Kaprije tager vi en bus til nationalparken Krka, som flere har anbefalet os at besøge. Vi tager en af de mange både, der sejler fra byen Skradin og ind til et stort vandfald, hvor flere hundrede kroater og turister svømmer rundt eller ligger på tæpper under træernes skygger. 

Vandfaldet er imponerende, men der er også lidt Djurs sommerland over de mange boder med fyldte pandekager og de mange træbelagte gangstier med rækværk ind i nationalparken.

Tilbage i Skradin står vi og venter på bussen til Split, da en mand i 50erne tilbyder at køre os i hans egen bil for samme pris som bussen. Han virker oprigtig, og da et andet par også gerne vil med, slår vi til. Turen tager nemlig kun en time i stedet for 2,5 time med bussen. På turen får vi en lang snak om, at også Kroatien er præget af finanskrisen, og derfor finder mange kroate,r ligesom han selv, alternative måder at tjene penge på. 

Mili, som chaufføren hedder, stopper ved en parkeringsplads, hvor en mand sælger vin fra bagagerummet på en varevogn. Vinen er hældt på sodavandsflasker af plastic, men smager godt, og sælgeren viser os et billede af ham selv i en lidt yngre udgave i et blad med billeder ude fra vinmarkerne.

Længere fremme anbefaler Mili et lille spisested, hvor vi smager områdets specielle skinke, der er tørret udvalgte steder i bjergene for at få den helt rigtige salte smag.

Halsbrækkende tur 
I Split er der næsten ingen værelser ledige, men vi finder et, som har fået lidt blandede anmeldelser af de andre rejsende, ved en ældre dame,. Værelset viser sig, ligesom damen selv, at være lidt beskidt i krogene, men der ligger rent sengetøj og håndklæder på den nyredte sovesofa. 

Damen kan kun en smule engelsk, som hun bruger til at byde os på friske figner fra terrassen og henlede vores opmærksomhed på den sirligt anrettede bakke med små orange glas og en flaske Ballentines Whiskey, der dog viser sig at lugte mere af en billig udgave af den lokale brændevin Maraschino.

- Drik om morgenen. Godt for maven, forklarer hun.

Værelset ligger perfekt mellem den gamle bydel i centrum og den populære badestrand Bačvice. 

Split har et stort marked uden for den gamle byport med både friske grøntsager og alverdens kunsthåndværk og souvenirs, og inden for murene kan du i bedste turiststil blive fotograferet med kroater klædt ud som romerske soldater. 

Vi bestiger de mange lidt for spændende og eftergivende ståltrappetrin i klokketårnet for at få den fine udsigt ud over byen og færgerne til Italien og øerne ud for Split. 

På Bačvice holder byens unge pulsen i nattelivet kørende på de de mange barer og diskoteker. Fra strandbarerne kan vi kigge ned på nogle studerende, som fester med medbragte drikkevarer og svømmeture i måneskinnet.

Milli kører os til Zadar
Den sidste aften booker vi atter et værelse i Zadar, hvor vi skal flyve hjem fra. 

Vi ringer til Mili, og han vil gerne køre os derop, da han har en aftale om at hente nogle andre turister. 

Vi har på vores otte dage i Kroatien sovet i fire vidt forskellige hjem og kørt rundt med vores private guide og chauffør. De folk, vi har mødt har været vidt forskellige. Nogle sjove, andre alvorlige, men samlet har de givet os et anderledes og personligt indblik i, hvordan kroaterne lever.

Se også: Bo hjemme hos cubanerne