Bo i Bonapartes palæ i Paris

Luksuskæden Shangri-La Hotels åbner 17. december nyt hotel i Paris i Napoleon Bonapartes grandnevøs tidligere palæ med udsigt til Eiffeltårnet.

Suite Panoramique på Hotel Shangri-La Paris med udsigt til Eiffeltårnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eric Piermont

Palæet med fantastisk udsigt til Eiffeltårnet blev bygget i 1896 som hjem for Napoleon Bonapartes grandnevø, prins Roland Bonaparte, så nu har man muligheden for at bo i et helt særligt fransk hjem.

Læs også: New Yorks dyreste luksushotel

Det sker, når palæet 17. december slår dørene op som hotel i luksuskæden Shangri-La Hotels. Palæet er gennemgribende renoveret, og med 81 værelser og suiter er det det største luksushotel i Paris.

Både arkitekter, indretningsarkitekter og landskabsarkitekter har været i sving med at indrette hus og have for at sikre, at gæsterne får en helt sublim oplevelse.

Beliggenheden fås ikke meget bedre
Fra hotellet i 16. arrondissement er udsigten til Eiffeltårnet genial, og netop her er Europas højeste koncentration af museeer, så der er nok at opleve i omegnen af hotellet.

Når gæsterne ankommer, går de gennem de originale låger og ind i receptionen med den håndlavede skranke. Med kig ind i billiard-værelset med kaminen fra da huset blev bygget.

Værelsernes størrelse starter ved 47 kvadratmeter og til suiternes 200 kvadratmeter. Priserne er derefter: Selv på tilbud i hotellets første tre måneder starter prisen for et dobbeltværelse ved 5.500 kr. og en suite med ca. 11.000 kr. - inklusive amerikansk morgenmad.