Blomstrende Bergen

Bergen er kendt for at være en af de mest regnfulde byer i Skandinavien. Men den norske by er alligevel et god sted til en forårstur. Her er sydlandsk stemning, et levende musikliv og malerisamlinger med blandt andre Picasso og Edvard Munch.

Foto: Jens Henrik Nybo/Innovation Norway

Blomstrende musikliv, overdådige malerisamlinger, caféliv og udeservering er nok ikke lige det, de fleste af os forbinder med Bergen.

Se brugernes tips til Norge

Men det er der alt sammen – sidstnævnte i sagens natur mest, når det ikke regner. Det regner nemlig ikke altid. Der er sydlandsk stemning i de snævre, stejle gader, hvor man må lægge nakken tilbage for at se op på fjelde, der tårner sig op bag husene.

Men til forskel fra  Sydeuropas middelalderbyer med stenhuse er næsten alle huse i Bergen af træ. De ligger tæt sammen i en halvcirkel omkring det inderste af  Byfjorden og arbejder sig opad i terrasser.

Og så er der også lige prisniveauet til forskel. Specielt for vin og spiritus. Det billigste glas vin koster 68 kr. Priserne lader dog ikke til at afskrække de mange turister, der finder vej til Bergen. Her kan krydstogtskibe gå helt ind i havnen, få minutters gang fra centrum. 

Strømmen af krydstogtpassagerer af forskellige nationaliteter fylder godt på den brede havnepromenade langs inderhavnen Vågen og i Bryggens toldfrie butikker med norsk kunsthåndværk plus alt det andet, der nu engang er i souvenirbutikker verden over.

Husene på Bryggen ser (trods tre store brande) stort set ud, som da de blev bygget for mange hundrede år siden – de første i 1100-tallet. Smalle passager, nogle steder kun en meter bred, og mørke svalegange er som en tidsrejse ind i Middelalderen. Og tilbage igen til vor tid. Husene er en levende del af byen. I højsæsonen er der guidede ture på engelsk, tysk og norsk hver dag.

Det var her, Bergens storhedstid begyndte. Hanseatiske købmænd havde fået kig på Bergens strategisk vigtige placering som handelsby i kraft af at være udskibningshavn med forbindelser både vest- og sydpå. De gjorde den til Nordens måske vigtigste handels- og søfartsby og i kølvandet herpå også et kulturelt center.

Købmændene oprettede kontor på Bryggen i 1360 (nu Hanseatisk Museum, hvor en umiskendelig lugt af klipfisk og tjære fortæller om husets fortid) og dominerede byen de næste 400 år. De havde eget samlingslokale, Schøtstuene (nu museum), og Mariakirken var sognekirke for de tyske købmænd 1408-1766. Indtil 1868 blev der holdt gudstjenester på tysk.

Mariakirken fra 1100-tallet er byens ældste bygning, som fortsat er i brug, og hvor der er ugentlige koncerter i sommersæsonen – dog ikke de kommende år, da kirken skal restaureres.

Der lugter stadig af fisk i Bergen – og allermest på fisketorvet. Selv ikke regnvejr kan dæmpe aktiviteten der. Takket være et sindrigt system af parasoller og udspændte presenninger kan man bevæge sig fra den ene bod med bugnende fiskediske til den anden og så fremdeles næsten uden at blive våd.

Varerne falbydes på flere sprog: engelsk, tysk, italiensk, spansk, japansk og naturligvis norsk. De handlende ved nok, hvad de gør, ved at hverve unge mennesker, ofte studerende fra såvel Norge som  udlandet. De forklarer med rivende tungefærdighed om de generøst uddelte smagsprøver. Hvor ellers får man mulighed for at smage røget hvalkød til ca. 550 kr. kiloet?

Det er næppe billigere at handle på markedet end i butikkerne. Men den gemytlige stemning tæller også, og så kan man her få alle tiders fiskerigtige frokost som traditionel fish and chips, fish cakes med kartoffelsalat, boller belagt med så mange rejer, at de falder af, skaldyr og så videre, og er man heldig, finder man også en siddeplads med udsigt til travle skibe og ditto måger, duer og råger på jagt efter det, der spildes.

Når mave og øjne er tilfredsstillet, eventuelt efter en lille afstikker til de fristende stande med frugt og grønt, er det tid at vende blikket mod boderne med norsk kunsthåndværk, smykker i tin og sølv, strikkede trøjer, huer og vanter og trolde i alle størrelser og i den mere eksklusive ende ulve-, rensdyr- og sælskind.

Her ender besøget for mange krydstogtgæster på éndages ophold. Men har man flere dage til rådighed, er der tid til at udforske Bergens righoldige kulturtilbud – ikke mindst de imponerende malerisamlinger under Bergen Kunstmuseum.

Det er splittet op i fire bygninger på stribe på kunstgaden Rasmus Meyers Allé lige ud til anlægget med festpladsen og Lille Lungegårdsvann.

I mine øjne er Rasmus Meyer Samlingen den mest interessante. Forretningsmanden Rasmus Meyer (1858-1916) ønskede at opbygge en repræsentativ kunstsamling med det formål at vise norsk billedkunsts udvikling i det 19.og 20. århundrede med den Hirschsprungske samling af dansk billedkunst i København som forbillede. Det lykkedes til fulde med 963 kunstværker, blandt andet en stor  Nikolaj Astrup-samling og et fint indblik i Edvard Munchs kunstneriske udvikling via helt nøjagtigt 32 malerier, 102 grafiske blade og to tegninger.

De øvrige tre bygninger, Lysværket, Stenersen og Bergen Kunsthal, byder på kunsthistorisk vandring fra 1400-tallet til nutiden med såvel norske som internationale mestre som Picasso, Paul Klee og Emil Nolde.

Permanenten/Vestlandske Kunstindustrimuseum lige i nærheden har fået en ny permanent udstilling af Bergensølvet med det ypperste inden for klassisk sølv- og guldsmedekunst. Her er drikkekander og –bægre, pokaler, terriner, snusdåser, bestik, smykker og meget andet fra 1500-tallet til 1900-tallet – også en del af de sølvsmykker, som staten bad borgerne om at aflevere for at understøtte den kriseramte norske bank efter krigen i 1816.

Bergen turistinformation på Torvet med aftenåbent i sommersæsonen er yderst serviceminded og sælger billetter til stort set alt – også Bergenskortet, som blandt andet giver gratis bustransport i Bergen og omegn så langt som til violinvirtuosen Ole Bulls hjem på Lysøen i Lysefjorden (bus + færge). Hans villa, Lille Alhambra, med løgkupler og søjler lyser én i møde, endnu før båden er lagt til, og kan kun nås til fods. Alt har stået uændret siden Ole Bulls død i 1880.

En anden mulighed er at sejle med veteranbåden MS Bruvik i sommersæsonen. Men så må man til lommerne. Sejlturen sydpå gennem skærgården er smuk, to timer frem og to timer tilbage, hvilket desværre kun levner en time på øen – for lidt til rundvisning og til at se sig om på egen hånd.