Blæret bilferie: Oplev strækningen, hvor verdens smukkeste bil blev født

48 engelske mil i Wales blev afgørende for beslutningen om at sætte en af verdens smukkeste biler i produktion, nemlig den legendariske Jaguar E-Type. Og vejen er lige så forrygende i dag som i 1958.

hedr
Jaguar E1A hed denne prototype til den senere Jaguar E-Type, som Christopher Jennings kørte de 77 km i Wales med tilbage i 1958 med en gennemsnitsfart på omkring 107 km/t. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Man skal være en anelse bilnørdet for at værdsætte, hvorfor strækningen på 48 miles – eller 77 kilometer – fra Brecon til Carmarthen i Wales er værd at efterkøre. Men giv mig lige ti linjer. Så er du solgt.

Det hele startede i 1958, da den legendariske engelske motorredaktør for bladet Motor, Christopher Jennings, kørte en prototype til den senere Jaguar E-Type på sin favorittestrute i Wales. Han var lamslået bagefter. Jaguaren pryglede den Aston Martin DB4, som indtil da havde været hurtigste vogn på de 48 miles mellem Brecon og Camarthen, med over et minut. Han gav Jaguar-prototypen sine varmeste anbefalinger, og sagde ordret til Jaguars ejer, Sir William Lyons, at han med E-Typen havde »en potentiel verdenssensation på hånden«.

Jaguar E1A hed denne prototype til den senere Jaguar E-Type, som Christopher Jennings kørte de 77 km i Wales med tilbage i 1958 med en gennemsnitsfart på omkring 107 km/t. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR .

Lyons, der indtil da ikke havde været helt sikker på E-type-projektet, blev overbevist og godkendte bilen til produktion. I 1961 viste Jaguar den færdige Jaguar E-Type på motorudstillingen i Geneve, og verdenspressen var lamslået. Selv en af Jaguars ærkerivaler var imponeret. Ikonet Enzo Ferrari skulle efter sigende have sagt, at den nye E-Type i hans øjne var verdens smukkeste bil.

Derfor er netop denne vejstrækning så bemærkelsesværdig. De 48 miles i Wales er der, hvor legenden blev født. Der er nemlig ingen garanti for, at Jaguar havde sat E-type i produktion uden Christopher Jennings ros.

»På strækningen fra Llandeilo til Carmarthen kørte Christopher Jennings og hans hustru, der sad på passagersædet under testturen (og som i øvrigt var erfaren rallykører), med en gennemsnitsfart på 70 mph i Jaguar E-Type-prototypen. Det er omkring 112 km/t.«


Efterlader anekdoten dig kold, men elsker du en god kørevej, så brug alligevel en dag på turen, for ud over at de 48 miles har lagt kurvet asfalt til skabelsesmyten til en af verdenshistoriens smukkeste biler, så er landskabet i Wales forbandet smukt og vejen decideret forrygende.

I specialstyrkernes baghave

Min første tur på ruten var i 2015, hvor jeg havde lånt en 550 hk-udgave af Jaguar F-Type – den åndelige efterfølger til E-Typen. Ideen var at køre i forfaderens hjulspor gennem Wales. Jeg var faldet over anekdoten om Christopher Jennings og tænkte, at det kunne være fedt at køre i en kollegas hjulspor – på tværs af tid og kultur. For alle motorjournalister har deres private favorittestrute, og en rute med E-Typen på samvittigheden måtte være et besøg værd.

Der skulle gå over 50 år, fra Jaguar introducerede E-Typen, til de lancerede F-Typen, og det var netop en F-Type, som motorredaktøren kørte i, første gang han angreb de 48 miles gudommelig asfalt i Wales. Fold sammen
Læs mere
Foto: Barry Hayden.

Det første, du lærer, når du rammer Wales, er ordet »araf«, som på walisisk betyder »sænk farten«. Det må være en af de få vendinger, hvor waliserne bruger færre bogstaver, end vi gør. Bynavnene er alle stavet på en måde, hvor man får indtryk af, at de bare har kørt knoerne to gange over et tastatur. På vejen fra Brecon til Carmarthen kommer du igennem og forbi byer som Llanspyddid, Llanwrda, Cwmifor og Ffairfach.

Første del af turen går gennem og langs med Breacon Becons National Park. Et smukt og barskt reservat, som de britiske specialstyrker, SAS, blandt andet bruger til at træne i. Hvis man i øvrigt er fascineret af de britiske SAS-specialstyrker, så kan man på sin vej til eller fra Brecon lægge vejen forbi Hereford og forstaden Credenhill, hvor SAS holder hjemme, og hvor de faldne SAS-soldater er begravet på byens kirkegård.

Araf betyder »sænk farten« på walisisk. Det står overalt langs strækningen, og det er ikke for sjov. For selv om du snupper turen en tidlig weekendmorgen, hvor de fleste potentielle medtrafikanter stadigvæk tæller får, så har de rigtige får altså været oppe længe, og de går gerne over vejen for lidt grønt græs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Landskabet langs Breacon Becons National Park er smukt med Wales' klassiske grønne bjerge i horisonten. Vejen er stort set hele vejen til Carmarthen hovedvej A40. Den varierer fra at være tresporet til igennem landsbyerne kun med hiv og sving at have plads til, at to biler kan passere hinanden. Jeg kørte den på en hverdag, og der var en del hvide varevogne med håndværkere, og selv om det naturligvis er i turens ånd at køre den tilsat en perlerække af friske overhalinger, så vil jeg klart anbefale at gøre turen en weekendmorgen, hvor håndværkerne har fri, og søndagsbilisterne ikke er kommet i tøjet endnu.

Gennemsnitsfart på 70 mph

Efter Llandeilo flader ruten ud og landskabet ligeså. På strækningen fra Llandeilo til Carmarthen kørte Christopher Jennings og hans hustru, der sad på passagersædet under testturen (og som i øvrigt var erfaren rallykører), med en gennemsnitsfart på 70 mph i Jaguar E-Type-prototypen. Det er omkring 112 km/t. I 1958 skulle de fleste almindelige familiebiler have både rygvind og lidt faldende hældning på vejen for at passere 112 km/t. Det var en fantomhastighed dengang, og selv om denne del af turen byder på klart færre udfordringer end den første del fra Brecon til Llandeilo, så holdt de en gennemsnitsfart på 67,7 mph (omkring 107 km/t.) på hele den omkring 77 kilometer lange tur fra Brecon til Carmarthan.

Sådan så den endelige produktionsmodel af Jaguar E-Typen ud, da den blev præsenteret for offentligheden i Geneve i marts 1961. Sidenhen er den blandt andet endt på Museum Of Modern Art i New York som et eksempel på, hvad der sker, når industrien ender med at lave kunst. Fold sammen
Læs mere
Foto: STAFF / AFP.

I 1958 var der nemlig ikke nogen form for hastighedsbegrænsninger i Storbritannien uden for byerne. I automobilets barndom i slutningen af 1800-tallet måtte biler ikke køre mere end 6,5 km/t. i Storbritannien, og omkring århundredeskiftet blev den sat op til 32 km/t. Men da de færreste biler dengang havde speedometre, og ordensmagten havde svært ved at administrere loven, besluttede man i 1930 helt at afskaffe hastighedsbegrænsning uden for byerne. Sådan var det helt frem til midten af 1960erne. Så i Christopher Jennings storhedstid som motorjournalist var det kun hans samvittighed, der satte en begrænsning på farten, og med en gennemsnitsfart på over 100 km/t. på denne fine walisiske testrute har han ikke været en mand med de store samvittighedskvaler. For mens han kun brugte lidt over 40 minutter på turen, tog den mig over en time.

Revanche

Jeg gjorde turen igen i 2017 i en Aston Martin DB11. Som en form for historisk revanche. For grunden til, at Christopher Jennings var så imponeret over prototypen til den senere E-type, var jo, at den havde barberet over et minut af den rekord, han havde sat på testruten i en af datidens allerbedste sportsvogne – nemlig Aston Martins DB4. Om DB11eren var bedre på ruten end F-typen var svært at sige, men at testruten er forrygende til en topersoners sportsvogn en sommerdag, kan der ikke herske nogen tvivl om. Lige meget hvilken bil man kører i, er turen dog en køredynamisk fornøjelse. Den har ikke Alpernes hårnålekurver, men de bløde bakker giver en dejlig flydende køreoplevele, der passer perfekt til en kraftig og komfortabel sportsvogn af Grand Tourer-typen.

Du skal ALTID møde frisk og veludhvilet op til en dag bag rattet. Wales er rig på små hyggelige hoteller som dette, hvor motorredaktøren boede på sit andet visit på strækningen. Denne gang i en Aston Martin DB11. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Når du så er færdig med at lege på de walisiske landeveje – noget der er svært, for ud over A40 er Wales rig på forrygende køreveje – men når du er klar til at hive kørehandskerne af, så slut af med en kold øl på en pub. Om Christopher Jennings også sluttede sin tur af på den måde, melder historien ikke noget om. Men han skal have været en meget atypisk motorjournalist (eller brite for den sags skyld), hvis ikke han værdsatte en kold øl efter en veloverstået dag med testkørsel.