Blæret bilferie: Island er det vildeste eventyr for enhver modig bilentusiast

Island er ikke en typisk road-trip-destination, men naturen, terrænet og den lokale automobilkultur gør Island til et eventyr for bilentusiasten.

Lamborghini Urus er på mange måder både perfekt og livsfarlig i kombination med Island. Den hylder samme vovemod og eventyrlyst som vulkanøen, men den lokker også til unoder på samme måde som den islandske fandenivoldskhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wolfango Spaccarelli

Har du nogensinde læst de islandske sagaer? Det er artige sager. Brutaliteten og den benhårde konsekvens. Hvis ikke man har været på Island, er det svært at forestille sig landets natur. Men den er præcis som sagaernes visuelle soundtrack må være: Smuk, barsk, nådesløs og skræmmende.

»Men de sidste par hundrede meter er stenene så store, at det er som at køre med legetøjsbiler over indholdet af en pose M&Ms. Så vi resignerer og vender tilbage til grusvejen.«


Hver gang, jeg møder Island i en eller anden automobil sammenhæng, ved jeg, at foran mig venter det uforudsete, det udfordrende og samtidig det vanvittigt tilfredsstillende. Det gør Island til den ultimative automobile legeplads for den moderne eventyrer.

Lamborghini Urus er på mange måder både perfekt og livsfarlig i kombination med Island. Den hylder samme vovemod og eventyrlyst som vulkanøen, men den lokker også til unoder på samme måde som den islandske fandenivoldskhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wolfango Spaccarelli.

Up som ekspeditionsbil

Uvidenhed kan være farlig. Men den kan også være en velsignelse. Første gang, jeg udfordrede Island bag rattet på en bil, var det i en lille Volkswagen Up. Basisversion med 60 hestekræfter og et udstyrsniveau som en Christianiacykel. Fordi Volkswagen Up sad tungt på tronen som Danmarks mest solgte bil op gennem 2010erne, spillede den alle tænkelige automobilroller – fra bandbus til familiebil og pendlerdrosche. Og fordi den spillede alle roller, mente jeg dengang i 2016, at den også burde testes af i alle roller. Så jeg lånte ovennævnte nærige Volkswagen Up, for at teste dens talenter som ekspeditionsbil, og besluttede at køre på tværs af Island. Ikke rundt om øen på asfaltvejen, men på tværs af øen. Ad omkring 200 km uasfalteret markvej gennem floder, langs vandfald, forbi geysere og tæt på gletsjere. Det var i august måned, og sneen var stort set smeltet. Men det stod hurtigt klart, at de lokale ikke selv brugte Up som ekspeditionsbil.

Ponyerne er måske mere primitive, men de er samtidig bygget til at præstere offroad. Det er Up ikke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Turen gik via vej F35 fra Gulfoss i syd til Hotel Huni på nordkysten af øen. Midt imellem to gigantiske gletsjere. Det eneste, vi vidste, da vi begav os afsted, var, at vejen var farbar (i en regulær firehjulstrækker) og fri for sne. Der var befriende meget, der kunne gå galt, og det æggede eventyrlysten i en grad, så vi var tidligt oppe på dagen for selve krydsningen.

Som en hvalp på jagt efter godbidder

Efter Gulfossen hæver vejen sig langsomt højere op på det centrale islandske plateau. Men det er først efter et stykke, at skiltet, der advarer om, at vi nu bevæger os fra asfalt til grus, dukker op. Så bliver det alvor. Men fordi Up er sådan en let og simpel lille sag, så springer den glad udi forhindringerne uden større problemer.

Så er det slut med komfort og sikkerhed. Foran venter fem timers offroadtortur for den lille Volkswagen Up. Dumt? Ja! Livsbekræftende? Helt sikkert! Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Problemerne opstår faktisk først, da vi møder det første vandløb. Eller et vandløb er måske en underdrivelse. Det er en rimelig anseelig strøm af smeltevand, der passerer vejen, og de, der har anlagt vejen, har ladet den forsvinde ned i strømmen for at dukke velfriseret op på den anden side.

Broer ville være galimatias at konstruere. Både, fordi de er dyre, men også, fordi når først smeltevandet går amok, så kan det rive selv den mest solide konstruktion med sig. Så her må bilerne spille efter naturens klarinet og ikke omvendt. Det er dog ikke noget uoverskueligt problem. Jeg gør, som min gamle terræninstruktør fra Tirsbæk Gods, Ib Hamme, har lært mig. Jeg stiger ud og observerer vadestedet og dybden, planlægger, hvilke sten jeg skal sigte efter (og hvilke jeg bør undgå), og sætter mig så ind og kører. Vandet når op til omkring midten af hjulet, men med frisk fart pisker den lille Up igennem som en hundehvalp af sted, som var den på jagt efter en godbid. Sådan fortsætter det, og så længe vi ikke krydser nogle vandløb, vi ikke kan komme tilbage over, så kan vi altid køre retur, hvis udfordringerne bliver for store.

Omkring halvvejs har vi dog endnu ikke mødt nogle uoverstigelige forhindringer, og den største oplevelse har været at se de andre turister og de lokale måbe fra sæderne i deres store SUVer og firehjulstrækkere, når de ser den på papiret overmatchede Up komme mod dem. Så i jagten på en udfordring drejer vi af mod en af de store gletsjere. Vi kommer overraskende tæt på ismassen og ville have elsket et billede af UPen på ren is. Men de sidste par hundrede meter er stenene så store, at det er som at køre med legetøjsbiler over indholdet af en pose M&Ms. Så vi resignerer og vender tilbage til grusvejen.

Efter små seks timer er vi tilbage på asfaltvejen. Høje over at have lykkedes med vores dybest set vanvittige projekt. Tilbage i Reykjavik fortsætter eventyrlysten, og vi nyder både fermenteret hvalkød, og det, der er værre. For sådan er det med Island. Den ægger din eventyrlyst og lokker dig udi i projekter, du nok ville betakke dig for at prøve hjemme i trygge velfærdsdanmark. Det er befriende.

Bæstet og vulkanerne

Anden gang, jeg angriber Island i automobilforstand, er det i en helt anden bil. Og med Islands evne til at fremelske min umodne, indre eventyrer, er jeg faktisk en anelse bekymret. For én ting er, at Island gør min indre bilentusiast kåd og eventyrlysten, noget andet er, at det gør Lamborghini også. Tilsæt Urus’ terræntalenter og dens 650 hk, og det er umiddelbart en opskrift på en potentiel katastrofe. Men det er her, en håndfuld bindegale og velhavende lokale fiskeribaroner kommer ind i billedet.

Naturen varierer i helt ufattelig grad på Island, og det er som at køre rundt i et blad fra National Geographic. Fold sammen
Læs mere
Foto: WOLFANGO.

For på min testtur i Urus fra Reykjavik og op i bjergene, deler jeg kortege med ovennævnte fiskeribaroner. De er lokalkendte, velhavende og øjensynligt ligeglade med risici som en baby, der lige har lært at gå, og som har fået øje på en stejl trappe. De kører, som havde de stjålet bilerne, og de angriber blinde sving med selvsikkerhed. Efter 30 minutter giver jeg slip på kortegen, og ser dem relativt hurtigt forsvinde i en sky af lavagrus. De er væk.

Jeg kører egentlig friskt til og nyder naturen og bilen, der bare æder udfordringerne uden at kny. Men jeg har helt klart fundet min grænse for, hvor vovemodet stopper, og vanviddet begynder. Og den ligger mere end en armslængde på den sikre side af, hvor fiskebaronernes grænse ligger.

Island lokker

Men sådan er Island og islændingene. Vilde og lokkende. Samtidig er landet vanvittigt berigende, når man har ladet sig inspirere af de lokale og går ud, hvor det kræver en anelse dumdristighed og vovemod. Dér, hvor vores danske påpasselighed normalt ville have sagt stop. Dér lever man. Både som menneske, men også som bilentusiast. Det er nemlig i dette grænseland, at både bilerne og vores talenter bag rattet bliver testet. Det er her, at risikoprofilen er stejlere end noget sted i Danmark.

En Lamborghini Urus med 650 hk er en gadedreng, og den er forrygende selskab. Men den bliver FOR voldsom, når den nydes i selskab med en række lokale fiskeribaroner, der synes mere optaget af at pisse deres territorium af end at komme helskindet tilbage til Reykjavik. Inspirerende, men samtidig helt igennem vanvittigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: WOLFANGO.

En Up er nok lige slap nok et våben at angribe Island med, og en Lamborghini Urus kræver de lokales mod, hvis man vil opleve suset. Men lej en Nissan Qashqai med firehjulstræk og tag en uge fri og kør ud i det blå på Islands mange uasfalterede F-veje, så garanterer jeg både eventyr og gigantiske naturoplevelser – tilsat mindst én situation, der vil kræve lidt automobilt vovemod. Som bilnørd findes der kun én ting, der er federe end at klare en udfordring: Det er at klare en udfordring i en bil. Og her er Island leveringsdygtig som intet andet land inden for fire timers flyvning fra København.