Birmingham: Byen med veje af vand

Sig kanaler, og de fleste tænker på Venedig og Amsterdam. Færre kender det engelske kanalsystem, der med Birmingham i West Midlands som centralt knudepunkt spillede en vigtig rolle i mere end 200 år.

De første kanaler i Birmingham blev skabt i 1773. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flickr.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Midt i Birmingham, ved National Indoor Arena, støder Main Line Canal og Birmingham and Fazeley Canal sammen i Old Turn Junction.

Læs også: Bo på Amsterdams kanaler

På en platform ude i vandet står en vejviser med skilte i de tre kanalretninger: 13 miles og tre sluser til Wolverhampton, 30,5 miles og 50 sluser til Worchester, 15 miles og 38 sluser til Fazeley.

Platformen blev opført under Anden Verdenskrig som led i et system, der skulle gøre det muligt at blokere kanalerne, hvis Old Turn Junction blev bombet. Ellers ville vandet herfra oversvømme den underliggende jernbanetunnel og strømme mod Birminghams vigtigste banegård, New Street Station, der ville blive skyllet væk.

Old Turn Junction er et symbol på Birminghams fortid som førende industriby med et virvar af jernbaner, kanaler, broer og tunneller, alt sammen i flere niveauer. Kanalsystemet omkranser Birminghams centrum, forgrener sig ud i oplandet og forbinder byen med store dele af landet i et omfattende, nationalt kanalsystem.

En vandretur langs kanalen rundt om Birmingham kan meget passende begynde ved The Mailbox, et af byens eksklusive shoppingcentre.

The Mailbox har indgang fra Suffolk Street Queensway. Ved bagudgangen ligger et bassin omkranset af flere caféer og restauranter. Et hyggeligt hjørne i byens kanalsystem og et indbydende sted at nyde en pint. Men styr alligevel lysten til en fadøl til senere.
Bassinet forlades ad en gangbro, der fører over til et wharf-lignende beboelsesområde bestående af nye lejlighedskomplekser opført i en lav, afvekslende arkitektur.

Efter et par hundrede meter dukker Gas Street Basin op. I sine velmagtsdage logistisk centrum i det engelske kanalsystem med rivende aktivitet døgnet rundt, hvor der blev læsset og losset alt fra kul til chokolade. I dag fredelig havn for husbåde, lokale som fremmede. Stedet har navn efter Gas Street, der løber langs kanalen og var den første gade i Birmingham, der fik installeret gasbelysning.

Det høje aktivitetsniveau skyldtes ikke mindst, at Gas Street Basin oprindeligt var delt i to bassiner af en 75 meter lang dæmning, The Worchester Bar, der gik på tværs af kanalen og spærrede for gennemsejling.

Birmingham Canal Navigations Com-pany etablerede den første kanal ind til Gas Street Basin i 1773, men fik i 1795 konkurrence af The Worcester and Birmingham Company. Angiveligt af en driftsmæssig begrundet frygt for, at den gamle kanal skulle miste vand til den nye, insisterede dens ejer på, at de to kanaler blev adskilt af en dæmning.

Kravet skyldtes dog mere benhård konkurrence. Alt gods, der skulle forbi Gas Street Basin, skulle omlastes manuelt hen over dæmningen, registreres og betales for på ny ved videretransport. Først da Parlamentet i 1815 greb ind med lov, blev der lavet en passage gennem The Worchester Bar og bygget en gangbro over passagen.

I dag kan man nyde en lokal Atkinsons-øl på Canal Side Café ved siden af gangbroen og gå over de slidte, røde mursten til The Worchester Bar, hvor husbådene ligger side ved side.

Da kanaltrafikken toppede omkring 1800, anløb over 100 både i døgnet Gas Street Basin. Snart begyndte jernbanen at overtage godstransporten, men kanaltrafikken ophørte først et godt stykke oppe i 1900-tallet, hvor landevejstrafikken satte dødsstødet ind.

Fra Gas Street Basin går turen under Broad Street gennem en af de karakteristiske, lave tunneller, hvor det er nødvendigt at bøje ryggen og vride overkroppen lidt.

Stien fortsætter til Old Turn Junction, hvor kanalen mod Worchester vælges.

Så begynder nedturen. Fra sluse til sluse falder kanalens løb trinvist ned ad en langstrakt skråning snævert presset inde mellem høje boligblokke og et fabriksområde, der ligger øde hen. Her brændte gaslysene hele natten for at holde den sejlende trafik i gang.
Videre forbi det 152 meter høje British Telekom Tower og under den imponerende jernbaneviadukt sydøst for St. Paul’s Station. Dermed lægger kanalen den centrale by bag sig og flyder videre ud i Birminghams industriområder.

Kanalstierne er brede og renoveret med respekt for deres oprindelige udseende. Ved sluser og broer samt på udvalgte strækninger brydes flisebelægningen af lodret placerede fliser, der stikker et par centimeter op over niveau og tjener som afsæt for de fødder, der skulle stemme imod, når sluseportene skulle åbnes eller en båd trækkes frem.

Strækningen mellem Barker Bridge fra 1842 og den efterfølgende Lancaster Street Bridge er interessant ved en ubrudt facade af gamle, kondemnerede fabriksbygninger. Her fornemmer man mere end noget andet sted i Birmingham at befinde sig i en tidslomme fra den tidlige industrialiserings tid.

Luk øjnene, og stedet vrimler med flodbåde, gods, hestevogne og arbejdere, der myldrer rundt for at tjene en dagløn.
Umiddelbart efter den næste bro, Aston Road Bridge, kommer Aston Junction, hvor kanalen deler sig i to. Her skal man igen gå til højre. Lidt længere fremme kommer den 94 meter lange Ashted Tunnel, turens mest spektakulære, med en såre beskeden højde. Ikke for klaustrofobiske sjæle.

Turen langs kanalen slutter efter Curzon Street Tunnel, 147 meter, der i virkeligheden er en jernbanebro. Med kanalstien spærret for videre benyttelse fortsætter vandringen ad Fazeley Street ind mod centrum med kurs mod det runde højhus, Rotunda, på 25 etager. Her starter Birminghams største strøg, New Street, og slutter igen ved Victoria Square, som Prinsesse Diana indviede i 1994.
Ved Rotunda er der rig lejlighed til at slå sig ned på en fortovscafé og fejre veloverstået kanalvandring med udsigt til St. Martin’s Church.

Birmingham er måske ikke Englands smukkeste storby, men den har bestemt sin egen charme.

Se også: Se Barcelona på ti forskellige måder