Berlins nye sex-akademi

Nyt "sex-akademi" i Berlin, for folk der ønsker at blive klogere på den menneskelige anatomis mere intime lokaliteter.

Billedet er fra "Amora Sex Academy" i London. Fold sammen
Læs mere
Foto: www.studioskm.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Træt af at være offer for en famler? Så tag din kæreste med på sex-akademi. I sidste uge åbnede et nyt "Amora Sex Academy" i Berlin under sloganet: "Endelig en udstilling for dem der altid skal pille ved alting."

Se også: Prøv et nøgendiskotek i London

Mere end 50 interaktive skærme guider de besøgende til de intime områder på den mandlige og kvindelige krop og kommer med instruktive forslag til aktiviteter som striptease og oralsex samt anvisninger til den fuldendte orgasme.

Der var det!
"Mange par kommer for at lære noget sammen," siger Uta Barkow, driftsleder i Beate Uhse-sexbutikskæden, i hvis regi sexakademiet er åbnet. "Indtil videre er akademiert blevet godt modtaget. De udstillede genstande giver så udpræget publikum en aha-oplevelse."

Udstilligen består af naturtro modeller af damer og herrer i naturlig størrelse, nøgne og i forskellige positurer. En af de kvindelige figurer lyser op, når man rammer det rigtige sted. En højtalerstemme hviner "Der var det!", hvis den besøgende formår at sætte fingeren på G-punktet.

Ved siden af er anbragt, hvad museet betegner som sit "spank-o-meter", de oplyser angiveligt graden af nydelse opnået hos en placticmodel, når den piskes med en læderpisk.

Den italienske lysekrone
"Indtil videre har her været lige så mange kvinder som mænd her," siger Barkow. "Kvinder synes tilmed at have færre hæmninger, mens mænd virker mere pinligt berørte."

Udstillingen viser også film-klip med forskellige sex-stillinger, herunder stillingen kaldet "Den italienske lysekrone", der, som de besøgende får oplyst, kan få de ihærdigt udøvende til at forbrænde op mod 920 kalorier i timen.

Ideen til sex-akademiet er opstået hos franskmanden Johan Rizki, og en britisk udgave af sex-akademiet åbnede tidligere på året i London, mens en spansk version er planlagt til at åbne senere på året i Barcelona.

Læs også: Hop nøgen i bølgerne