Beograd - måske den nye kulturhovedstad

Serbiens hovedstad har været helt i knæ på grund af krige, kup og kriser. Trods verdenssamfundets afklapsning i 1999 står landet nu til at blive medlem af EU – og Beograd måske til at blive kulturby.

Beograd ved nattetide. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På deres vej gennem Europa, på evig søgen efter det næste nye, i håb om at finde det andet Berlin, er mange moderne kultur-nomader faldet for Beograd. Den serbiske hovedstad er taget til nåde igen, og kaldes af Lonely Planet for »the comeback city« på en top ti-liste over storbyer, der har rejst sig efter krige, kup og kriser.

For de turister, som stadig husker ugerningerne under Balkan-krigen, er begivenhederne om ikke gået i glemmebogen, så i hvert fald parkeret for at give serberne en ny chance til at vise, at de hører til i EU-familien, som har åbnet døren til medlemskab senest i 2020.

Vi bliver mindet om den komplekse konflikt i det tidligere Jugoslavien, da vi kører på den store boulevard Kneza Milosa, og hvis vi ikke kan huske, hvor det er, står de tydeligt markeret på ethvert turistkort som »bombede bygninger«.

De fire 8-etagers huse er ikke ligefrem en smuk attraktion, som de står der med gabende ar og sammenfaldent murværk efter NATOs bombninger i foråret 1999 som verdenssamfundets signal til præsident Milosevic om at trække sig ud af Kosovo og ændre sin voldelige og undertrykkende regeringspolitik.

Det er ikke nogen køn udsigt fra Stats- og Udenrigsministeriet på den anden side af gaden, men når man spørger en lokal turistguide, hvorfor bygningerne enten ikke er revet ned eller renoveret, kommer det så diplomatisk som muligt:

»Ingen af parterne har vist interesse i at bruge penge på det.«

Fortet i Kalemegdan-parken er Beograds ældste og mest spektakulære seværdighed med udsigt til sammenløbet af floderne Sava og Donau. Fold sammen
Læs mere
Foto: Elsebeth Mouritzen og Atlantic Link.

Nu er det ikke sådan, at serberne går med sørgebind over hvad der skete for 15 år siden, uanset hvem der fyrede krudtet af. De er et hærdet folk, finder vi ud af, da vi besøger den ældste og smukkest beliggende seværdighed i byen, Beograd Fortet i Kalemegdan-parken.

De første sten blev lagt i 525 e. Kr., og i de efterfølgende århundreder blev fortet forstærket og brugt til at forsvare indbyggerne mod skiftende herredømmer fra nabolandene, ikke mindst det næsten 350 år lange ufrivillige medlemskab af det osmanniske imperium, der sluttede med tyrkernes tilbagetrækning i 1867.

Nu ånder alt idyl med fortet og parken som yndet udflugtsmål for alle generationer, der ikke kan få nok af at kigge på sammenløbet af floderne Sava og Donau for foden af den 125 m høje klippe. Helst i solnedgang, hvor modlyset er stærkt nok til, at man ikke rigtigt kan se betonbyggeriet på den anden bred.

Novi Beograd

Her ligger Novi Beograd, den nye bydel, der blev opført som et plan-projekt i 1948 med ucharmerende sovjet-inspireret arkitektur. Det har været med til at give Beograd omdømme som en grim by, ja, selv den gamle, historiske del med sit misk-mask af stilarter, præget af de forskellige herskere, undskylder de lokale.

Det er netop denne østeuropæiske nostalgi, som minder om Berlin efter Murens fald, der de sidste fem år har skudt Beograd ind på hitlisterne som den nye hippe metropol. Og hvis dens kandidatur til at blive europæisk kulturby i 2020 bliver en realitet sammen med EU-medlemsskabet, kan den ikke blive mere blåstemplet.

Lige nu kniber det med at få fuld adgang til kulturskattene. Den dårlige økonomi efter Balkan-krigen og den efterfølgende verdensomspændende krise har sat farten ned på vedligeholdelse af flere museer, så man møder stilladser og lukkede døre flere steder.

Til gengæld er der fuld gang i den folkelige kultur. Folk i Beograd har altid haft en stærk tradition for at gå i byen på alle tider af døgnet. De elsker at sidde på kafana og drikke kaffe på italiensk eller tyrkisk manér på hovedstrøg og i sidegader, de spiser ofte ude på de mange gode restauranter, og så går de ikke af vejen for at feste natten lang, både til traditionel Balkan-musik og nyere, vestligt-orienterede toner på de mange undergrundsklubber og barer i private lejligheder og på husbåde i Savamala-kvarteret ved den gamle havn.

Arkitekturen er mangfoldig og fortæller om Beograds omskiftelige historie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Elsebeth Mouritzen og Atlantic Link.

På cykeltur til byens absolut populæreste rekreative område, den kunstige sø Ada Ciganlija med 7 km bystrand og retro-hygge ved de små traktørsteder med liggestole, kommer vi forbi mange af disse alternative åndehuller, som nemt kan give Berlin baghjul, men som måske har en stakket frist.

Overalt vajer der vimpler med Eagle Hills, som er et investeringsfirma fra De Forenede Arabiske Emirater, der har lavet en aftale med landets premierminister og Beograds borgmester om en forvandling af Savamala til en luksusbydel med arbejdstitlen »Beograd ved vandet«.

Lederen af projektet er Mohammed Alabbar, manden bag Burj Khalifa, verdens højeste bygning i Dubai, og når man ser prospektet i den fredede bygning fra 1907, som han indledningsvis har renoveret, ligner det et Dubai ved Donau med futuristisk arkitektur, inklusive et 200 meter højt glastårn.

Kritiske røster ser slet ikke Beograd som centrum for luksusturisme og håber, at det går med dette som med alt andet byggeri – at det tager flere år at blive godkendt. Så der måske er kommet en ny regering i mellemtiden, som hellere synes, at man skal værne om og bevare det, der giver Beograd sin karakter.

Gå i byen som en serber:

Drikke
Rigtige mænd drikker rakija, og kvinder for den sags skyld også. Man kan ikke komme nogen steder uden at få tilbudt nationaldrikken, frugtbrændevin med 40 pct. alkohol. De bedste rakija-barer ligger i gaden Strahinjića Bana.

Mad
Serbisk mad er robust, men varieret på gode råvarer, og det er billigt at gå ud. Restaurant Madera i Tasmajdan-parken er en yndet, elegant udendørsrestaurant for politikere og forretningsfolk.

Restaurant Lorenzo & Kakalamba, Cvijiceva 100, forener det italienske og serbiske køkken på smagfuld vis.

Restorant Pire, Cara Lazara11, serverer international slowfood i moderne, hvidt interiør. Little Bay, Dositejeva 9, er indrettet i Hofteater-stil af »expats« fra London, og er berømte for sin engelske »Sunday roast«.

Tri Sesira, Skadarska 29, ligger i det såkaldte boheme-kvarter, hvor turister, diplomater og lokale vugger med på den levende Balkan-musik, mens de spiser husets specialitet: grillede pølser og steaks.

Natteliv
Nattelivet er legendarisk og spænder vidt.

Det mest kendte sted er Reka i fiskerlejet Zemun ved Novi Beograd, hvor alle aldre og nationaliteter danser på gulv, borde og stole til et live coverband med 70-80er hits. Concrete Hall er fællesbetegnelsen for de trendy barer og klubber, som ligger på række i den gamle havn ved Karadordeva-gaden. Vil man på alternativ bar-crawl til jazzklub i nedlagte fagforeningslokaler, private barer i lejligheder eller på husbåde, arrangeres der ture gennem www.ibikebelgrade.com