Beijings mondæne Christiania

Kunstreservatet Distrikt 798 er nu den kinesiske hovedstads næstmest populære turistattraktion.

Rejseliv imported photo
En grum installation, der er åben for fortolkning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Birger A. Andersen

I Beijing er der ikke meget, der er overladt til tilfældighederne. På Den Himmelske Freds Plads sørger ranke, alvorsfulde politimænd for, at de besøgende til de gamle kejserpaladser i Den Forbudte By går den rigtige vej og opfører sig helt igennem ordentligt, når de skal besøge byens mest populære turistattraktion. Ja, selv træerne er forsynet med nummerplader.

Læs også: Eksotiske, kaotiske Kuala Lumpur

Men i kæmpebyens nordøstlige udkant er stemningen anderledes afslappet ved det alternative kunstområde Distrikt 798. Den charmerede oase af uforudsigelighed og eksperimenterende kultur er i høj grad et besøg værd.

Det har så mange turister i den kinesiske hovedstad da også opdaget, at Beijings mondæne svar på Christiania på få år er strøget næsten til tops på listen over byens attraktioner. Nu kun overgået af Den Forbudte By.

Moderne kinesiske kunst
I det gamle og næsten helt nedlagte fabriksområde kan både kinesere og udlændinge få et fascinerende indtryk af, hvad der rører sig i den moderne kinesiske kunst.

Her har den uafhængige samtidskunst skabt sig et tiltrængt reservat i de gamle beton- og murstensbygninger, som i 1950erne blev opført med østtysk ekspertise og sovjetisk støtte som et prestigefyldt militærindustrielt kompleks.

I sin storhedstid var Distrikt 798 arbejdsplads for omkring 15.000 arbejdere – nu er de de kreative kunstnersjæle og deres forretningspartnere rykket ind.

Næsten symbolsk strømmer der flere steder kraftig damp ud af de massive, men utætte fjernvarmerør, der mange steder i området stadig vidner om distriktets storhedstid som mønsterindustri.

Omkring årtusindskiftet stod store dele af bygningerne i Distrikt 798 tomme, og en række kunstnere øjnene en mulighed for at etablere et frirum med gallerier, kunstnerværksteder, caféer og designkontorer.

Rødmalede slagord fra Mao-tiden
Området har siden udviklet sig i samme hæsblæsende tempo som resten af Kina og har nydt godt af, at den internationale efterspørgsel efter kinesisk samtidskunst også er eksploderet. Det har pengestærke kinesiske bagmænd også et godt øje til.

I nogle af de enorme fabrikshaller kan man stadig finde rødmalede slagord fra Mao-tiden på planøkonomiens betonvægge. Både Mao og Kulturrevolutionen er i dag yndede elementer i de teknisk fremragende kunstvæker.

Men selv om kunsten er fri og eksperimenterende, fornemmer man en usynlig, men ukrænkelig grænse: kommunistpartiet og de nuværende magthavere skal ikke udfordres eller kritiseres åbenlyst.

Heller ikke de kønslige tøjler skal åbenbart slækkes alt for kraftigt. En fotomodel i en lårkort kjole bliver fotograferet grundigt fra alle tænkelige vinkler til en reklame, men da en politipatrulje langsomt nærmer sig, bliver nederdelen hurtigt gjort så tækkelig som muligt. Bare for en sikkerheds skyld.

Læs også: Playboy folder sig ud i Macau