Bangkok med bankende hjerte

Bangkok er en udfordring for sanser og sikkerhed. Det sidste især, når man begiver sig ud i at opleve mylderet på en heldagstur på cykel.

Foto: Ind i mellem må man lige sætte en støttende fod ned, så man ikke ryger i vandet. Ulla Lund

»Savadikaa« for »goddag« og »Kopchai« for »tak«, når folk har flyttet sig for os, er to ord, vi gentager utallige gange i løbet af dagen.

Næste: Slidte stemmebånd og ben efter 50 kilometer

Vi er fem stykker, som oplever (og overlever) at sno os gennem Bangkoks trafikkaos og ad smalle kanalfortorv på en guidet tur på mountainbikes.
Det kræver tiltro til god »karma« – samt tillid, smil og ydmyghed. Og i et lavt og årvågent gear går det hele nok, selv om menneskemyldret er enormt, og køre­tøjer af alle slags slutter uhyggeligt tæt omkring cyklen.

Hollandske Jacobus van Kessel var den første, som begyndte at arrangere cykelture i Bangkok. Det var for tyve år siden. I dag har han adskillige konkurrenter. Men hans nyeste tilbud har ingen af de andre: En heldagstur i Bangkok, hvor man både oplever mylderet i Chinatown og omegn samt det mere fredeligt hverdagsliv i udkanten af Bangkok.

»Efter års udforskning fandt jeg ud af, at der åbner sig et helt andet Bangkok, når man færdes på cykel. Og at det ér til at lave ruter, der er til at klare. Jeg vil gerne lade turister møde hverdagslivet og byens mennesker på en anden måde end ved de sædvanlige turistattraktioner, hvor man bliver fragtet rundt i store airconditionerede busser«, siger Jacobus van Kessel.

Vi lægger faretruende ud med at krydse hovedgaden i Chinatown. Allerede efter to minutter i sadlen er der behov for et mentalitetsskifte, når man ser trafikmylderet direkte ind i øjnene og skal sno sig over. Og håber, at de motordrevne stopper. Som en anden struds nøjes jeg med at fokusere på de nærmeste biler. Vi famler os langsomt over, mens »front guiden« Pak Soy i gul førertrøje vifter venligt med sin kasket. Den formodes at vise, at han leder ubehjælpsomme turister i en slags officiel bussines. Pudsigt nok betyder Pak Soy faktisk »snæver gade« – og navnet passer perfekt til, hvad han fører os igennem.

Ikke så snart er hovedgaden passeret, før der kommer nye udfordringer. Første stræk går ad snævre stræder, som snor sig gennem centrale Chinatown. Bydelen er heldigvis ikke vågnet op til fuld aktivitet her klokken 7.45 – vi skal nå et et tog kl. 8.00. Men morgenmaden er under forberedelse, så vi manøvrerer udenom potter og pander.
Når vi cruiser gennem smalle stræder med masser af hjørner, så er teknikken blød bremse, langsom kørsel og klar til at tage en fod ned. Desuden gælder det virkelig om at have den rigtige attitude. Fra starten kommer de tre hovedregler: Ingen small talk under kørslen, ingen fotografering – men derimod fuld koncentration.

Stationen når vi uden uheld fem minutter før afgang, lige tids nok til at lirke cyklerne ind ad vinduerne (dørene er for smalle), inden fløjten lyder.
Vi får et par pauser undervejs, da vi skal krydse en hovedvej – der er vokset mange ulovlige skurbebyggelser op langs banelinjen, så der er kun plads til et enkelt spor her – hvor vi kan får lejlighed til at se, og fotografere, et hverdagsliv, man ellers ikke oplever: Brugt tøj lagt ud på stativer til salg for få bath; høns, der styrter rundt mellem halvnøgne børn; små trækulsbål på jorden, hvor satayspyd syder.

Næste: Slidte stemmebånd og ben efter 50 kilometer