»Stretching? Stretching anyone?«

Læs også: All inclusive - bare ikke oplevelser

Martina fra nabo-øen Gran Canaria i den gule T-shirt med »animación« trykt på ryggen går rundt fra solseng til solseng omkring swimmingpoolen på designhotellet Bahia Playa med spørgende mine.

»Hvad er det?« spørger sidemanden. 

»Noget med gymnastik,« svarer hans kone. 

»Nå, jeg troede, hun gik rundt og tilbød drinks.«

Nej, drinksene hedder det samme som i Danmark – piña colada, lumumba, caipiriña, daiquiri og margeritas – og dem må vi selv rejse os for at hente i den veludstyrede bar for enden af pool’en. Til gengæld er de gratis. På en måde. 

Vi er taget på all-inclusive ferie til den canariske ø Fuerte Ventura, lokket af udsigten til sol, mad og drikkevarer ad libitum, købt og betalt på forhånd. Valget er faldet på et nyt hotel ved en stille strand på østkysten, kun for voksne, dvs. ingen gæster under 17 år.

Til gengæld er der ingen øvre grænse, så de ferierende er et miks af par før og efter børn, eller slet ingen, fra Skandinavien, Tyskland, Frankrig, England, Spanien og Polen. 

Der er der ingen lego-farvede hoppeborge eller badedyr, men international atmosfære på den strømlinede måde med rummelige værelser og juniorsuiter, indrettet i minimalistisk stil med træ og en fotostat på hele endevæggen med motiv af et stykke dramatisk lokal natur. 

Men lidt bamseklub for voksne er der alligevel over det. Hotellet har et omfattende aktivitetsprogram, som man kan vælge til i løbet af dagen og aftenen. 

I sidstnævnte kategori er blandt andet Spa Love Night, som er 45 minutter i spaen på hotellets øverste etage. Omgivet af stearinlys, udsigt over Tarajalejo-bugten og med kølig cava ventende, når alle dem med de sorte bånd skal op igen.

Det med armbåndene stammer fra all-inclusive konceptets barndom. 

Club Mediterranée, grundlagt i 1950 af den belgiske vandpolo-mester Gérard Blitz på Mallorca, var det første glimt af all-inclusive. Det var små specialbyggede landsbyer, men i tidens mønt var det ikke en billig ferie, det løb sig op i små 20.000 kroner for to uger.

Eksklusiviteten var, at når man havde betalt, kunne man spise, drikke og more sig dagen lang inden for landsbyens rammer, og ens bevis på tilhørsforholdet var netop armbåndene. 

Omtrent samtidig begyndte den spanske rejsearrangør Simon Barceló at lege med tanken om resorts, men det var først i 1980erne, at hans firma gik ind i all-inclusive branchen, da han åbnede det nu legendariske kompleks Bavaro i Punta Cana i Den Dominikanske Republik.

Siden er det blevet til 1.500 hoteller og resorts over hele verden, og Barceló-kædens koncept har været forbillede for den all-inclusive turisme, som har været almindelig for danske rejsende siden 2000 og som siden da har været tiltagende.

»All-inclusive er populært, fordi pionererne, de store hotelkæder, formåede at gøre det lækkert fra start. Det er en gedigen afslapningsferie, hvor man ikke behøver at forlade hotelomgivelserne, alle måltider er inden for rækkevidde – uden at tage pengepungen op af lommen,« siger Rikke Koks Andreassen fra Apollo.

Der er heller ikke mange alternativer i Tarajalejo, kun en enkelt restaurant og et par velbesøgte barer og kiosker.

Heldigvis har hotellets rummelige restaurant med terrasse-pladser mod stranden en kæmpebuffet tre gange om dagen, som måtte kunne tilfredsstille enhver smag, hvis man ikke går efter rent canarisk køkken.

I valget mellem friskfanget stegt tun eller langtidsbraiseret lokal ged i tomatsauce til frokost møder vi gymnasielærer Lars Bjødstrup, 51, Nyborg, som har valgt hotellet til ferien i selskab med sin veninde, direktør Merete Mortensen, 51, København.

»Tanken om at kunne stå op hver dag og lave ingenting ved lægge sig udenfor i det gode vejr tiltalte mig, sammen med bekvemmeligheden ved, at alt var ordnet på forhånd. Det var også vigtigt for os at bo pænt, så det var en anden grund til, at det blev dette hotel. Vi er også begejstrede for, at det er et sted for et voksent publikum uden børn, når man tager på ferie for at få lidt fred fra hverdagen,« siger Lars Bjødstrup.

Hans rejsefælle er normalt til storbyferie, men Merete Mortensen fortryder ikke valget af rejsemål:

»Det første, jeg tænkte, da jeg havde været i restauranten første gang – skal jeg spise her tre gange om dagen? Men maden er faktisk bedre end forventet,« siger hun. 

De er dog enige om, at det kunne have været rart med en god lokal restaurant til en afveksling.

»Hvis man skal snakke om økonomisk vækst, også i turistområderne, så må det dræbe noget af det lokale restaurationsliv, at gæsterne har bundet deres penge i alle måltider på hotellet på forhånd,« siger Lars Bjødstrup.

De bruger et par dage af ferien på at køre rundt på øen og besøger bl.a. det populære aktivitets-center Playitas, hvor man ligesom på La Santa Sport på naboøen Lanzarote kan dyrke al den sport, man har lyst til, men selv skal stå for maden, eller gå ud og spise.

»Jeg savner en tennisbane her på Bahia Playa, så det optimale ville egentlig være et sted som Playitas, hvor både mad og sportsfaciliteter var inkluderet,« siger Merete Mortensen.

Nej, der er ikke tennisbaner på Bahia Playa, men mange muligheder for at få rørt musklerne gratis.

»Animación«-guiderne prøver dagen lang at lokke med aquarobic, stretching på måtter, zumba ved poolkanten eller beach volley på den sorte lavastrand.

Vil man have rørt musklerne af andre i spaen, koster det ekstra. Og vil man ud og prøve kræfter med havet og vinden, har hotellets surferdrenge i Fuerteventura Sports sejl og boards til leje fra 40 euro.

Christina Nielsen, 28, København, arbejder til daglig som kosmetolog, men nyder at være den, der bliver forkælet. Sammen med sin kæreste, Max Gandrup, 44, landechef i investeringsbank, har de bevidst valgt afslapning versus oplevelser.

»Vi føler os virkelig forkælede, lige fra spaen til restauranten. Vi har valgt all-inclusive, fordi vi bare vil være os selv i lækre omgivelser på et designhotel, som havde hele pakken, så vi ikke skulle ud og lede efter restauranter om aftenen. Både hotellet og maden lever helt op til vores forventning, og ikke mindst personalets høje serviceniveau. Jeg føler mig virkelig opvartet,« siger Christina Nielsen.

De har begge været på all-inclusive ferie før, så de er bekendt med konceptet, og de har allerede planer om næste rejse, som kunne gå til Mexico eller et andet eksotisk sted, hvor alt er betalt på forhånd.

»Det er en afslappende måde at holde ferie på, når man bare vil lade op omkring pool’en i det dejlige vejr – hvis det ikke lige var for al den aktivitetet, de gerne vil have os til at deltage i,« siger Christina Nielsen. 

Rejsen blev til i samarbejde med Apollo Rejser.

Læs også: All inclusive er ikke altid all inclusive