Bagagekaos i Københavns Lufthavn

Tusindvis af kufferter er strandet i lufthavnen, da bagagesystemet her i weekenden endnu en gang fik varmeproblemer og brød sammen.

Billedet er fra bagagekaos i Københavns Lufthavn, 2006. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke mere end nogle uger siden Københavns Lufthavn endnu en gang blev udnævnt til at være den mest effektive lufthavn - men i weekenden var det så som så med effektiviteten.

Læs også: Se hvem der smider din kuffert væk

Når temperaturen stiger, bryder bagagesystemet sammen. Tusindvis af kufferter kom ikke med flyene, og både passagerer og flyselskaber raser.

"Det er fjerde år, der er vrøvl med det bagageanlæg. Hver gang det bliver varmt, er der problemer. Det er ikke holdbart. Vi beder nu lufthavnen om en garanti for, at vi ikke får problemer i hver weekend her i sommer. Vores kunder bliver gidsler og får ødelagt noget af ferien. Og hvordan skal det gå i den kommende weekend, der er årets største charterweekend," fryger salgsdirektør Stig Elling, Star Tour, til Take Off.

Også ruteselskaberne raser
"Når bagagen ikke kommer med, peger de rejsende fingre af rejsebureau og flyselskaber. Det er tit, man møder en mangel på action fra lufthavnen. Det virker som om, det ville være lettere, hvis passagererne holdt ferie uden bagage," siger direktør Klaus Ren, Jettime.

"Men når bagagen ikke kommer med, ødelægges ferien delvist for de berørte, og det koster flyselskaberne mange tusinde kroner at eftersende bagagen, der ikke kom med flyet," kritiserer han videre.

Lufthavnen undskylder
"Nedbrudet skyldes en teknisk fejl på det værst tænkelige tidspunkt, nemlig en af lufthavnens største rejseldage," siger pressechef Søren Hedegaard Nielsen, Københavns Lufthavn.

"I lørdags havde vi 70.000 afrejsende og ankommende passagerer. Vi er naturligvis kede af det omfattende nedbrud, der udelukkende er lufthavnens skyld. Hverken flyselskaber eller handlingsselskaber kan bebrejdes."

Rejseliv.dk spørger: Har du en personlig oplevelse fra bagagekaoset i Københavns Lufthavn? Skriv din kommentar herunder!