AOK anbefaler: Seks oversete perler i Danmark

Intet er smukkere end Danmark på denne grønne og skønne årstid, og med både Kristi Himmerlfartsferien, Pinsen og en lang sommerferie lige om hjørnet, frister en smuttur ud i fædrelandet. Berlingskes kultur og livsstilsredaktion, AOK, anbefaler seks oversete perler, som er et besøg værd.

Løgstørs vartegn, Limfjordsmuseet, der ligger ved Frederiks den 7.s kanal og og fjorden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Visit Vesthimmerland

Løgstør: Muslingebyen, hvor himlen står i flammer

Kan en skønhed virkelig få lov at ligge der i vandkanten i årevis, uden at nogen for alvor bemærker den? Ja! Det kan denne skribent skrive under på, eftersom jeg tilbragte hele min barndom og en sjat af ungdommen i Løgstør uden at løfte blikket ret mange gange fra ølglasset og Puch Maxien for at beundre omgivelserne. Men når jeg i voksenlivet med jævne mellemrum vender tilbage og står på byens skrænt med fri udsigt over Limfjorden, svulmer hjertet en smule. På en klar dag med koboltblå himmel, eller når solnedgangen forvandler himlen til et flammehav, er området fænomenalt smukt.

Byens æstetiske pragtstykke er dog Frederik d. 7s Kanal, der blev gravet i 1856 for at hjælpe skibstrafikken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Visit Vesthimmerland.

Løgstør har de seneste årtier udviklet sig fra fiskeri henover industri til nu at satse på turismen. Byen brander sig som »Muslingebyen« og kan prale af en velfungerende lystbådehavn med flere gode spisesteder, hvor de serverer muslinger i læssevis. Byens æstetiske pragtstykke er dog Frederik d. 7s Kanal, der blev gravet i 1856 for at hjælpe skibstrafikken. Den 4,4 km lange kanal går fra Løgstør til sommerhusområdet Lendrup (en slags lokal pendant til Fedet i Matador) og er et stykke enestående Danmarkshistorie, som både løgstørianere og turister dagligt benytter til gå-, løbe- og sejlture.

Drik en fadøl ved havnen og spis på terrassen ved Kanalfogedens Køkken, der serverer elegant mad med udsigt til Limfjordsmuseet. Eller duk op ved en af de mange, årlige festivaler, hvor de lokale og turister i fællesskab bl.a. hører jazz eller spiser – gæt engang – muslinger.

Anbefalet af weekendredaktør Birgitte Borup

 

Æbelø Fold sammen
Læs mere
Foto: Ole Thrane.

Æbelø: Øen, man kan gå til uden bro

Hop i gummistøvlerne og tag en tur til den øde Ø Æbelø, der ligger i Kattegat lige over Fyn. Her kan man opleve den vilde og rå natur, som den ikke kan ses andre steder i landet. Her føler man sig virkelig alene, når man spejder ud over havet. Den eneste måde man kan komme til øen på, er enten ved at sejle eller at gå over en lille ebbevej ved lavvande. Efter hundreder af år med jagt og drift af naturen på øen, får naturen i dag lov til at leve sit eget liv. Siden 1995 er der arbejdet på at genskabe de tidligere naturforhold på Æbelø. Skoven på øen bliver ikke holdt, og af den årsag får plante-, svampe- og insektlivet lov til at udvikle sig helt uforstyrret. Skoven står helt ud til kysten, hvilket giver et helt unikt look. Der er ingen veje på øen, men man kan komme rundt til fods via et lille stisystem. På øen lever også de vilde får mufloner, som er lette at genkende med deres store og svungne horn.

Man kan selv bevæge sig en tur til Æbelø til fods, og øen er helt oplagt til at ligge for svaj ved, hvis man kommer sejlende til. Det anbefales, at man holder øje med tidevandstabellen og ikke bevæger sig mod Æbelø i mørke. Øen er øde, så man skal selv medbringe forplejning. Det er kun tilladt at overnatte på øen, hvis man har en særlig tilladelse.

Anbefalet af journalist Stine Hansen

Sorø ligger i smukke naturomgivelser med rig mulighed for at fortabe sig i bøgeskovene. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Høgsholt.

Sorø: Kulturkanonernes gamle hood

Vestsjællandske Sorø, der ligger i naturskønne omgivelser, emmer af ånd, kultur og historie. Byen har rødder tilbage til 1142, hvor her blev oprettet et kloster ved Sorø Sø. Gennem middelalderen blev det et magtcentrum i Norden, og i Sorø Klosterkirke ligger bl.a. Valdemar Atterdag og Absalon, Københavns grundlægger, begravet.

I 1586 stiftede Frederik II en kostskole for elitens sønner, og i 1638 oprettede Christian IV et ridderakademi. Kostskolen blev senere til Sorø Akademi, der med en historie med kulturelle ikoner som Ingemann, H.C. Andersen, Thorvaldsen og Holberg har været afgørende for byens selvforståelse som et sted, hvor ånd og kultur spiller en særlig rolle. Årligt er her bl.a. en stor klassisk musikfestival, jazzfestival og lyskunstfestival.

Oplevelser: Sorø Akademi, Sorø Klosterkirke og Akademihaven, der blev anlagt som klosterhave ca. 1300, og i dag er en 15 hektar stor engelsk landskabshave ned til Sorø Sø. Man kan både fiske og bade i søen, ligesom der dyrkes sejlsport. Besøg også Sorø Kunstmuseum og gå en tur i den hyggelige bymidte med sidegader med lave, gule huse ned mod Sorø Sø.

Steder at spise: Café Tre Konger midt i byen er indrettet i en tidligere biograf. Her serveres gængse caféretter til frokost og en årstidsinspireret menu til aften. Vil man op i gourmetklassen, skal man gæste Støvlet Katrines Hus i den nordlige ende af Sorø Sø.

Anbefalet af journalist Lars Johansen

Til venstre ligger Aggers sommerhusområde, til højre ligger Flade Sø og i horisonten lurer Vesterhavet. I forgrunden er en lille fyr ude at gå tur på Diget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christina Hilstrøm.

Agger: Det vildeste bæst af en by

Vildskab og stilhed er Aggers spidskompetencer. Den lille fiskerby ligger på den jyske vestkyst, hvor befolkningen i århundreder har vænnet sig til at være nabo til et af de vildeste bæster i dansk natur: Vesterhavet. Det kaster sig med nogle sekunders mellemrum ind mod Aggers kyst. Kystsikringen består af høfder – lange konstruktioner af stenblokke, der går vinkelret fra kysten og ud i vandet – der mange steder giver mulighed for at spadsere tørskoet ud i bølgerne.

Stilheden kommer fra manglen på leben. Agger har ganske vist en lille hovedgade med en købmand og et par butikker. Og i nærheden ligger et sommerhusområde. Men her er ingen tamtam og ingen diskoteker. Et par skridt fra det menneskeskabte er her vadefugle, svaler og fyrretræer. Chancen – eller risikoen om man vil – for at møde en solbadende hugorm er muligvis større end for at møde solbadere af egen art. Klos op ad Aggers sommerhusområde ligger Flade Sø. Der er 10-12 kilometer rundt om den afhængig af valgt rute, og ligegyldigt om turen rundt foregår til bens eller på hjul, så kommer lugtesansen på arbejde. På søens vest- og sydside dufter der af salt fra Vesterhavet. Mod øst af marker og køer. Og det allerbedste er nordsiden med duften af fyrretræer.

Lej et sommerhus, smut ned på havnen og køb friskfangede rødspætter i fiskevognen, nap nye kartofler med fra boderne langs vejen, tilbered et måltid, der er konger og fiskere værdigt og spis udenfor akkompagneret af den støjende stilhed fra vind i trætoppene.

Anbefalet af featurejournalist Christina Hilstrøm

På Sindbjerg og Stoubjerg er et af de mindre kendte steder i Søhøjlandet. Tag et hvil på bænken, træk vejret dybt og nyd udsigten. Fold sammen
Læs mere

Sindbjerg/Stoubjerg: Himmelbjergets hemmelige naboer

Hvis turen går til Søhøjlandet, så stop ikke ved Himmelbjerget. Der findes flere bjerge i området – Sindberg og Stoubjerg – selv om nordmændene uden tvivl ville trække overbærende på smilebåndet over vores definition af et »bjerg«.

103 meter måler det ene, mens det andet når 99 meter i højden. De smukke, lyngbeklædte bjerge – eller bakker om man vil – ligger fem kilometer fra Silkeborg, og her kan man gå en herlig tur mellem brægende får og med en af landets bedste udsigter. Oprindeligt hørte bakkerne til en landbrugsejendom, men i 1910 købte redaktøren af Silkeborg Avis, Sophus Sørensen, sammen med en fabrikant ved navn Hammer bakkerne med henblik på at bevare og frede dem, hvilket er markeret med en mindesten på stedet.

Går man længere tilbage i historien, fortæller et sagn, at Sindbjerg Stoubjerg er placeret, hvor de er, på Sejs Hede, af to kæmper, som var rivaler, og som havde behov for et sted at hvile sig, når de ikke var i kamp. For øvrigt regnes de to sammen med Himmelbjerget for at være såkaldte »falske bakker«. Det vil i dette tilfælde sige skrænter, der er dannet, da isen borteroderede det nærliggende landskab. Men uanset definition: læg vejen forbi. Hvis du er heldig, får du en stor naturoplevelse næsten for dig selv.

Anbefalet af journalist Katrine Irminger Sonne

Den naturlige dæmning mellem Sydvestfyn og Helnæs hedder Langøre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christina Hilstrøm.

Helnæs: Klydens og møggraverens paradis

Turen fra Sydvestfyn og ud til halvøen Helnæs foregår via den lange, slanke naturlige dæmning med navnet Langøre. Dæmningen er kun lige netop en vej bred, og ligger ikke langt over vandoverfladen. Det er et net syn.

Helnæs betyder det »hellige næs« og har været beboet af mennesker siden stenalderen. Det afslører de fem gravhøje på halvøen. Helnæs er også stedet, hvor en af de tidligste danske runesten blev fundet. »Helnæs-stenen«, hvis inskriptionen på dansk lyder nogenlunde: »Roulv, … gode, satte stenen efter Gudmund, sin brodersøn. De druknede ... Åver malede (det vil sige ristede runerne).« Stenen stammer sandsynligvis fra slutningen af 700-tallet eller begyndelsen af 800-tallet og bliver i dag opbevaret på Nationalmuseet.

Helnæs er et sted for de naturglade. Her kan den totalfredede fugl, klyden, opleves. Det samme gælder den sjældne bille med det herlige navn »Stor Møggraver«, der kun findes tre steder i Danmark. Og i havet er det muligt at få øje på marsvin. Halvøen har både fladt og kuperet terræn. Særlig markant er Bobakkerne, som er en langstrakt ås, der blev dannet under den sidste istid. Fra toppen af Bobakkerne kan Helnæs opleves til fods, og her er flere afmærkede vandreruter af forskellig længde. Er vejret til det, kan vandreturen munde ud i et dyp ved en af Helnæs’ sandstrande. Alternativt kan det godt være værd at medbringe en fiskestang. Der er mange fisk i vandet omkring Helnæs og flere gode fiskesteder.

Anbefalet af featurejournalist Christina Hilstrøm