Ankomsten til USA vil nu gå mere gelinde

Nu kan danske rejsende selv scanne pas og tage fingeraftryk, inden de går til pasbetjentene for en langt hurtigere immigrationsbehandling i USA.

På en gennemsnitsdag kontrollerer de amerikanske pasbetjente 280.000 udenlandske indrejsende flypassagerer. Fold sammen
Læs mere
Foto: U.S. Costoms and Boarder Protection PR

Trætte rejsende i lange, lange køer, som snegler sig hen mod rækken af pasbetjente, der skal bruge uendelig tid til hver enkelt rejsende.

Sådan har det første møde med USA været længe. Men nu skulle bedre tider være på vej.

Læs også: Om verdens bedste security

De amerikanske myndigheder har besluttet at udvide det såkaldte APC-program - Automated Passport Control - til også at omfatte rejsende, der har ESTA-forhåndsgodkendelse for indrejse i USA. ESTA er den godkendelse, som danske rejsende skal indhente (og betale 14 dollars for) inden de rejser til USA.

Med APC-programmet, som hidtil kun har været for amerikanske statsborgere, scanner man selv sit pas, tager fingeraftryk eller foto samt besvarer de spørgsmål, der måtte blive stillet, på selvbetjeningsautomater i ankomstområdet.

Derefter går man til pasbetjenten, som kontrollerer oplysningerne og tillader indrejse.

Læs også: Guide til tidsfordriv i ni lufthavne

Det skulle give en langt hurtigere indrejsebehandling og lette arbejdet for pasbetjentene, som på en gennemsnitsdag sidste år kontrollerede 280.000 udenlandske flypassagerer og besætningsmedlemmer.

Det har i et stykke tid været forsøg med at tillade brug af APC for ESTA-turisterne i Orlando, som er en af de lufthavne i USA, der har flest udenlandske turister. Ordningen er nu udvidet til Chicago, hvor der er stort set lige så mange udenlandske som amerikanske passagerer, og herefter følger Dallas, Miami og New York JFK.