Ankom til hotellet med stil

I faldskærm, med Rolls Royce eller med luksusyacht? Skal ferien starte med et WOW, skal du rejse til et af disse 9 luksushoteller, hvor også ankomsten er helt speciel.

Egen ø, egen luksusyacht, egen tjenerstab. Og egen ankomst i privat vandfly til det maldiviske paradis på resortet Rania Experience. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rania Experience

Privat luksus
Maldiverne består af mange øer - vil man have en af dem så meget for sig selv, som man kan uden ligefrem at investere i en ø (og er beløbet ligegyldigt), er svaret Rania Experience.

Rania Experience er luksus i så uhørt en grad, at almindelige mennesker formentlig aldrig nogensinde kommer i nærheden af det. Resortet, der ligger isoleret på en ø, hvor det maksimale antal gæster er 9, og tjenerstaben består af 25, er blandt de ypperste luksusresorts i verden, ikke mindst takket være den 30 meter lange yacht, der er tilknyttet resortet og står til gæsternes rådighed.

Når man ankommer hertil, eskorteres man først - af en privat butler - til VIP loungen i lufthavnen, hvorefter man stiger ombord på et privat vandfly. Det lille fly passerer på 35 minutter hen over et maldivisk paradis, inden det lander på resortet Rania Experience.

Info: www.raniaexperience.com

Svæv lige til døren
Den amerikanske stat Utah får om et par måneder et nyt luksus skiresort, når "St. Regis Deer Crest Resort" åbner for sæsonens gæster. Disse gæster vil komme til at ankomme til det 5-stjernede hotel via en privat svævebane.

Højdeforskellen fra resortets hovedbygning i dalen til selve hotellet, som ligger på toppen, er cirka 160 stejle meter, og turen op er udstyret med en pragtfuld udsigt over området. Det er det første og eneste nordamerikanske resort, der opererer med egen svævebane til gæsterne.

Info: www.starwoodhotels.com/

Junglesejlads
Nær Den Gyldne Trekant - området i det nordlige Thailand, der støder op til Myanmar og Laos - ligger det ekstremt luksuriøse hotel, "Four Seasons Tented Camp Golden Triangle".

Hotellet, der som navnet antyder, består af (eksklusive naturligvis) telte, der gør, at man føler sig endnu tættere på den jungle, som det er placeret midt i, og har større mulighed for at høre de elefanter, der naturligt lever her.

I forlængelse af det er det et ekstra pift på den eksotiske oplevelse at ankomme hertil ad vandvejen i små flodbåde.

Info: www.fourseasons.com

Næste: Ankom med Rolls Royce, helikopter eller luksustog gennem Andesbjergene.