Algarve i slowmotion

Den portugisiske sydkyst er populær blandt golfspillere, surfere og solhungrende rejsende, men der er også en mere ukendt side af regionen for dem, som vil væk fra masseturismen.

Hvis du trænger til en »puster« fra de mange turister, så findes der mere rolige steder ved Algarve-kysten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Elsebeth Mouritzen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»No happy hour. Happy all day.«

Skiltene på promenaden ved den populære bystrand Praia dos Pescadores, som ligger lige nedenfor rulletrappen op til den gamle bydel i Albufeira, rammer lige på sømmet, hvad en ferie i Algarve ofte handler om for mange turister.

Til begge sider af det lille fiskerleje, som siden 1960erne har vokset sig til at være en af regionens populæreste feriedestinationer, ligger yderligere 24 strande fordelt på 30 km kystlinje med det gyldne sand og det turkisblå hav, som mange hungrer efter, når vejrudsigten står på gråmeleret herhjemme.

Men selv om lige dette område er blevet eftertragtet blandt surfere, solhungrende og golfspillere, bliver det alligevel også forbigået af andre rejsende, som siger »aldrig (mere) Algarve«.

Den stigende masseturisme har givet indtryk af, at dette feriecentrum på Portugals atlanterhavskyst er ensbetydende med sol, sand og veltrimmet græs, som man også kan finde mange andre steder i verden.

Derfor prøver det lokale turistråd at male et mere nuanceret billede af det sydligste punkt i fastlandseuropa.

»Der er mange uspolerede, idylliske byer og landskaber hernede. Både langs kysten og inde i landet, hvor man kan finde det autentiske Algarve i slowmotion med vores fødevareproduktion, dagligliv og utæmmede natur,« siger Martina Kerk fra Turismo do Algarve.

Vi tager hende på ordet og finder ud af, at de små-hemmelige lommer af delvis ubemærkethed, som vi skal opleve, viser en anden side af det postkort, vi ofte får fra Algarve.

Og selv om mange steder har det, man vil kalde rustik, forfalden charme, skal man ikke tage fejl af, at det faktisk er den tredje-rigeste region efter Lissabon og Madeira. Også takket været turismen.

Cruise blandt østersbanker

Ria Formosa er om ikke et af verdens syv vidundere, så i hvert fald et af Portugals syv egne.

Den 18.000 hektar, store lagune øst for Faro blev erklæret nationalpark i 1987 og er under beskyttelse af netværket Natura 2000. Den består af to halvøer og fem øer som en del af revet ud mod Middelhavet, og vores mål er den fritliggende Culatra.

Vi kører til den lille havneby Olhão og boarder en chartret båd, men der går også små rutefærger derud flere gange om dagen, blandt andet fra Faro.

Vi cruiser langsomt igennem de naturlige kanaler, fordi det er ebbe. Tidevandet er på sit laveste ved halv-to-tiden, og på den måde kan vi se de nogle af de mange fiskere gå rundt i gummistøvler for at samle muslinger og røgte de mange net med opdrættede østers, som er blevet en kæmpeindustri.

I lagunen ved Ria Formosa-naturparken dyrker portugiserne østers for franskmændene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Elsebeth Mouritzen.

For fem år siden hærgede en voldsom storm hele området og lagde restauranter og huse ned. I stedet begyndte man at etablere østersfarme, fordi det gunstige økosystem får østersene til at vokse dobbelt så hurtigt som andre steder i verden, og det er blevet en lokal jobsucces, selv om arbejdet er hårdt.

Man får de små østers fra Frankrig for at opdrætte dem, og 80 pct. af dem eksporteres tilbage, mens resten fortæres her i området.

Da vi anløber molen i Culatra havn, kan vi se, at man også fisker til havs, og ellers lever de af os. Øen er en meget populær endags-udflugt for dem, som bare vil opleve stort set ingenting.

Der bor 1.100 mennesker fordelt på to små landsbyer, Farol og Culatra, og de største seværdigheder er fyrtårnet Cabo de Santa Maria, som kun er åbent hver onsdag, men som giver en fantastisk vue ud over lagunen, og så naturen.

Bortset fra et par traktorer er der ingen motoriserede køretøjer og ingen anlagte veje, kun fortove, stier og gangbroer mellem de lave, næsten caribisk-udseende huse.

Vi går hele vejen til sydsiden af øen, gennem vesterhavslignende vegetation, og lander på den flere kilometer lange, uberørte sandstrand med krystalklart middelhavsvand, så der selv på en højsommerdag er langt mellem de badende.

Spis her: O Janoca ligger få skridt fra havnen, hvor man lander fiskene, så det bliver ikke friskere. En typisk frokost kan være hjertemuslinger i hvidløg, salat, grillet havaborre og sværdfisk.

Info: passeios-ria-formosa.com

Svimlende strandtur

Guiden sagde gåtur langs stranden, men glemte at fortælle, at det er 50 meter over dagligt vande og langs de stejle klipper i Carvoiero-området mellem Albufeira og Portimão.

Vandreruten hedder Seven Hanging Valley Walk, men den står ikke beskrevet i ret mange rejsebøger. Den er 11,4 kilometer lang og tager efter sigende seks timer, men man kan sagtens nøjes med dele af den og stadig få en svimlende oplevelse.

Ruten begynder ved stranden i Vale Centianes mod vest og ender ved stranden i Marinha mod øst.

Man passerer fyrtårnet i Alfazinha samt strandene i Carvalho og Benagil, hvis man tager hele turen, men selv en forkortet version som for eksempel mellem Albandeira og Marinha tager 40 minutter hver vej og giver udsigt til de naturskabte runde indhak i limstensklipperne, som har givet navnet »de syv hængende dale«.

Har man ikke nogen til at køre for sig, så man undgår at skulle gå samme tur to gange, for at komme tilbage til bilen, er det en god idé at vælge en kortere rute.

Ruten begynder ved stranden i Vale Centianes mod vest og ender ved stranden i Marinha mod øst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Elsebeth Mouritzen.

Terrænet er ikke for nybegyndere, og slet ikke for børn, som ikke har respekt for højder og afgrunde.

Der er ikke ret meget afspærring ved klippekanten, så det er frit fald, hvis man træder forkert, og derfor er stabile vandresko det eneste rigtige fodtøj. Til gengæld er der masser af officielle afmærkninger på stierne, som viser vej til højre og venstre.

Vi husker også vandflasken og oplader kameraet, for det bliver det ene kodak-moment efter det andet, når vi vover os tæt på afgrunden for at stille skarpt på de mange små øde strande, som man kun kan komme til ad søvejen, og de huler og grotter, som vandet har skabt gennem tiden.

Men også, når vi kigger til landsiden, hvor der vokser de smukkeste vilde blomster, og spejder efter de fugle, der er kendte for at gøre naturlige stop heromkring på deres træk Afrika tur-retur.

Spis her: O Pescador ligger lige efter nedstigningen fra vandrestien i den pittoreske by Benagil. Restauranten er i to etager, så man kan sidde på terrassen og stadig have udsigt, mens man spiser cataplana eller individuelle fiskeretter.

Info: carvoeiero.com

Jeepsafari i baglandet

Bilen hopper i bogstavligste forstand over stok og sten, så vi er lykkelige for ikke at have lejet én selv og på egen hånd begivet os op i baglandet mellem Albufeira og Loulé og gennem Algarves spisekammer i området op mod de 300 meter høje bølgende bakker Serra do Caldeirão.

Vores jeep-chauffør ved til gengæld, hvor han kører, selv om det bliver stadig mere uvejsomt terræn gennem delvist forladte landsbyer og store plantager med figner, citroner og appelsiner.

Vi mister efterhånden orienteringen, mens han sikkert fører os længere og længere væk fra alfarvej og gør holdt, hver gang en ny sanselig oplevelse er indenfor rækkevidde, hvad enten det er en blomstereng eller vildtvoksende krydderurter langs stengærder.

Vi skal bare række hånden ud, så kan vi røre, dufte og smage granatæble- og oliventræer, mandariner og fersken, timian og vild fennikel, mandel- og johannesbrødtræer. Heroppe vokser også nogle af de mange kork-ege, Portugal er så kendt for, og som har leveret propper til størstedelen af verdens vinproduktion.

I baglandet mellem Albufeira og Loulé. Fold sammen
Læs mere
Foto: Elsebeth Mouritzen.

Turen i ottemands jeepen varer mellem en halv og en hel dag, alt efter hvad man har tid og lyst til, og er altid inklusive besøg hos nogle af de mange lokale producenter, som har lidt dørsalg.

Vi kører ind hos Dona Rosa på hendes lille gård og får smagsprøver på den hjemmebrændte medronho (en slags frugtsnaps, red.) og timianhonningen, gør vores forretninger og kører videre mod de lavvandede å-løb omgivet af højt buskads, hvor den ufarlige søslange, oddere og små skildpadder holder til.

Da der igen kommer asfalt under hjulene, er det tid til eftermiddagskaffe, og vi stopper ved en lille lokal café med brunt interiør og fælles-TV i hjørnet, som man ser på, uanfægtet af vores tilstedeværelse. Heroppe lader man sig ikke sådan påvirke af turisme.

Spis her: O Monte ligger i Vendas Novas 8 km fra Loulé og er en typisk land-restaurant, hvor menukortet er baseret på urter, frugter og grøntsager fra haven og de dyr, man opdrætter eller nedlægger som vildt, for eksempel hane, vildsvin, gedekid og gris.

Info: portitours.pt, tlf. +351 282 470 060

Læs også:

Shopping som i gamle dage

Det ligner næsten en markedshal i det gamle Østeuropa med sine svungne buer og små, rødmalede løgkupler, og arkitekten Alfredo Campus havde da også ladet sig inspirere af neo-arabisk stil blandt med lidt art nouveau, da han blev ansat til at designe provinsbyen Loulés største og mest markante bygning til åbning i 1908.

Den står der stadig, og er rammen om dagligvare-handlen fra mandag til lørdag kl. 7-15, både inde i den højloftede hal med faste stader og i de små butikker langs murene, men også ved de små boder, som slås op på de toppede brosten udenfor.

Her foregår handlen ligesom i gamle dage med dagens høst fra jord og hav.

Store drenge går rundt med spande fyldt af snegle, der er en stor delikatesse på disse kanter, fisk og skaldyr bugner på de afkølede borde, og side om side med frisk frugt og grønt er hjemmelavede pølser, oste og andre delikatesser, som de ikke er sparsomme med at give smagsprøver på: marmelader, piri-piri-saucer og figenruller.

På markedet foregår handlen ligesom i gamle dage med dagens høst fra jord og hav. Fold sammen
Læs mere
Foto: Elsebeth Mouritzen.

Er man ikke interesseret i spiselige souvenirs, sælges der også lokalt håndværk som flettede indkøbskurve, farverig keramik og bløde lammeskindssutter.

Næsten lige så berømt er byens andet marked, Sigøjnermarkedet, som holder til på en mere ydmyg plads ved siden af museet Convento de Santo Antonio, 5 minutters gang fra det fine Mercado.

Hver lørdag slår de handlende deres interimistiske boder op, primært med nyt, billigt tøj i tidens gængse modestil og kopivarer inden for håndtasker og andet tilbehør, der bliver solgt med »politibeskyttelse«.

De to betjente uden for indgangen står ganske vist med ryggen til, men begrundelsen for deres tilstedeværelse er den præventive virkning på lommetyve og lidt for friske handlende.

Spis her: O Avenida ligger på hovedstrøget Avenida José Da Costa Mealha et stenkast fra markedet. Det er byens ældste restaurant, som også har en café-sektion, i charmerende gammeldags omgivelser. Stedet er kendte for sine tapas, men også grillede fiske- og kødretter.

Info: louleuncovered.com

Rejselivs tur til algarve var betalt af Turismo de Portugal og Algarves Turistråd.

4 steder du kan sove med stjernedrys

Hvis man vil forkæle sig selv ovenpå dagens strabadser, er der flere alternativer med stort stjernedrys i det området omkring Albufeira og Faro, hvor de fleste rejser går til.

1. Rigmandens forladte slot

Pousada Palacio de Estoi, 10 km fra Faro. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Det er nemt at forestille sig det luksusliv, der har udspillet sig i Pousada Palacio de Estoi, 10 km fra Faro. Det lille palads blev opført i slutningen af 1800-tallet af en greve med smag for ny-rokoko, men efter at have stået tomt i nogle årtier, er det nu åbnet som 4-stjernet hotel med 63 værelser, moderne fløj og swimmingpool. Fra 800 kr.

pousadas.pt

2. Den private luksusvilla

Vila Joya. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Det føles som at komme hjem i en af de 21 individuelt indrettede værelser i Vila Joya lidt udenfor Albufeira med egen strand. Det var oprindeligt en privat villa for et tysk par og blev i 1982 forvandlet til et fem-stjernet boutique-hotel. Restauranten, der har opnået to Michelin-stjerner, er også er åben for gæster udefra. Fra 2.000 kr.

vilajoya.com

3. Fodboldheltens oase

Det 5-stjernede boutique-hotel Alba Suites nær Carvoeiro. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Landsholdets tidligere anfører, Luís Figo, ejer det 5-stjernede boutique-hotel Alba Suites nær Carvoeiro. Det består af 31 villaer med i alt 50 værelser bygget i traditionel portugisisk arkitektur, der ligger i et parklignende resort-område midt i den rå natur. Der er infinity-pool og 150 m ned til Praia do Albandeira-stranden. Fra 1.500 kr.

suitesalbaresort.com

4. Familiens hotelkæde

Ria Park Hotel i Vilamoura Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Fra tagterrassen på det fem-stjernede Ria Park Hotel i Vilamoura med 175 værelser kan man se ud over det eksklusive resort-område Vale do Lobo og den nærliggende strand ved Garrão. Det er et af tre hoteller ejet af en portugisisk familie, som har samme høje service-niveau, som man finder i internationale hotelkæder, men med det personlige touch intakt. Fra 1.000 kr.

riaparkhotels.com