Afbudsrejser bliver revet væk, men pas på! Kendt booking-side snød Tina og Klaus

Foto: Privatfoto

Snavs, mug, huller i væggene mødte Tina og Klaus Amelung, da de kom frem til deres feriehotel

Tina Amelung og hendes mand, Klaus, var i chok, da de så deres værelse på Telhinis Hotel i Faliraki på Rhodos. Snavs, mug, huller i væggene og et badeværelse så ulækkert, at de ikke ønskede at bruge det, var, hvad der ventede, da de ankom. Ingen vegne kunne de genkende hotellet fra de billeder, de havde set på den hjemmeside, de havde booket gennem.

I takt med at flere er taget af sted på billige billetter og til uspecificerede destinationer, er der dukket historier op om solhungrende danskere, der er blevet mødt af uhumske forhold på hoteller og i ferieboliger.

Ægteparret Tina og Klaus Amelung hører til den gruppe, der er rejst af sted, men er blevet yderst skuffet over deres indlogering, som de havde fundet via kendt booking-hjemmeside ...

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hele Tina og Klaus ferie-mareridt, da de fandt ud af, at booking-hjemmesiden havde snydt dem, og deres hotel og omgivelser lignede noget der var løgn. Herudover får du en masse gode råd og pristjek på afbudrejsen, så du ikke går galt i byen.

Det får du:

  • Artikel om Tina og Klaus skuffelse: Drømmeferie blev et mareridt
  • Tina og Klaus billeder fra hotellet
  • Gode råd til afbudsrejsen
  • Pristjek på afbudsrejser

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Snavs, mug, huller i væggene mødte Tina og Klaus Amelung, da de kom frem til deres feriehotel

Tina Amelung og hendes mand, Klaus, var i chok, da de så deres værelse på Telhinis Hotel i Faliraki på Rhodos. Snavs, mug, huller i væggene og et badeværelse så ulækkert, at de ikke ønskede at bruge det, var, hvad der ventede, da de ankom. Ingen vegne kunne de genkende hotellet fra de billeder, de havde set på den hjemmeside, de havde booket gennem.

I takt med at flere er taget af sted på billige billetter og til uspecificerede destinationer, er der dukket historier op om solhungrende danskere, der er blevet mødt af uhumske forhold på hoteller og i ferieboliger.

Ægteparret Tina og Klaus Amelung hører til den gruppe, der er rejst af sted, men er blevet yderst skuffet over deres indlogering, som de havde fundet via hjemmesiden Booking.com.

Torsdag tog de af sted for at tilbringe en uge i det græske øhav på et hotel, som de havde betalt 2000 kr. for.

»Jeg har tidligere fundet hoteller ad den vej uden problemer. Jeg havde da også kigget på hotellets hjemmefra og vidste, at det ikke var luksuriøst overhovedet. Men vi havde alligevel ikke forventet at ankomme til et værelse, der var decideret ulækkert. Desuden lå der affald rundt omkring på hotellet, og nabolaget mindede om et slumkvarter,« siger Tina Amelung, der fik turen sydpå i 50-års fødselsdagsgave af sin mand.

Artiklen fortsætter under billedet

Den seneste tids dårlige vejr og ultrabillige afbudsrejser har fået massevis af danskere til at valfarte mod varmere breddegrader.

Det har man blandt andet kunnet mærke hos Bravo Tours.

»Vi har allerede nu datoer med mange flyafgange, der er totalt udsolgt. Fortsætter danskernes rejselyst, så varer det ikke længe, før rejsebranchen må melde udsolgt,« siger rejseekspert hos Bravo Tours Stig Elling.

Vendte ryggen til

Straks efter Tina og Klaus Amelung havde set værelsets tilstand, søgte de mod hotellets reception for at gøre indsigelse over forholdene.

Receptionistens reaktion var imidlertid ikke, hvad parret havde regnet med.

»Vi spurgte ind til, om der var sket en fejl, og om det virkelig kunne passe, at deres værelser så sådan ud. Receptionisten sagde intet, men gik bare. Hun stillede sig ud i et baglokale, hvor jeg stadig kunne se hende gennem døråbningen. Jeg sagde til hende, at jeg godt var klar over, at det jo ikke havde noget med hende at gøre, men hun blev bare stående og ignorerede mig,« fortæller Tina Amelung.

Efter halvandet døgn havde parret fået nok.

De kontaktede Star Tour – som de havde købt flybilletter hos – velvidende, at rejsebureauet nemt kunne afvise dem, da hotelopholdet ikke var købt via dem.

Reddede ferien

Selskabet forbarmede sig og hjalp parret med at finde et nyt sted at bo de sidste fem dage af deres ferie.

»De reddede vores ferie. Den ros skal de have. De har sørget for, at vi er kommet til et dejligt hotel i et dejligt område, og har endda tjekket op på os for at sikre sig, at vi havde det godt. Vi er så taknemmelige,« lyder det fra Tina Amelung.

Det nye hotel kostede 4.000 kr. ekstra, så ferien blev noget dyrere end forventet. Selvom der blev rettet op på leveforholdene, og parret nu kan nyde de sidste dage i Grækenland, har oplevelsen sat sig i Tina Amelung.

Hun er færdig med at finde hoteller selv og er også blevet skræmt fra at lade sig indkvartere på uspecificerede hoteller.

»Du kan være sikker på, at dette ikke er en rejse, vi glemmer lige foreløbigt. Og jeg kan også garantere dig for, at vi kommer til at købe pakkerejser fra nu af.«

Desuden kan Booking.com, der solgte hotelværelset til parret, også forvente en klage.

»Lige så snart vi kommer hjem til en stabil internetforbindelse, holder jeg mig ikke igen. Hotellet skal anmeldes, og Booking.com får også en klage.«

Desuden vil Tina Amelung også granske hotelbilleder og -beskrivelser grundigt fremover.

»Jeg burde måske have reageret på, at der ikke var billeder fra badeværelset, men de øvrige billeder fra værelset og hotellet var jo helt okay. Da vi så kom frem, kunne vi ikke engang genkende hotellet. Billederne var totalt misvisende alligevel.«

BT har kontaktet Booking.com, men virksomheden er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Artiklen fortsætter under de tre billeder

Gode råd til afbudsrejsen

GENERELT

  • Vælg hoteller i bestemte kæder. Det er ingen garanti, men det hjælper.
  • Spørg dine venner og familie - måske kender de et godt hotel.
  • Ring eller skriv direkte til hotellet, og vurder deres svar. Hvis du ikke kan få kontakt, bør du være meget varsom.
  • Betal lidt ekstra for at være sikker - nogle hundrede kroner sparet er ligegyldigt, hvis ferien bliver ødelagt.
  • Bestil gennem et dansk rejsebureau, og få deres anbefaling.ANMELDELSERTjek anmeldelsen af hotellet på Tripadvisor og på den side, hvor du reserverer hotelværelset så har du to forskellige kilder, som du kan sammenligne.
  • Kig primært på de seneste anmeldelser. Et hotel kan have været godt førhen, men er det måske ikke længere.
  • Tjek den skrevne beskrivelse af hotellet i anmeldelser i stedet for blot at kigge stjerner. Nogle gange findes sandheden her.
  • Tjek om hotellet tager til genmæle - her kan også findes mange sandheder.
  • Se, om de gode anmeldelser er fra folk som dig selv.
  • Kig efter danske anmeldelser.

BILLEDER

  • Tjek billederne!
  • Hvis der er mange billeder fra hotellets reception, facade og omgivelser, men ingen fra værelserne, er der nok noget galt.
  • Hvis billederne er super gode, og hotellet er ganske billigt, kan der også meget vel være noget galt.
  • Tjek hotellet på Google Streetview så kan du se området det ligger i, og se, om facadebillederne er mange år gamle.

HVIS UHELDET ER UDE

  • Hvis hotellet ikke lever op til det forventede, så lad det ikke ødelægge ferien. Brug tiden andre steder, slap af, og nyd alt det andet, som betyder noget.
  • Hvis du vil klage til hotellet, så gør det stille og roligt uden at råbe og skrige. Mange gange kan hotellet give dig et nyt værelse uden de større problemer.
  • Kan hotellet ikke imødekomme din klage, skal du henvende dig der, hvor du har købt opholdet. Sørg for at have en skriftlig kopi af klagen. Vil sælgeren ikke anerkende ens klage, kan man sende sin klage til et af flere ankenævn, afhængig af hvor man har opholdt sig.
  • Er det et dansk hotelværelse, skal du klage hos Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme.
  • Er det en del af en pakkerejse, skal du klage hos Pakkerejse-ankenævnet.
  • Er det en feriebolig, skal du klage hos Ankenævnet for Feriehusudlejning.

Kilde: Kenneth Karl Nielsen, Online Marketing Manager hos Travelmarket A/S og stifter af rejsebloggen Globetrotters.dk.

Pristjek på afbudsrejser

Eksempler på afbudsrejser fra travelmarket.dk. Pristjek foretaget 11. juli. Priser pr. person ved 2 personer:

AFREJSE 15/7 - PRIS: 3.599 kr.
Antalya (Tyrkiet) fra Aalborg, 8 dage, Victoria Princess,
2 stjerner, Spies.

AFREJSE 16/7 - PRIS: 3.648 kr.
Antalya (Tyrkiet) fra København, 8 dage, Novella,
4 stjerner, Star Tour.

AFREJSE 16/7 - PRIS: 3.698 kr.
Antalya (Tyrkiet) fra København, 8 dage, Almera Park,
3 stjerner, Star Tour.

AFREJSE 16/7 - PRIS: 3.596 kr.
Marmaris (Tyrkiet) fra Billund, 8 dage, Turan
Lejligheder, 3 stjerner, Detur.

AFREJSE 16/7 - PRIS: 3.498 kr.
Antalya (Tyrkiet) fra København, 8 dage, Adora
Apartment, 3 stjerner, Star Tour.

AFREJSE 16/7 - PRIS: 3.598 kr.
Antalya (Tyrkiet) fra København, 8 dage, Almera,
2 stjerner, Star Tour.

AFREJSE 17/7 - PRIS: 3.628 kr.
Alanya (Tyrkiet) fra København, 8 dage, Doris
Aytur Hotel, 3 stjerner, Mixx Travel.

AFREJSE 19/7 - PRIS: 3.499 kr.
Nordcypern fra Billund, 8 dage, Santoria Holiday
Village, 3 stjerner, Turistrejser.

AFREJSE 21/7 - PRIS: 3.698 kr.
Burgas (Bulgarien) fra København, 8 dage, Jantra,
3 stjerner, Star Tour.

AFREJSE 21/7 - PRIS: 3.654 kr.
Side (Tyrkiet) fra Aalborg, 8 dage, Lejl. Sun City,
4 stjerner, Sunweb.