Af med fodtøjet i Københavns Lufthavn

6. november træder nye regler i sikkerhedskontrollen i kraft, og passagererne riskerer at skulle af med sko og støvler i København Lufthavn.

Foto: Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra tirsdag i næste uge bliver det lidt mere besværligt for nogle at komme i gennem security i Københavns Lufthavn.

Se også: Stor "pat down" debat i USA

6. november kommer der nemlig nye regler i sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Det skriver takeoff.dk.

De nye regler går ud på, at Københavns Lufthavn skal have mere fokus på passagerernes fodtøj. Hvis det giver udslag, når man går gennem metaldetektoren, skal man prøve igen - denne gang uden fodtøj.

 ”Vi har kørt nogle tests og tror, at vi kan holde det nede på ca. fem procent af passagererne. Vi er helt klar over, at det nok især er kvinder med støvler og sko med lidt metal, som måske skal igennem endnu engang. Vi udbygger området med bænke, og tilbyder passagererne det kendte blå plasticovertræk. Alt i alt tror vi ikke, at det væsentligt vil forlænge den tid, det i dag tager at gå igennem kontrollen,” siger sikkerhedschef i Københavns Lufthavn Johnnie Müller.

 På en stor rejsedag anslås det, at Københavns Lufthavn har mellem 25.000 til 30.000 25.000 udrejsende passagerer.

Det vil betyde, at mellem 1.250-1.500 passagerer skal af med sko og støvler og gennem metaldetektoren igen.

Halvandet år i Aalborg Lufthavn
I Aalborg Lufthavn har man det sidste halvandet år skulle smide skoene, hvis metaldetektoren giver udslag.

"Vi oplever ikke, at det tager længere tid at komme igennem sikkerhedskontrollen, men det har da taget lidt tid at vænne passagererne til nye procedure," siger sikkerhedschef i Aalborg Lufthavn, Søren Bjerg.

Om sommeren glider passagererne nemmere igennem sikkerhedskontrollen, da fodtøjet er lettere, mens fodtøjet om vinteren er større og oftere indeholder metaldele og derfor giver udslag i metaldetektoren.

"Det er svært at guide folk til, hvordan de kan undgå at smide skoene i sikkerhedstjekket. Det er nemlig heller ikke sikkert at en almindelig gummisko er metalfri, der kan være afstivere i hælen. Jeg synes, at folk skal rejse, som de plejer, men være beredt på, at de måske skal tage sko og støvler af," siger Søren Bjerg.

Se også: Sød 6-årig pige på USAs terrorliste