8 stop bag den italienske riviera

Det kræver ihærdighed og rigtig mange hårnålesving at finde de små middelalderbyer i de liguriske alper. Til gengæld er der jackpot for indsatsen.

Rejseliv imported photo

Madonna! Så ligger der lige en by til.

Næste: Tre byer midt ude i ingenting

Højt oppe på en bjergskråning eller en klippeafsats omgivet af frygtindgydende klippeskrænter. Hvad dælen havde de gang i, de gamle italienere, da de for mange hundrede år siden anlagde deres små landsbyer de mest uvejsomme steder oppe i bjergene bag Middelhavet?

Selv i dag må ellers rappe biler helt ned i første gear for at klare nogle af stigningerne, og til fods er det set, at også den mest ihærdige fittnes-freak bliver temmelig træt. Man tænk så lige på, hvordan det var for bare en menneskealder siden, da al transport foregik med hesterkærrer, muldyr eller til fods? Hvor mange millioner sten der skulle flyttes fra et sted til et andet for at bygge de flere etager høje huse, der nærmest klynger sig til hinanden for ikke at styrte i afgrunden.

Eller tænk på, hvor besværligt det har været at fragte oliven, valnødder og druer fra de smalle terrasser på bjergskråningerne ned eller op til landsbyerne og derfra videre til markedet. Det har ikke været for nutidens badegæster. Det er det nu i dag. De fleste turister her i den vestligste del af Ligurien – tæt på den franske grænse – bliver ellers hængende nede ved Middelhavet, hvor der da også er ganske dejligt. Men de går glip af noget, hvis de ikke også tager en tur ind i baglandet. Blot nogle få kilometer bag den mondæne »Blomsterriviera« ligger den ene lille perlelandsby efter den anden. De fleste stammer fra Middelalderen og er ikke vokset nævneværdigt siden.

Fabelagtige udsigter
Landsbyerne har smalle gader og bratte »trappestræder«, som blev anlagt længe, længe før, der overhovedet blev tænkt på biler. Med fabelagtige udsigter, yndige kirkepladser og rigtige italienere, hvoraf mange på ingen måde lever det fashionable liv, som deres medborgere nede ved kysten.

Måske har bjergene været med til at holde det mondæne lidt på afstand og samtidig give plads til landsbyernes egen kultur. Overalt bliver der spillet musik og teater og sunget til den store guldmedalje – året rundt. Men især om sommeren nærmest konkurrerer alle de små byer om det største udbud af kulturelle aktiviteter.

Hver by har sine egne specialiteter
Når det går højt herhjemme i Danmark, kan en by samles til byfest eller et kvarter om en gadefest. I de liguriske landsbyer er der ofte underholdning flere gange om ugen, så hold øje med de lokale opslag. Det er en fest – og den er næsten altid gratis.

Kulinarisk har Ligurien store traditioner. Oliven, valnødder, kastanjer, svampe og basilikum bliver på fortryllende måde anvendt til pesto, ravioli og andre udsøgte delikatesser. Dermed være ikke sagt, at de skal købes i en fancy delikatesseforretning. Sådan nogle findes ikke her i bjergene. Lækkerierne kan ganske enkelt købes hos den lokale købmand, der mange steder også er kombineret grønthandler og slagter. Men det bliver de ikke mindre delikate af.

Hver by har sine egne specialiteter, så på en lille rundtur kan man fint købe lidt af det bedste fra et par landsbyer og sammensætte et herligt måltid – hvis man da ikke slutter køreturen af med at få det hele serveret.

Næste: Tre byer midt ude i ingenting

Af Rie Jerichow (tekst og foto)