700 turister brændt af gopler i Spanien

På tre dage er de mange turister blevet behandlet for brandskader på strandene syd for Alicante i Spanien

Goplerne der har plaget turisterne i Spanien de sidste på dage, er desværre ikke ligeså lette at få øje på, som dem på billedet her. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flick/tata_aka_t
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De har været i havet de sidste uger, men med få brandskader til følge. 

Læs også: Feriens farligste dyr

Men nu har store mængder af de små brandmænd fundet vej til strandkanten på den meget populære kyststrækning syd for Alicante i Spanien.

Det er langs den meget søgte strandstrækning Costa Blanca, hvor badende turister har været uheldige. Alene i tirsdags fik 380 badegæster her hjælp af sundhedspersonale mod de sviende møder med brandmændene, og samlet over ugen har mindst 700 badende fået hjælp.

Strandene er ikke blevet lukket, men der er sat advarselsskilte op langs strandene, og skibe patruljerer nu langs kysterne for at vurdere, hvor brandmændene driver i land næste gang.

Brandmændene er små, næsten gennemsigtige og derfor svære at få øje på i vandet, skriver The Press Association.

Trods de mange brændte siger spanske marinebiologer, at der faktisk er set færre brandmænd i år end de tidligere år. F.eks blev området omkring Barcelona hårdt plaget af goplerne sidste år, mens der næsten ingen har været denne sommer.