6 nye arvestykker i Europa

Imponerende og prangende. En gang om året tilføjer UNESCO nye steder til verdensarvslisten. I år er seks seværdigheder i Europa kommet på listen.

Grænsebyen Elvas og dens fæstningsværk i Portugal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto af Flickr.com / PhillipC
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kina har den kinesiske mur, Indien har Taj Mahal, Sydney har Operahuset og Danmark har Jellingestenen. Alle fire seværdigheder figurerer på UNESCO's berømte verdensarvsliste, og hvert år tilføjes der nye attraktioner.

I 2012 er der kommet 26 nye seværdigheder til listen – seks af stederne befinder sig i Europa.

Blandt andet er gamle mineområder i Frankrig og Belgien fundet bevaringsværdige, og vores svenske naboers smukt udsmykkede huse i det østlige Sverige er også kommet på listen.

Verdens fælles arvestykker
Alt fra skove, bjergkæder og ørkener til bygninger, kvarterer eller hele byer har mulighed for at komme på UNESCO's liste. Hele formålet med listen er at bevare og beskytte steder, der har en unik betydning og kan betragtes som verdens fælles arvestykke.

For eksempel er Jellingestenen i Jelling vurderet som et slående eksempel på den hedenske nordiske kultur.

Kriterierne skal opfyldes for at komme på listen
Den i alt 962 lange verdensarvsliste tilføjes hvert år nye bevaringsværdige attraktioner af en komite fra UNESCO, der diskuterer de enkelte steder ud fra ti forskellige kriterier. Opfyldes alle ti, er stedet af en så betydelig karakter, at det kan tilføjes listen.

Nogle af de kriterier komiteen vurderer seværdighederne ud fra, er f.eks. om en bygning eller et landskab viser den menneskelige historie, eller om et sted viser en tidligere kulturel tradition eller levevis, der nu er ophørt med at eksistere.

Desuden spiller graden af beskyttelse, forvaltningen, ægtheden og integriteten af et sted også ind.

I alt har 190 lande har tilsluttet sig UNESCO's verdensarvsliste og går altså ind for en fredning af de listede kulturelle eller naturlige områder i verden.

Her er de seks nye steder i Europa

Grænsebyen Elvas og dens fæstningsværk, Portugal:

Byen Elvas ligger tæt op ad grænsen til Spanien med en fæstning til at beskytte mod udefrakommende fjender. Denne fæstning er den største fæstning i verden med en tør grav. Inden for murene findes byens kaserne, kirker og klostre. Fæstningsværket er af hollandsk design og et af de bedst bevarede eksempler på denne form for befæstning overhovedet i verden.

Kul- og mineområde i Nord-Pas de Calais, Frankrig:
Det bemærkelsesværdige minedriftsområde i Frankrig består af 109 separate dele, der strækker sig over hele 120.000 hektar. Området viser alt fra selve minedriften med kultransporten til banegården og minebyen med boliger, skoler, kirker, sygeklinikker og meget mere.
Stedet dokumenterer levestandarten blandt minearbejderne frem til 1960’erne, og er et godt eksempel på den industrielle periode i Europa.

Dekorerede landsteder i Hälsingland, Sverige:
I det østlige Sverige findes syv træhuse, der er bygget efter gammel svensk tradition. Bygningsværkerne går helt tilbage til middelalderen. De gamle huse afspejler rigdom blandt de tidligere landmænd, der byggede store huse, som blev dekoreret  efter alle kunstens regler af, både kendte og ukendte, omrejsende kunstnere.

Historiske kviksølvsområder i Almadén og Idrija, Spanien og Slovenien:
Områderne i Spanien og Slovenien er dele af gamle minebyer, hvor der siden antikkens tid er udvundet kviksølv. Der er bygninger direkte relateret til udvindingen af kviksølv, men i Almadén er der også Retamar-slottet, religiøse bygninger og traditionelle boliger tilknyttet. I Idrija kan der ses gamle butikker, og eksempler på minearbejdernes boliger og et teater til minearbejderne.
Disse to kviksølvminer er de to største i verden og har bl.a. produceret til Amerika, og sågar været i brug indtil nyere tid.

Store mineområder i Vallonien, Belgien:
I det sydlige område af Belgien ligger området Vallonien. Her findes fire mineområder, der tilsammen udgør et kæmpe stort mineområde. Det strækker sig over 170 km. fra øst til vest i Belgien, og er på hele strækningen mellem 3-15 km. bredt. Det er det bedst bevarede mineområde i hele landet og indeholder arkitektur fra den tidlige industrielle periode i Europa. Vallonien-regionen havde hundredvis af kulminer, men de fleste har mistet al form for infrastruktur. Disse fire på listen er dog, som nævnt, meget velbevaret.

Operahuset Margravial i Bayreuth, Tyskland:
Operahuset Margravial i Bayreuth er et mesterværk fra Barokkens tid. Operahuset blev bygget mellem 1745-1750 og er det eneste bevarede af sin slags, hvor publikum stadig kan nyde en koncert i originalt interiør. Teatret er designet af arkitekten Giuseppe Galli Bibiena og blev forløberen for de store offentlige teatre i det 19. århundrede.