5 oplevelser med delfiner

Delfinen er Floridas mest populære dyr, og man kan komme tæt på Flipper mange steder. Her kan du se, hvad de forskellige delfinparker er specialister i.

Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dolphins Plus

Når man siger »at svømme med delfiner«, forestiller mange sig automatisk, at de glider af sted ude i havet med en eller flere delfiner omkring sig. I virkeligheden er en svømmetur med delfiner oftest begrænset til, at man befinder sig i vandet, men ved kanten af bassinet, sammen med delfinen, hvor man – når det er ens tur i køen – får lov at klappe den.

Dolphins Plus tilbyder en ægte svømmetur, iført svømmefødder og dykkerbriller (om man vil have snorkel på er frivilligt), med delfinerne.

Man er stadig i et bassin, men vandet er mellem fire og fem meter dybt, og man må ikke røre delfinerne. Idéen er at svømme med dem, som var man en af dem, og i stedet for at begejstres over, hvordan en delfin føles, er det øjnene, der skal begejstres. Man er helt tæt på dyrene under vandet. Man får, inden man hopper i vandet, en grundig introduktion til delfiners måde at agere på, så man ved, hvordan man skal opføre sig sammen med dem.

Børn kan deltage, men skal være mindst over otte år gamle og skal kunne svømme uden svømmevinger – eller redningsvest. Prisen for to timers »natural swim« – heraf er man i vandet med delfinerne godt en time – koster 210 dollars.

Rejseinfo
Adresse: 31 Corrine Pl., Key Largo, Florida 33037. Tlf. 1-866-860-7946
Web: www.dolphinsplus.com
Hvad: Dolphins Plus tilbyder det tætteste, man kommer på at svømme med delfiner i det fri.