5 oplevelser i Kafkas Prag

Litteraturelskere kan i disse måneder fejre tilblivelsen af Franz Kafkas berømte roman Slottet, der kom til verden for 90 år siden. Her er fem oplagte steder til en rejse i forfatternes fodspor.

Foto: Jens Malling

»Kafka er Prag og Prag er Kafka«.
Sådan sagde en af forfatterens samtidige, journalisten Johannes Urzidil. Den, der én gang er faret vild i labyrinten af byens snørklede gyder, mens mørket langsomt falder på, ved, hvad han mener. Her har en forfatter af Kafkas kaliber haft rig lejlighed til at hente inspiration til sit klaustrofobiske og paranoide univers.

Læs også: 5 oplevelser i Den Gyldne Stad

Franz Kafka, som var af jødisk oprindelse og skrev på tysk, regnes for at være en af det 20. århundredes vigtigste forfattere. Ensomhed, frustration og undertrykkelse af individet gennem anonyme kræfter er nogle af forfatterskabets temaer, og to af de bøger, der gjorde Kafka verdensberømt, var Slottet og Processen, som blev udgivet – imod hans udtrykkelige vilje – efter hans død.
Vi har i anledning af 90-året for tilblivelsen af netop »Slottet« taget en rundtur i Kafkas Prag


Hus

Kun afbrudt af rejser og kurophold boede Franz Kafka hele sit liv i Prag. Barndomshjemmet lå ved siden af Staroměstské náměstí – Den Gamle Bydels centrale plads – få meter fra Sankt Nicholas Kirken.
Kun indgangspartiet er tilbage, da bygningen i mellemtiden brændte ned, men en mindeplade fortæller, at Kafka blev født her i 1883. I det genopførte hus på samme adresse erindrer en mindre udstilling om forfatterens liv og værk. Den lille plads foran huset er opkaldt efter ham.
På den anden side af floden Moldau i umiddelbar nærhed af Prag Slot ligger et andet bemærkelsesværdigt – og intakt – af Kafkas logier.
Det charmerende hus i en smal gyde fra 1500-tallet lejede han i 1916 af sin yngste søster for at få ro til at fordybe sig, og her kom talrige af hans historier til verden. Blandt andet »En landsbylæge«, »Ved opførelsen af den kinesiske mur« og »En rapport til et akademi«. Huset er indrettet til en souvenirbutik, der sælger hans bøger.

Hvad: Barndomshjem:,U Radnice 5. Udstillingen holder lukket søndag og mandag.
Hvor meget: 20 CZK (6 danske kroner).

Hvad: Søsters logi, Zlatá ulička 22.
Hvor meget: Entre, som også giver adgang til Prag Slot, 250 CZK (76 danske kroner).


Café

Cafelivet i Prag omkring århundredeskiftet summede af aktivitet. Forfattere, digtere og kunstnere mødtes i forskellige grupperinger og på kryds og tværs. De diskuterede politik og filosofi, læste aviser, afholdt stævnemøder eller spillede billard. Byen var en smeltedigel af tidens strømninger, der flød sammen med cigaretrøgen, løse rygter og tjekkiske nationalisters hvisken i krogene om selvstændighed fra Østrig-Ungarn.

En af Prags mest berømte kaffehuse er Café Louvre, hvor Franz Kafka ofte mødtes med sin ven Max Brod. I sin dagbog skrev Brod:
»Med K. i Cafe Louvre, vi læser Laforgue (en fransk digter, red.), skønne, afdæmpede timer, hvor jeg føler mig helt sikker.«
De store lokaler, høje spejl- og marmorbeklædte vægge, samt tjenere i hvid skorte og butterfly gør caféen til et atmosfærefyldt og imponerende sted. Muligvis på grund af den lidt skjulte beliggenhed på 1. sal er gæsterne fortrinsvist lokale, mens man finder knap så mange turister her.
En stor espresso koster 39 CZK (12 danske kroner), en halv liter øl 46 CZK (14 danske kroner) og en pastaret 129 CZK (39 danske kroner).

Hvad: Cafe Louvre, Národní 22, ikke langt fra metrostationen Národní třída.
Info: cafelouvre.cz/en


Museum

I Franz Kafka Museet træder den besøgende ind i forfatterens ofte groteske og absurde univers. Sjove og skræmmende installationer og lydmontager levendegør episoder og paranoide fornemmelser fra hans bøger.
Det overdimensionerede arkiv, der er »ordnet« med navne, tegn og bogstaver på skufferne, så ingen sammenhængende mening kan udledes, er et godt forsøg på at indfange Kafkas beskrivelser af moderne bureaukratier og hans frygt for dem – bureaukratier var efter hans opfattelse kendetegnet ved at være uigennemskuelige og ligeglade med individet.

På den måde lykkes det museet at formidle Kafkas ofte svært tilgængelige forfatterskab på en letforståelig og interessant måde. Men nørder går ikke forgæves. De kan fordybe sig i den omfattende information, museet stiller til rådighed i montrer og på plancher.
Museet udstiller originaludgaver af Kafkas bøger, samt en del af hans håndskrevne manuskripter, blandt andet den første side af romanen »Slottet« fra 1922.

Hvad: Franz Kafka Museum, Cihelná 2b
Hvor meget: Entre, 180 CZK (55 danske kroner)
Info: kafkamuseum.cz

Grav

Efter længere tids tuberkulose døde Franz Kafka 40 år gammel i 1924 på et sanatorium i Wien.
Han blev stedt til hvile i sin hjemby i bydelen Strašnice på Den Nye Jødiske Kirkegård. Forfatterens grav befinder sig cirka 250 meter til højre for indgangen langs ydermuren. Turen derhen går gennem et virvar af vejrbidte gravsten. Slyngplanter smyger sig op ad dem, og mange hælder faretruende. På muren ærer talrige inskriptioner og tavler mindet om enkeltstående ofre for udryddelsen af de tjekkoslovakiske jøder under Anden Verdenskrig. 

Franz Kafka og hans forældres slanke kubistiske gravsten bærer indskrift på tysk og hebraisk. Ved dens fod står en mindeplade dedikeret til forfatterens tre søstre – Gabriela, Valerie, og Otilie. De blev myrdet i nazisternes lejre. Besøgende af gravstedet har lagt små sten ovenpå i overensstemmelse med jødisk tradition.

Hvad: Den Nye Jødiske Kirkegård, Over for metrostationen Želivského på den grønne linie A. Den må ikke forveksles med den Gamle Jødiske Kirkegård, der ligger i Prags centrum, men som i øvrigt også er et besøg værd.


I Slottets skygge

Der er visse ligheder mellem Slottet, der troner over Prag og bogen af samme navn, som Kafka skrev for 90 år siden.

Højt hævet på en bakke ruger Slottet over Prag. Spir, tårne og karnapper står aftegnet mod himmelen som spidse pile. Den dystre middelaldergotik synes at huse noget magtfuldt og utilgængeligt. Fra et hvilket som helst sted i byen er det umuligt at undslippe Slottets gådefulde indflydelse. Rundt om det næste hjørne lurer dets mørke silhuet.
I romanen »Slottet« kæmper hovedpersonen K. en håbløs kamp mod en mystisk slotsforvaltning, og bliver som handlingen skrider frem, viklet mere og mere ind i dens uigennemskuelige bureaukrati.
K. får aldrig adgang til Slottet og dermed ingen chance for at forelægge sin ellers enkle sag for embedsmændene, der bebor det. Derimod er han tvunget til at betragte Slottet fra distancen på samme måde som tilfældige fodgængere i Prags gader uden for bogens univers er det.

På et tidspunkt kigger K. gennem tusmørket:
»Slottet, hvis omrids allerede begyndte at opløses, lå stille som altid. Aldrig havde K. der set det mindste tegn på liv. Måske var det ikke muligt at se noget på denne afstand, og dog forlangte Slottet øjnene og ville ikke tolerere stilheden.«
»Jo længere han så derhen, jo mindre genkendte han, desto mere sank alt ind i mørket.«
Ingen ved, hvor inspireret Franz Kafka var af bygningen, da han skrev romanen. Han undlod at bruge egennavne i sine bøger. Men på sin færden rundt i byen har han haft rig lejlighed til at betragte Prags imposante varetegn og give en lignende konstruktion en fremtrædende plads i handlingen. Og søsterens hus som han kort boede i, ligger bogstaveligt talt i Slottets skygge.

Kafka indledte skriveprocessen om aftenen 27. januar 1922, men opgav efter flere hundrede sider samme år at færdiggøre værket. Slottet slutter midt i en sætning og skulle aldrig have været udgivet. I form af en slags testamente bad forfatteren vennen Max Brod om at destruere alle efterladte papirer og manuskripter efter sin død, heriblandt udkastet til Slottet. Et ønske, Brod som bekendt ikke opfyldte.
I modsætning til K. lykkes det dagligt horder af turister at trænge ind bag Slottets mure. Prag Slot er en af byens største attraktioner.

Prag Slot: Information om åbningstider og entrepriser findes på hrad.cz/en
Romanen Slottet: Den nyeste danske udgave af Franz Kafkas berømte bog udkom i 2001 på forlaget Gyldendal. Den er oversat fra originalsproget tysk af Villy Sørensen og er på 320 sider.

Læs også: 10 skønne museer du ikke har hørt om