5 øer du bør holde dig langt fra

Lad snorkel og solcreme blive hjemme. Disse fem fjerntbeliggende og ugæstfrie øer ønsker du (måske) alligevel ikke at besøge.

Rejseliv imported photo
Som den sydligst beliggende af de øer og holme, der til sammen udgør den norske øgruppe Svalbard er Bjørnøya blandt verdens mest utilgængelige øer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Norsk Polarinstitut

1. Tristan Da Cunha

Midt ude i Atlanterhavet, 2.800 km stik vest fra Sydafrika og mere end 3.000 km øst for Argentina, ligger den britiske øgruppe Tristan da Cunha, der har rekorden som verdens mest afsidesbeliggende permanent beboede øgruppe. 

Her bor bare 300 mennesker, alle på hovedøen Tristan de Cunha, som dækker et areal på 12 kvadratkilometer. Øgruppen består af fem øvrige øer, alle ubeboede, bortset fra Gough Island på øgruppens største ø på 65 kvadratkilometer - her ligger en sydafrikansk vejrstation med fire midlertidigt ansatte. Beboerne i Tristan da Cunha er selvforsynende med det meste, og lever derudover bl.a. af salg af hummer  til USA. I 2008 blev et geomagnetisk observatorium bragt til øgruppen med det formål at skaffe viden om jordens magnetisme - Tristan de Cunha ligger nemlig lige der, hvor jordens magnetfelt er svagest. 

Der er ingen lufthavn, man kan kun komme hertil via et af de ti skibe, der årligt kommer hertil fra Cape Town, og som kun kan ligge til ét sted på Tristan de Cunha, da resten af øen er omgivet af op til 600 meter høje klipper. 

Det er muligt at besøge øgruppen som turist. Man skal dog på forhånd oplyse, hvorfor man kommer, hvor længe man vil blive, samt have en aftale med en familie, man kan bo hos, da der ikke er nogen hoteller. Man skal desuden have en ren straffeattest. Prisen for en returbillet fra Cape Town er cirka 5.000 kr. 

Info: tristandc.org

2. Boreray

Man siger, at flere mennesker har set verden fra toppen af Mount Everest, end der er landet på den skotske ø Boreray. Øen ligger ikke specielt langt væk, den er en af de ydre hebrider, som forholdsvis mange turister hvert år besøger. 

Og man kan også tage på sejlture ud i nærheden af den godt 77 hektar store og 384 meter høje ø. Men så kommer man sjældent længere. For Boreray er flankeret af to klippesøjler, Stac an Armin og Stac Lee på henholdsvis 196 og 172 meter, der som soldater på vagt står foran Boreray. Og gør det umuligt for alt andet end en lille robåd at komme nær øen, og kun når havet er fuldstændig i ro (hvilket det sjældent er på disse breddegradder). Og selv da skal passagerer i båden hoppe op på eller svømme hen til de klipper, der med lidt god vilje udgør øens eneste "havn", og herfra klatre op ad de stejle klipper. 

Øen er ubeboet, bortset fra den gruppe af får, der græsser  på de få steder med vegetation. Fårene er efterkommere af en speciel type får, der blev avlet på naboøen op til starten af det 19. århundrede. Siden da har fårene på Boreray levet vildt.  

Info: boreray-island.co.uk
 

3. Bear Island

Som den sydligst beliggende af de øer og holme, der til sammen udgør den norske øgruppe Svalbard, er Bear Island, eller Bjørnøya, som den hedder på norsk, blandt verdens mest utilgængelige øer. For et hurtigt kig på et kort afslører, at den ikke just hænger sammen med resten af Svalbard, men faktisk ligger 240 km syd for øgruppen - midt ude i Barentshavet. 

Svalbard ligger godt 600 km nord for Norge, og selv om øgruppen som helhed dækker over et areal på 63.000 kvadratkilometer, bor her under 3.000 mennesker, og ingen med fast adresse på Bjørnøya bortset fra et par håndfulde ansatte på Bjørnøya Meteorologiske Station. Øen er cirka 300 kvadratkilometer stor og omgivet af stejle klippeskråninger ned mod havet - på den sydlige del af øen rejser adskillige næsten lodrette klippevægge på op til 400 meter sig fra havet. Her er ingen butikker, restauranter eller noget andet - øen har været naturreservat siden 2002, og det er derfor dyre- og fuglelivet, der dominerer på øen. Her er isbjørne, ligesom på resten af Svalbard, men også over 120 registrerede fuglearter, Bjørnøya siges at have en af de største havfuglekolonier på den nordlige halvkugle. 

Udover manglen på civilisation er der også det særlige ved Bjørnøya, at den russiske atomubåd Komsomolets i 1989 sank 75 km syd for øen, og prøver viser, at der lækker eller har lækket radioaktivt plutonium ud af de to atomtorpedoer i vraget. 

Man kan godt besøge Bjørnøya, hvis man deltager i et af de krydstogter, der hver sommer lægger vejen forbi øen fra enten fastlands-Norge eller Longyearbyen, "hovedstaden" på Svalbard

Info: bjornoya.org

4. Sentinel 

Fremmede bliver mødt med pile. 

Så kort kan man beskrive (rygtet om) øen Sentinel i den indiske øgruppe Andamanerne.  

Øen er en af de 572, der udgør Andamanerne, men ligger for sig selv godt 50 km vest for den sydlige del af øgruppen. Den er godt 72 kvadratkilometer stor, for mestendels dækket af skov, og omgivet af lumske koralrev, som gør det farligt og svært at komme ind til øen. Af samme årsag - og på grund af placeringen væk fra resten af Andamanerne - blev øen aldrig koloniseret af briter eller et af de øvrige europæiske folkeslag. 

I stedet blev Sentinel et af de få steder i verden, der stadig er beboet af jægere og samlere, der ikke har eller tilsyneladende ønsker nogen kontakt med den omgivende moderne verden. I 2004, efter tsunamien i det indiske ocean, som også ramte Sentinel, skød de lokale med pile efter den indiske redningshelikopter, der fløj over øen for at hjælpe, og i 2006 blev to fiskere, hvis båd drev for tæt på Sentinel, dræbt af stammefolk fra Sentinel. 

Man ved ikke ret meget om folket på Sentinel, men estimerer, at der bor mellem 50 og 200 mennesker på den helt sikkert billedskønne ø i den bengalske bugt. 

5. Attu Island

Øen Attu er det vestligste punkt i Alaska og dermed også USA (ja, også mere vestligt end Hawaii). Den er en del af kæden af øer, Aleutian Islands, og er ubeboet. Øen er cirka 900 kvadratmeter stor og med næsten evigt dårligt vejr - der er maks. ti dage med klart vejr om året, resten af tiden er øen dækket i tyk tåge, og det regner eller sner i snit seks ud af ugens syv dage. 

Øen blev opdaget af russiske pelsjægere tilbage i 1700-tallet, og var i mange år beboet af en ikke videre harmonisk blanding af de indfødte og pelsjægere fra Rusland. Under 2. verdenskrig var øen på grund af sin strategiske placering skiftevis besat af Japan og USA og lagde grund til mange dødsfald. 

I dag er det kun de mest hardcore eventyrere, der rejser til Attu Island, tidligere kunne man flyve dertil, pt. kan man kun komme hertil med et af de få krydstogtskibe, der lægger ruten denne vej, og som oftest er specielle fugleture - Attu Island er på grund af sin beliggenhed og mangel på civilisation helt unik ud i sjældent fugleliv med flere arter, der kun findes her. 

Se også: 10 steder, du ikke vil besøge