5 historiske i Bukarest

Rumæniens hovedstad er både arret og sminket af sin tid som sovjetisk mønsterby og stærkt præget af den excentriske diktator Nicolae Ceaușescu. Tag med på fem essentielle stop i en hovedby ved Europas østfront.

Foto: Mikkel Hylgaard Schønning . Palatul Parlamentului.
Læs mere
Fold sammen

1. Parlamentet

Russisk navn: Palatul Parlamentului
Hvor: StradaIzvor. Metro til stationen »Izvor«
Info: cdep.ro

Parlamentet er Bukarests største seværdighed. Bogstaveligt talt. Med sine cirka 1000 værelser og over 330.000 kvadratmeter emmer Rumæniens parlamentsbygning af dekadence. Og bygningen er en af verdens største – angiveligt den andenstørste administrative bygning efter Pentagon i USA.

Ceaușescu startede opførslen af kollosen i 1983 som »Folkets Palads«, der skulle huse hele det kommunistiske styre.

Kigger man indenfor, er paladset prydet med bastante marmortrapper, funklende krystallysekroner, ornamenterede lofter og moderne kunst på væggene. De enorme sale skulle imponere udenlandske gæster, og en enkelt har endda orkesterbalkon.

»Man forhandler bedst til musik,« ræsonnerede Ceaușescu.

Et krav til byggeriet var, at alt materiale skulle være rumænsk, hvilket betød, at regningen for byggeriet blev enorm. Blandt andet var man nødt til at importere silkeorme til landet for at spinde silke til Parlamentets gardiner, så man med god samvittighed også kunne kalde dem rumænske.

Udover silke til de 18 meter høje gardiner, blev der til byggeriet brugt cirka en million kvadratmeter marmor og 3500 ton krystal, anslår man.

Med i den guidede tur rundt i Parlamentet følger en række Ceaușescu-anekdoter. Blandt andet led han, ironisk nok, af agorafobi – angst for store rum.

2. Universitetspladsen

Foto: Mikkel Hylgaard Schønning. Piața Universității. Fold sammen
Læs mere

Russisk navn: Piața Universității
Hvor: Metro direkte til Universitate
Info: tnb.ro/en

I hjertet af byen ligger den store universitetsplads. Selvom rundkørslen i midten er stærkt trafikeret, er den, flankeret, som den er af både historiske og smukke bygninger, alligevel værd at slå vejen forbi.

Foran den neoklassiske universitetsbygning står fire statuer af indflydelsesrige rumænere gennem tiderne.

På den modsatte side af pladsen troner det spektakulære nationalteater.

Og vover man sig ud i trafikken er der midt på en af de store indfaldsveje en lille grøn plet med en samling stenkors. De er rejst til minde om de, der faldt på pladsen under revolutionen.

Universitetspladsen var et af de steder, hvor kampene var blodigst i 1989, og rygterne siger, at man i bygningerne rundt om på pladsen stadig kan finde skudhuller fra ildkampene.

I pladsens forskellige kroge og hjørner gemmer der sig både små, interimistiske loppemarkeder og bogudsalg, gadekunstnere og endda en lille scene, hvor man kan være heldig at opleve gratis friluftskoncerter.

3. Herăstrău-parken og landsbymuseet

Foto: Mikkel Hylgaard Schønning. Parcul Herăstrău og Muzeul Satului. Fold sammen
Læs mere

Russisk navn: Parcul Herăstrău og Muzeul Satului
Hvor: Metro til Aviatorilor
Info: muzeul-satului.ro

Besøger man Bukarest i sommermånederne, er en tur ud i den store park nord for bymidten en kærkommen nedkølingsmulighed. Her er skygge, luft og en frisk brise ved Herăstrău-søen, som ligger midt i parken.

Parkens arkitekt ville give Bukarests indbyggere en mulighed for både at fornøje sig og slappe af.

Den gamle del af parken er derfor tiltænkt fordybelse og afslapning, mens parkens nyere område er oversået med skating-ramper og andre rekreative områder, hvor især byens yngre klientel forlyster sig.

Gør som de lokale turtelduer og lej en robåd, eller kig forbi det udmærkede landsbymuseum, der ligger i det nordvestlige hjørne af parken.

Her er en stor samling landsby-huse fra hele Rumænien rykket op med fundament og flyttet til museet. Det giver et fint indtryk af landets forskelligartethed og mangeartede indflydelser. Her er huse helt tilbage fra det 17. århundrede.

Museets perle er en kirke fra 1722, men byder desuden på en række fine huse og bygninger. Mange af dem er indrettet som for århundreder siden, komplet med udklædte beboere.

4. Revolutionspladsen

Foto: Mikkel Hylgaard Schønning. Piața Revolutiei. Fold sammen
Læs mere

Russisk navn: Piața Revolutiei
Hvor: Calea Victoriei. Metro til Universitate
Info: mnar.arts.ro

Bukarest har mange pladser, udover Universitetspladsen er revolutionspladsen et must at besøge for historisk interesserede.

På pladsen er rejst en simpel, men smuk, søjle til minde om de, der mistede livet under revolutionen. På pladsens østside ligger et bastant byggeri, hvor historien for alvor bliver vakt til live. Fra balkonen holdt Ceaușescu nemlig sin sidste tale, 21. december 1989, inden han vejrede folkestemningen og flygtede fra taget i en helikopter. Dog kun for, som de fleste bekendt, senere at blive fanget og henrettet.

Ved pladsen ligger også det nationale kunstmuseum, og et stenkast derfra det smukke koncerthus, Ateneul Roman. Det blev bygget i årene omkring 1888 og huser i dag George Enescu Filharmoniske Orkester.

5. Boulevarden Unirii

Foto: Mikkel Hylgaard Schønning. Bulevardul Unirii. Fold sammen
Læs mere

Russisk navn: Bulevardul Unirii
Hvor: Metro til PiataUnirii

Den langstrakte boulevard bliver betragtet som Bukarests Champs-Élysées, bare en anelse længere, men dog ikke helt så smuk. Boulevarden er endnu et af Ceaușescus prestige-projekter, der skulle gøre Bukarest til en metropol i international topklasse.

Og man mærker da også de storladne tanker, når man kigger op langs boulevarden, hvor der er frit udsyn til parlamentsbygningen. Og sænker man blikket og nærstuderer boulevarden, vil man se, at den er anlagt med mange fine detaljer – som mosaikkerne i springvandet og lygtepælenes krummelurer.

Efter et jordskælv i slutningen af 1970’erne blev en stor del af bymidten modelleret som sovjetisk mønster-by, med boulevarden som en af de absolutte hovedpulsårer.

I den langstrakte gades midte ligger Unirii-pladsen med et stort springvand i centrum, men også langs hele boulevarden sprutter springvand i den hede sommerluft. Pladsen er omgivet af massive bygningskomplekser, mens Coca-cola reklameskiltene sender en hånlig, kapitalistisk hilsen til den kommunistiske fortid, de blev bygget i.