5 highlights i Sydgrønland

Grønlands sydspids blomstrer i gule, lilla, hvide og grønne farver om sommeren. Her er fem måder at opleve Grønlands frodige sommer på.

Grønlands måske smukkeste by, Qaqortoq, er et perfekt udgangspunkt, hvis du vil opleve Sydgrønland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Mette Ehlers
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. Fjordbyliv

Hvad: Qaqortoq – tidligere Julianehåb
Hvor: 170 km nord for Kap Farvel
 
Grønlands måske smukkeste by, Qaqortoq, er et perfekt udgangspunkt, hvis du vil opleve Sydgrønland. Husene står som farvestrålende Lego på den grønne bjergside. Elv, storsø og fjord gør byen til en grønlandsk guldklump af naturoplevelser og hverdagsliv. Og indlandsis, fåreholdere og de varme kilder er kun en sejltur væk.

For enden af byens stejle gader på salgsstedet på havnen kaldet »Brættet«, sælger en ung mand en sæl, han lige har skudt. Skindet hænger i vandet i en snor ved jollen – det sælger han til garveriet Great Greenland. Nu parterer han kødet rutineret på stålbordet. På brættet handler fiskere og fangere blandt andet rødfisk, havkat, fjeldørred, torsk og sildepisker, alias vågehval. Måske får du lov at få tygge på en bid af rygfinnen, som er sej som gummi.

Kig forbi det gamle museum med en rekonstruktion af det røde værelse, hvor Knud Rasmussen overnattede i starten af 1930erne. Og besøg den gamle kirke, hvor redningskransen fra grønlandsskibet Hans Hedtoft hænger. Skibet sank den 30. januar 1959. Første melding 13:56 lød: »Sender SOS, er kollideret med isbjerg på Pos. 59,5N,43V«. Redningskransen, som drev i land på Island, er det eneste, der er fundet fra det tragiske forlis.
 

2. Naturspa blandt isbjerge

Hvad: De varme kilder
Hvor: Øen Uunartoq
 
Nordboerne gjorde det for 1.000 år siden. Du kan gøre det samme. Bade i Grønlands varmeste kilder. 40 grader varmt vand fra revner i undergrunden krammer din krop, mens stille bobler stiger op. Spejd efter sæler i fjorden, spot hav­ørne over fjeldet eller pluk en smørblomst med tæerne, mens isbjerge lægger sig malerisk tilrette i fjorden foran dine øjne. Eller bare vær til. Pludselig bryder et kanonslag den koncentrerede stilhed. Et stort isbjerg brækker over i fjorden. En bølge med små isstykker stiger ud derfra og tegner ringe i det blikstille vand.

Naturen, et hvidt skur og et lille hvidt hus, hvor herrer og damer klæder om, er det eneste, du finder på øen Uunartoq. Vil du supplere dit bad med et iskoldt gys, er der en fin strand få hundrede meter fra kilderne.
Havet kan godt vise tænder på den tre timers sejltur fra Qaqortoq, hvor der mere åbent ude af fjordene. Kaptajnen styrer behændigt uden om isflager og isbjerge, men nede i båden lyder det, som der bliver hamret brosten mod siderne, hver gang små stykker is rammer mod skroget af den hurtige båd.
 

3. Middag hos fåreholder

Hvad: Makkak H. og Lars Nielsen
Hvor: Kangerluarsorujuk
 
Det er svært at hamle op med en middag med lokale lækkerier hos fåreholderne Makkak og Lars Nielsen. Parret bor med deres 550 får, høns og legesyge fårehunde billedskønt ud til fjorden, dens isbjerge og pustende pukkelhvaler. Om sommeren går fårene løs i fjeldene, så dem ser du nok ikke skyggen af. Blander de sig med andre fåreholderes ulddyr, sorterer Lars og hans kolleger dem, når de fanges ind til slagtning, vinterstald eller klipning.
Måske er menuen lammesteg med hjemmesyltede majroer, grønt, sovs og kartofler, og en dessert af marengs med is og selvplukkede sortebær. Den er i hvert fald god.

Siden Lars for to år siden næsten havde nærkontakt med en isbjørnmor, som flød forbi med dens unger på lille isflage, har Makkak ikke turde plukke sortebær alene på den anden side af fjorden.
Isbjørnene er begyndt at få smag for får. De driver en sjælden gang hertil på isflager fra storisen fra Nordøstgrønland. For tre år siden var der isbjørnespor på terrassen, og for syv år siden blev en kæmpe isbjørn skudt i området. Lars skød i vandet for at skræmme isbjørnemoren, for hun forlod ungerne på flagen og svømmede hurtigt mod ham. Heldigvis vendte hun om. Ægteparret supplerer indtægten fra fårene med at invitere turister på middag og eventuelt hytteovernatning. Alt skal aftales på forhånd.
 
info: kang27@greennet.gl
 

4. Indlandsisen

Hvad: Bræ af is
Hvor: To timers sejlads fra Narsaq
 
Hop på en helikopter. Eller tag en smuk sejltur, og forbered dig langsomt på mødet med den mægtige gletsjerkappe, som dækker fire femtedele af Grønland og måler over to kilometer i højden i snit. På sejlturen kan du kigge efter sæler, mens isbjerge glimter i fjorden og ligner skulpturer. Et propelfly, en kirke, et fort, en hovedløs svane.

Fremme ved bræen er der bygget en landgang. Men goldt er der på fjeldet ved bræen. Et vidne om, at isen tidligere nåede meget længere ud til det grønne lav. Ved bræen presser et vandfald smeltevand ud. Smelter hele fladen, stiger verdenshavene med 7,2 meter. Det er der ikke udsigt til lige nu, men stadigt større stykker kælver hyppigere. Denne sommer brækkede et stykke på 120 kvadratkilometer af Petermann-gletsjeren i Nordvestgrønland – det er større end Amager, som er 95 kvadratkilometer.
Mødet med indlandsisen, som har 110.000 år på kappen, foreskriver en skål i whisky og is. Den grønlandske guide fisker et stykke is op af vandet i en grøn Arla mælkekasse. Han slår isen itu med en ske, for han har glemt hammeren. Serveringen er i plastkaffekopper. Kunne være mere sofistikeret, men vi er i den grønlandske ødemark. Bådens to 350 hk motorer trækker som stærke okser båden videre gennem vandet til en ny bræ, endnu et vandfald og en kæmpe mågekoloni på lodret klippevæg.
 

5. Sidste spor af nordboerne

Hvad: Hvalsø kirkeruin
Hvor: Qaqortukulooq
 
Fårene skider på, at A.P. Møllers fond har postet penge i at afstive fundamentet til denne unikke stenkirkeruin fra nordboernes tid. For dyrene får skygge og et sted, de kan klø sig. Her er jo ingen træer at gnubbe sig op af.
I ly af fjeldet ligger stenruinerne af en hestefold, huse og kirken, som blev anlagt af nordboerne på bopladsen i 1100-tallet eller 1300-tallet. Selve bopladsen er anlagt af Erik den Rødes onkel. Netop fra kirken stammer den sidste dokumentation om nordboernes færden på Grønland. For skrevet står det, at Thorstein Olafssøn giftede sig med Sigrid Bjørnsdatter i kirken i 1408. Siden har ingen hørt fra nordboerne, selv om mange har søgt efter dem.  

Hvordan, hvorfor og hvornår de er forsvundet, er endnu ikke klarlagt. Grønland forsøger at få kirken optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Groede her træ, var Hvalsø Kirke blevet bygget af dette materiale, og så var den væk for længst.

Læs også: Weekend ved Indlandsisen